Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/03/14

Danmark giver Sverige og Norge gourmet-baghjul

  • Foto: Nikolai Linares Foto: Nikolai Linares
Heja Danmark. Igen i år har det lille yndige land lagt sig i spidsen af Michelin-stjerne-regnen. Se status her.

Danmark modtog onsdag d. 12. marts tre nye Michelin-stjerner, men mistede også en, hvilket giver os et samlet antal på +2 i dagens samlede regnskab.

Det bringer København op på 17 totale stjerner, når man tæller hele hovedstadens erobringer sammen.

Læs også: Her er årets Michelin-stjerner i København 2014

Og hurra for det, for det er lige netop nok til at holde os foran vores fantastiske svenske naboer, som ellers også lægger godt fra land.

I Sveriges hovedstad, Stockholm, faldt stjerner således:

2 stjerner til:
Matsalen og Frantzén.

1 stjerne til:
Matbaren, Esperanto, F12, Ekstedt, Gastrologik, Operakällaren (ny) og Oaxen Krog (ny).

Det betyder, Stockholm ender på 11 stjerner, samt 4 mere hvis man tæller Göteborg med. Her har Thörnströms Kök, 28, Sjömagasinet samt Bhoga en stjerne hver.

Det bringer hele Sverige op på 15 samlede stjerner og altså to fra at indhente København.

Læs også: Her er årets Bib Gourmand i København 2014

I Oslo holdt Maaemo sine to stjerner og Statholdergården og Bagatelle holder deres ene stjerne. Nye i Michelin-sammenhæng er Ylajali samt Fauna som begge debuterer med en stjerne hver.

Det bringer Oslo op på 6 totale Michelin-stjerner og altså lidt efter i den nordiske konkurrence.

Finland fik to nye Michelin-stjerner til henholdsvis Chef & Sommelier og Ask, og når man lægger dem sammen med de fire andre et-stjernede Demo, Luomo, Olo og Postres rammer landet mod nord 6 totale stjerner.

Det betyder også, at kampen i kampen forblev status quo. Der han nemlig de sidste år kørt en intern nordisk krig om at blive den første restaurant i norden, der modtog tre Michelin-stjerner. Og det lykkedes altså for ingen af de deltagende lande.

Der vil blive indkaldt til fælles gravøl på et senere tidspunkt.