'Madinteressen vokser jo heldigvis herhjemme, og den kreative madkommunikation har også gode vilkår i København, fordi folk er meget interesserede i at høre historien bag og dermed gøre oplevelsen lidt dybere. Det nyder vi godt af og har derfor gjort det hele lidt større', fortæller Maria Bech, festivalleder på Copenhagen Cooking.
Der er både flere mennesker, mere mad, flere samarbejdspartnere og flere arrangementer end nogensinde før.
Copenhagen Cooking startede i 2005, og fra dag et er det kun gået én vej, opad. For to år siden havde festivalen 50.000 besøgende, et tal der sidste år steg til 75.000 mennesker fordelt på 90 forskellige arrangementer. I år er der kommet endnu flere til og sætter ny rekord med 130 forskellige kulinariske shows, smagsprøver, events, kokkeskoler, markeder og alt muligt andet, som madinteressede i alle aldre kan fornøje sig med.
Årets program er inddelt i ti forskellige kategorier, og hovedet på blokken, så skal man være mere end almindeligt madforskrækket for ikke at finde noget, der kan pirre smagsløgene.
Nogle af højdepunkterne er selve den officielle åbning d. 24. august, hvor H.K.H. Prinsesse Marie, Frank Jensen og Rene Redzepi skyder madfesten igang.
Vind billetter til Copenhagen Cooking 2012
Og så går det ellers over gryder og pander med alskens lækkerier for øje, næse og gane de næste ti dage. En af de mest populære events er 'Taste of Copenhagen', hvor man til spotpris kan få lov til at spise på nogle af Københavns dyreste og bedste restauranter. I år tæller deltagerne; Kiin Kiin, AOC, Noma, Søllerød Kro og Kokkeriet, og hvis det går som det plejer, så bliver der løbet stormløb på billetterne, som bliver sat til salg på Billetnet.dk fra d. 8. august kl. 10.00
En af Copenhagen Cookings andre store succeser, Nordic Taste, vender selvfølgelig også tilbage. Her får man for 150 kroner et ti-turs klippekort til smagsprøver, som i år fokuserer på det nordiske køkken og bliver afholdt på Carlsbergs historiske områder. Og så kan man ellers bare slå sig løs blandt f.eks. Nomas madlaboratorium Nordic Food Lab og kagefestivalen fra Københavns Konditerlaug.
Den store madfestival er faktisk ikke kun et hovedstadsfænomen, resten af landet er rigt repræsenteret, og udlandet er også i den grad hoppet med på den danske madvogn.
'De sidste par år er interessen eksploderet. I starten var det jo mig, der ville afsætte historier til den internationale presse, men nu er de begyndt at komme til mig. Vi bliver kontaktet af store aviser som The Guardian og The Times, mens de store foodbloogere som eatlikeagirl.com og foodrepublic.com også kommer på besøg', fortæller projektleder hos Wonderful Copenhagen, Frederikke Møller Kristiansen.
Hvad: Copenhagen Cooking
Hvor: København
Hvornår: 24. august - 2. september
Hvordan: Læs mere her