Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Damindra

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
Der er en international stemning i den japanske restaurant i Holbergsgade, som har navn efter sin ejer Damindra, der er født på Sri Lanka og har en fortid på Sticks'n'Sushi.
Maden er japansk, ejeren er født på Sri Lanka, den søde tjener er svensk, og det er ikke udsædvanligt at flere af gæsterne taler engelsk på Damindra, som er en japansk restaurant i Holbergsgade i området mellem Kongens Nytorv og Havnegade, som hedder Gammelholm.

Damindra Tillekeratne er navnet på manden bag restauranten med det kosmopolitiske tilsnit. Han har tidligere arbejdet på Sticks'n'Sushi og er født på Sri Lanka. Det er forklaringen, at du f.eks. her foruden grønne og sorte teer også kan få chai, som man serverer den på Sri Lanka.

Her er menupakker både til sultne mandfolk, letspisende kvindfolk, ikke-kødspisende vegetarer og de, der vil flotte sig med sashimi eller en luksusmenu. Men du kan også stykke dit måltid sammen á la carte. Er du på udkig efter sushi ud over de sædvanlige med laks, tun, hvid fisk og reje, så er gunkan-afdelingen værd at studere. Her finder du f.eks. lakserogn, hummer, flyvefiskerogn og foie gras på en risbåd med sider af tang.

Fortrækker du din mad tilberedt, så er toban yaki-retterne med laks, oksekød, hummer eller kylling og grøntsager, sauce og ris i en skål et bud, hvis du vil prøve noget andet end yakitori-spyd.

Vil du holde hovedet klart og taljen smal, har Damindra et pænt udvalg af drikkevarer uden alkohol. Især ingefærteen er delikat og kan med sin antydning af sødme gøre det ud for dessert, hvis du ikke lader dig lokke af menukortets søde fristelser.

Udvalget af vine, der serveres glasvin, er yderst begrænset, og den riesling, som er husets hvidvin, har meget sødme, hvilket dog dulmes af, at den serveres iskold. Men folk med hang til bobler, når de spiser sushi, må nøjes med en øl, hvis tørsten og økonomien ikke rækker til en hel flaske champagne.

Det internationale atmosfære afspejler sig i serveringen. I modsætning til de traditionelle japanske restauranter, bliver misosuppen på Damindra serveret som forret, hvilket gæster, der ikke er hard core japansfarer eller sushifreaks, ofte foretrækker. Tilhører du den sidstnævnte gruppe, så bed specifikt om at få misoen serveret samtidig med maden.

For ende af det store, lyse og L-formede lokale kan du se sushikokkene arbejde med tørklæder om hovedet i bedste sørøverstil. Damindra har ikke blot rå fisk i form af sushi og sashimi (uden ris) på menuen, men også varmer retter, hvoraf en den er tilberedt over grill. Det gav, den aften AOK var på besøg, en lidt træls madlugt i hår og tøj, så skal du noget, hvor du ikke vil risikere at have en aura af grilllugt omkring dig, så bed om et bord i den fjerneste afdeling.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Sublim madoplevelse, fantastisk service

Jeg har været på Damindra cirka en gang hver anden måned de sidste tre år. Jeg er stor sushi fan og kan ærligt sige at jeg intet sted i verden har fået så god og interessant sushi serveret som her. Ja, priserne på drikkevarer ligger lidt over det du møder på andre Københavnske sushirestauranter. Til gengæld ligger madens kvalitet, smagsmæssigt og visuelt langt over alle andre Københavnske restauranter og trods dette er priserne her de samme. Vin og cocktails har heller aldrig har skuffet hverken mig eller de mange gæster jeg har haft med. Deres æble ingefær cocktail er f a n t a s t i s k og deres sizzling maki med laks uforglemmelig. Har du ikke penge denne måned til at læne dig tilbage, nyde maden og et serviceniveau, der ligger langt over det man almindeligvis bydes i Danmark, så vent til næste måned! Stedet er så absolut mange, mange besøg værd. Og for hvad du får er prisen virkelig ok!

 

Stadig Bondefangeri

Vi havde også en smartbox og fik at vide at det var en lille menu, men hvis vi gav ca. 200 kr. kunne vi få lidt ekstra med hummer, men da regningen kom var den pludselig steget til 330 kr. Vi klagede over dette, men der var ikke noget at gøre. Betjeningen var ikke en tjener værdigt på sådan et spisested og det må være rigtigt synd for kokken, for maden var der ikke noget at klage over, super tilberedning.

 

Stadig for smarte!

Ja, jeg ville ønske, at jeg havde læst kommentarerne her på AOK, inden jeg satte mine ben på denne restaurant. Tjeneren spørger, om vi vil have en lille drink til at starte på. Det siger vi ja tak til. Det viser sig så at være den aller dyreste drink fra menukortet! Da jeg senere beder om en øl, får jeg ikke mulighed for at vælge. Det er derimod automatisk den største og dyreste øl, der bliver givet til mig uden, jeg har forholdt mig til, hvad eller hvor meget jeg ønskede mig. Dette kombineret med meget langsom service (vi havde gjort opmærksom på, vi havde lidt travlt, da vi skulle i teatret) og middelmådig mad gør, at jeg aldrig sætter mine ben her igen. Magen til frækhed konstant at snyde ved at lokke gæsten til at takke ja til, hvad der fremstår som et lille tilbud, hvorefter de serverer det største og dyreste de kan finde frem.

 

Bondefangeri!!

Min veninde og jeg var inde og spise på restaruanten den 16 nov 2010. Hun havde fået et gavekort fra smartbox værten sagde at det var en lidt lille menu der fulgte med det gave kort og foreslog at vi tog lidt sashimi ved siden af til hovedret. Det er også fint at han oplyser og spørger om det. Men efter forret og suppe fik vi serveret et fad med en halv hummer og nogle kedelige stykker grilles laks. Som han i øvrigt regnede med at vi betalte mere en 300 kr ekstra for.

Det var på ingen måde lidt sashimi så det fik han smidt lige i hovedet igen.
Derefter gik der ca 1 time før vi fik 1 maki rulle og 1 uramaki rulle samt 4 stykker nigri..

En ting er helt sikkert han opnåede JEG sætter ALDRIG ALDRIG mine ben der igen!!!

 

Aldrig mere kedelig sushi !!

Fantastik god oplevelse - voldsom delikat servering - rimelige priser - god atmosfære og ikke mindst god betjening. Løfter sig klasser over Sticks' sushi og tilsvarende restauranter. Dog er priser på visse drikkevarer (vand og the) uhyrlige. Lidt for sælgende tjener, hvilket resulterede i alt for meget mad og det var synd. Kan dog ikke ændre ved at det er noget af det lækreste sushi jeg nogenside har indtaget.

 

Den bedste sushi jeg har smagt!

På Damindra er der tænkt på alt og det er simpelhen den bedste sushi jeg har fået til dags dato!! Det ligger selvfølgelig lidt i den dyre ende og deres pris for vand er afsindig og jeg må sammentykke med nogle af de nedestående anmeldelser, at betjeningen smøre lige lovlig tykt på når det kommer til mersalg og deres stolene er virkelig elendige at sidde på, men vil afgjort komme der igen!

 

Went there yesterday with my

Went there yesterday with my wife and had a lovely experience, and opposite to some other people here, we found the service significantly better than most other places in Copenhagen. The young waiter was fantastic really making us feel welcome. The food was great and also one of the better sushi places we have been to here in cph. Price was very good as well compared to many of the overpriced places in the area. We will def come back.

 

Sublim oplevelse

Jeg har i dag besøgt Damindra for første gang! --- En sublim oplevelse! --- Vi fik en rigtig fin modtagelse. --- Stedets varme og personalets engagement i vores velbefindende, var virkelig eminent! --- Maden og atmosfæren, alt gik så absolut op i en højere enhed, og jeg er blevet en virkelig behagelig oplevelse rigere :-)!

KAN VARMT ANBEFALES!

Med venlig hilsen
Alice

PS. At det ikke er blevet til 6 stjerner, skyldes ene og alene prisen på et glas husets rødvin. --- 76 kr. er for dyrt for et enkelt glas rødvin, selvom den var virkelig lækker!

 

God mad, men grotesk ventetid og middelmådig service

Vi bestilte en februarmenu som består af otte retter. Første ret kom 30 mins efter vi havde sat os - det var 6 blåmuslinger pr mand, med lidt garniture og sake som tilsammen gav en god fond-agtig baggrund til muslingerne. Udmærket ret, for på det tidspunkt var vi blevet meget sultne (20.30). Så ventede vi i 30 mins til på fem stykker sizzling okse, som også smagte fremragende. Så ventede vi igen...og sådan gik aftenen. Selv den såkaldte "mundfrisker" en champagnesorbet tog åbenbart 30 mins at scoope (der var kun en enkelt scoop pr mand) - det er simpelthen for lang tid, også selvom der var fuldt hus. Ved ret nr seks bestilte vi nye drikkevarer som aldrig kom, så vi tørstede os gennem de sidste to retter.

 

Verdens bedste Sushi

Jeg har været i mange sushi restauranter, både i udlandet og i Danmark. Men ingen steder har slået Damindra. Virkelig en smagsoplevelse hver eneste gang vi har været der og altid den bedste service. VIRKELIG LÆKKERT...
TIl Karoline Thomsen: Vi spiser i Danmindra min. 3-4 gange om året og vi har aldrig oplevet det du har oplevet. Vi har endda fået ekstra retter gratis og endda fået rabat. Men jeg vil helt klart anbefale Damindra til alle. Det er lidt dyrt men jeg synes det er pengene værd, da man få en ny smagsoplevelse hver gang. :)

 

Ulideligt og frækt mersalg

Restaurantens sushi er både smagsmæssigt i den rigtig gode ende, ligesom maden præsenterer sig meget flot. Som de øvrige kommentarer bemærker, så er restaurantens forsøg på mersalg dog helt utåleligt og frækt. Både i forbindelse med bestilling fra kortet forsøger personalet at få gæsterne til at vælge både flere retter og flere drikkevarer. Mens man venter på serveringen forsøger personalet sig igen med mersalg, som de får til at lyde som om, stedet tilbyder en lille snack, mens man venter på sin mad. I mit tilfælde beløb denne lille snack sig til 136 kr. Vi bestilte hverken kaffe eller dessert efter denne lidt for "smarte" manøvre. Drikkepenge fik de heller inge af, ligesom jeg ikke vil anbefale stedet til andre.

 

Super god sushi

Rigtig god sushi, og rigtig pæne omgivelser i restauranten.
Ikke decideret billigt, og betjeningen en smule anmassende mht. bestilling af specielt drikkevarer.
Vinen per glas var lige lovlig dyr, i forhold til flaskeprisen.
Vi kom af med DKK 1300 for 2 personer, men blev meget mætte og maden var skøn, samt en fryd for øjet.

 

Fantastisk sushi-menu, meget

Fantastisk sushi-menu, meget imponerende. Lidt sær betjening, men ikke problematisk overhovedet, selvom Damindra har lovligt travlt med at forsøge at sælge sine velkomsdrinks.

 

love this place!

service is excellent!! except really for the french guy (i heard him speaking french anyways) who is not very charming. and maybe the chinese waitress/es that can only speak danish/chinese. but damindra himself (the owner) is fantastic and very sweet and charming.

a bit on the high end but the food is just lovely! worth the visit every now and then if you want to treat yourself :) i come here like 1-2 every 3 months. and i love it everytime! highly recommended!!!

 

Bedste sushi

Absolut den bedste sushi jeg har smagt. Jeg har besøgt Damindra 3 gange sammen med kæresten, og alle gange har det været en super oplevelse (hvad maden angår). Ejeren har selv designet møblerne og servicen, og blomsterdekorationerne står han også selv for. Alene det synes jeg er en oplevelse i sig selv. Hvis du er træt af den tradionelle sushi med laks og tun, skal du prøve urimakien med dybstegt reje og avocado. Hvert bid er HIMMELSK. Selve anretningen får tænderne til at løbe i vand. Tangsalaten er også en delikat forret, jeg varmt kan anbefale. Betjeningen har 2 ud af 3 gange været i top. Ved vores sidste besøg var tjeneren irriterende, ville ikke lytte til vores bestilling, men forsøgte at sælge os alt muligt, hvilket resulterede i for meget sushi, som vi tvang os selv til at spise op, så vi fik kvalme, og selvfølgelig en større regning. Min kæreste bestilte et glas vin, der var iskold og smagte af r....... Tjeneren kom med et nyt glas, men virkede lidt nedladende. MINUS: Der er altid koldt i restauranten, og stolene ikke særligt behagelige at sidde på.

 

Under middel

Lang ventetid på alt fra bestilling af mad til servering af drikkevarer og mad. Uengageret og ikke-kommunikerende betjening og usammenhængende servering. Sushien virkede 'for varm' og derfor må karakteren være under middel.

 

Arrogant service

The food is excellent, but that can hardly compensate extreme arrogance of the staff observed at several occasions. Language could be a barrier when communicating with the waitresses - both in Danish and English.

 

God mad, meeennnn....

Helt klart hamrende god mad. Alt var i top og man bliver mæt. Kæresten og jeg fik De Luxe Menu og der var rigeligt med mad. Og det plejer ellers at være et problem for mit vedkommende, men måtte denne gang kæmpe for at spise helt op. Maden var super god, meeeennn....OBS da både min kæreste og jeg ikke drikker vin, øl, sodavand eller andre læskedrikke bad jeg om at få en kande postevand. Det kunne ikke lade sig gøre, da de kun solgte flaskevand og vi endte med at slippe 58 kr. for en flaske vand (1L) uden brus. Det er simpelthen ikke iorden. For det første er Damindra-priserne i et leje og restauranten af en type, hvor der bare naturligt skal være mulighed for postevand tilstede. For det andet var det en meget varm sommerdag hvor folk var nødsaget til at bestille det dyre flaskevand for at slukke tørsten. I et land som Danmark, hvor vi har fint drikkevand i hanerne, som også ofte er mere rent end det på flasker samt Damindra's ellers meget høje niveau taget i betragtning bør der rettes en stor kritik for dette. Dette er virkelig et element som viser om en restaurant er seriøs klient-minded, og her skaber det altså en streg i regningen.

 

Fantastic!

Finally: a really good Japanese restaurant. Not just a sushis place, but also really tasty, well served, beautiful dishes!!! the best sushis i ever tried! I love sushis and Damindra make them to perfection! Going there again and again... and it s always perfect! Remember: its a restaurant, so the music is low, seats are a bit hard, and there is little atmosphere, but definitly the best food ever!

 

Du finder ikke bedre Sushi i København

Damindra har et gear mere end resten af de fremragende sushi restauranter i byen. Klart et besøg værd, hvis du er til sushi, har prøvet det meste - og alligevel gerne vil overraskes positivt.
Men bestil bord - der er stor søgning.

 

Super sushi

Jeg har været på Damindra 2 gange, en gang til frokost og en gang til middag forleden. Frokosten var superb. Vi var de eneste i restauranten og tjeneren/ejerens service var helt formidabel. Meget imødekommende og brændte virkelig for sagen og gav mine gæster fra udlandet en super oplevelse. Middagen forleden var mere beskeden. Denne gang var restauranted næsten helt fyldt og vi fik desværre ikke samme service som forrige gang. Tjeneren(ikke ejeren denne gang) var slet ikke nærværende og virkede lidt sur(uden nogen grund til at være stresset). Sushien var stadig super og præsentationen og omgivelserne var skønne. Kommer da sikkert igen hvis blot tjeneren viser liiiidt mere glæde ved at arbejde!

 

Sushi og klasse

Damindra.. Navngivet efter ejeren selv, er uden tvivl en af de bedste sushi restauranter i København. Japansk traditonalitet er kodeordet, med strejf af New Yorker sushis kækhed.. Vil anbefale deluxe menuen, et sansebrag der vil mætte enhver sushi elsker:) Her er alle de klassiske øl som matcher til sushien. Men vil andbefale vin kortet, da disse helt klart suplerer maden. Betjeningen har fået et løft til toppen, så du ikke på noget tidspunkt føler at vente eller at blive overendt. Stemningen i lokalerne er hyggelig atmosfærisk, med kokkene for enden, stille jazzmusik i ørene, smukke blomster og masser a liv.

Jeg kommer tilbage, og tager flere med næste gang..

 

Damindra er helt klart et

Damindra er helt klart et besøg værd. Deres sushi er den lækkreste jeg har smagt, stedet har en ren, autentisk feel och ejeren er otroligt venlig. Det eneste der træk ned var vores betjening, pigen der serverede os var overhovedet ikke service minded, hverken særligt hjælpsom eller venlig. Ud over det var vi meget tilfredse. Med god betjening ville Damindra fortjene 6 stjerner.

 

Røg til sushi'en

Jeg har spist på Damindra tre gange. Jeg er vendt tilbage, fordi maden var rigtig god. Men jeg kommer ikke igen ...
Alle tre gange har restauranten tilladt folk at ryge. Jeg er af den opfattelse, at der ikke skal ryges på restauranter - og slet ikke på sushirestauranter.
Det er ærgerligt, at de lader gæsterne ryge - det giver et forkert signal, og bidrager bestemt ikke til nydelsen af maden. Øv! (derfor kun 2 stjerner)

 

Vi kom tilfældigt forbi

Vi kom tilfældigt forbi igår aftes og var enige om at prøve Damindra. Velkomsten var imødekommende, smilende og flink. Betjeningen var meget god og menuen blev beskrevet detaljeret ved servering. Anretning og garniture på tallerknerne var utradtitionelle på den gode måde.

Vi valgte månedens special grill menu med jordskokkesuppe som forret. Hovedretten blev serveret i 3 omgange startende med kronhjorte tournedos, lammekotelet, kylling med porre og svinekød med porre. Næste omgang bestod af madagaskar reje med asiatisk salat til. Sidste omgang var kammuslinger med jalapenos, blæksprutte, laks i teriyaki og emmenthaler med bacon. Dertil en flaske af husets vin fra Bourgogne, der klart kan anbefales! Desserten bestod af mouse au chocolat og rød bønne is med frisk frugt.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften i en dejlig atmosfære. Inden vi så os om havde vi siddet og nydt hinandens, madens og ikke mindst restaurantens selskab og stedet kan klart anbefales. Det bliver i hvert fald ikke sidste gang vi kommer her!

 

Super hyggeligt sted. Lækker og flot anrettet sushi. Vi har spist på mange sushi restauranter, men Damindra er klart vores favorit dog var drinks i den dyre ende. Vi var 4 personer inde og spise, og vi var alle super glade for oplevelsen - ja det var en fantastisk oplevelse - skal og må bare prøves ;o) rigtig sød og venlig betjening.

 

Jeg var der inde og spise sammen med en veninde for en uge siden, og det er helt klart det bedste sted at spise sushi i København!Vi var der i over 3 timer, men tiden fløj bare afted. Meget venlig betjening, den lækreste mad med friske råvarer! Vi tog de luxe menu for 2 personer, og den var helt fantastisk, så fik man smage på lidt af det hele. Stedet kan varmt anbefales!
Kristine.

 

Det her er uden sammenligning det bedste sushi sted i København. Maden er frisk, delikat og en anelse anderledes en den mere samlebåndsagtige sushi, man får serveret mange steder i byen! Serviceniveauet på Damindra kan sammenlignes med det du oplever i byer som New York og London, dvs. ekstremt højt! Det er en helt fantastisk oplevelse at spise hos Damindra og han fortjener den største ros fordi han har stablet en så skøn restaurant på benene i hjertet af København. Jeg kan varmt anbefale "Sizzling sashimi".

 

Uden tvivl den bedste sushi i kbh, og vi har prøvet mange steder. Prøv sisling sashimi for en super oplevelse. det smager simpelthen fantastisk. Der kan godt være lidt ventetid nogle gange, men man får altid super behandling

 

Min kæreste og jeg valgte at spise sushi sammen for første gang. Vlaget blev Damindra. Det er en meget velindrettet restaurant. Stedet oser af god, venlig og hurtig betjening. Tjeneren var hele tiden opmærksom på, om maden velsmagte og om vi havde hvad vi skulle bruge. Sushien smagte fantastisk, god variation med smagene. Det eneste minus var at betjeningen til sidst fandtes overdreven venlig på den lidt klæbrende måde.

 

imoved to copenhagen last month with my girfriend !
we really wanted to try a nice sushi place
so we heard about damindras !! And we went there to eat japanese food !
my experience of this evening was horrible !
the sushi rice tasted really bad and the
sticks meny were small and cold ! I really dont recommend this restaurant for other sushi lovers ! Julian Doyle !!

 

Super service i interresante omgivelser.

Har kun prøvet sushien som absolut hører til i eliten i København. Måske en anelse for Californisk for puristerne, men absolut delikat og frisk.

 

Man kommer ind til et utroligt hyggeligt spisested med en utrolig venlig betjening. Da jeg var forbi var der en sød og opmærksom tjenerinde, samt ejeren af Damindra der var oprigtigt venlig.

De serverer både sushi og maki ruller i de forskellige former. Samt grillspyd og "sizzling plates", der dog kaldes noget andet i menuen. Man kan tydeligt dufte grillspydene blive stegt, hvilket jeg personligt ikke har noget imod.

Jeg kombinerede 8 skiver maki med en grill menu bestående af forskellige spyd af kylling, oksekød, grøntsager og rejer. Dertil også en skål ris og en fantastisk Miso suppe. Jeg har svært ved at forestille mig man blive mæt af kun en ret, så man skal nok forvente at kombinere flere.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media