Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/11/17

CPH Cooking Class

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Lær at lave brød, frokost eller tre retters nordisk middag i en smukt restaureret kokkeskole ved Nyhavn.

CPH Cooking Class er en herskabslejlighed i det smukke Nyhavns-kvarter, der er omdannet til en moderne kokkeskole, hvor man kan blive skarpere på det meste i et køkken. Både privatpersoner og firmaer eller julefrokoster, teambuilding og så videre kan finde et kursus heroppe, der kan passe ind i planen.

Læs også: Se billederne: Sådan så Christianshavn ud i gamle dage

Lokalerne, heroppe på første sal, er formet som et kæmpestort L, og den ene 'længe' fungerer som spisesal, mens den anden er selve køkkenstationerne, hvorfra kokken underviser fra. Der er tre køkkenstationer i forlængelse af hinanden.

Overalt er her lyst og luftigt indrettet med et klart nordisk touch.

Foto: PR

»Vi mener, at interaktion mellem mennesker og læren om mad er en rigtig simpel måde at bringe folk sammen på og udveksle kultur. Vores praktiske madlavningskurser, hvor man selv får lov til at lege i køkkenet, bliver altid afsluttet med en fællesmiddag, hvor vi spiser det, vi har lavet. Man lærer ikke kun om danske mad traditioner, men får virkelig en lokal oplevelse,« fortæller de.

Der er selvfølgelig altid forskellige kurser på programmet, ligesom man altid kan henvende sig med særlige forespørgsler.

Et af de populære kokkekurser er et bagekursus (750 kr.), hvor man blandt andet lærer at lave traditionelt dansk rugbrød, surdejsboller og selvfølgelig klassisk wienerbrød.

Læs også: Her er vinderne i årets White Guide 2017

Frokosten kan også med fordel holdes heroppe, og man skal i så fald booke 'Smørrebrødskurset (850 kr.)', hvor man grundigt får instrukser i, hvordan man nemt og simpelt kan peppe det klassiske danske smørrebrød op, så det passer bedre ind i den nordiske tankegang og tager sig knivskarpt og moderne ud.

Foto: PR

Er man mere til aftensmad, så kan man lære at lave tre retters aftensmad, igen med fokus på både det dansk/klassiske og det mere moderne nordiske. (950 kr.)

Alle kurser starter med velkomst og lidt snacks, og undervejs i selve undervisningsdelen bliver kursisterne også tilbudt forskellige drikke. Når undervisningen er færdig, sætter man sig ind i den store stue ved langbordet og nyder sine kreationer, og man får selvfølgelig også opskrifterne med hjem, så man kan gentage kunststykkerne i eget køkken.

Læs også: Guide: 32 restauranter i tre prisklasser

Hvad: CPH Cooking Class
Hvor: Herluf Trolles Gade 9, Indre By

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.