Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/06/17

Cofocos lille gris har fået vild make-over

  • Originale kakler er fundet frem igen inde bag væggen. Foto: Chris Tonnesen

    Originale kakler er fundet frem igen inde bag væggen.

    Foto: Chris Tonnesen
Les Trois Cochons på Værnedamsvej er blevet gjort designlækker fra top til tå. Kom med indenfor her.

Les Trois Cochons er efterhånden en gastronomisk institution i København.

Lidt kulinarisk historie først - efter at have åbnet byens første røgfri restaurant (yes, sådan var det dengang) i Abel Cathrinesgade, lagde Cofoco fundamentet til en revolution af den københavnske madscene. Snart efter rykkede Cofoco så ind på Værnedamsvej med en restaurant i brasseriestil med rigtig god mad til budgetvenlige priser.

Billedserie: Cofocos lille gris har fået vild make-over

Les Trois Cochons betyder De Tre Svin, men det er ikke ensbetydende med, at du får gris på gaflen. Køkkenet er sydfransk inspireret, og hvor mange tusinde gæster der efterhånden har været forbi restauranten, skal vi lade være usagt.

Men tiden havde sat sine spor hos den gamle gris, og Cofoco er generelt gået i gang med grundig gennemgang af deres efterhånden mange restauranter, for at løfte niveauet og gøre hvert enkelt sted endnu skarpere.

Tarte flambée med ventreche, løg, friskost, vild brøndkarse. Foto: Chris Tonnesen

Les Trois Cochons ligger i en tidligere slagterforretning, og efter at designteamet har været inde over, er der i dén grad kommet nye boller på suppen.

Masser af de originale gamle detaljer er blevet hevet frem igen, facaden er åbnet fuldkommen op med glas, og hele stemningen er næsten blevet sydfransk i femte potens.

Kælderen har også fået en makeover og røget et par seriøse niveauer op, både toiletter og chambre separee ligner nu noget fra et indretningsmagasin.

Se også: Billedserie fra hele restauranten

Maden er også klassisk fransk og med hovedvægt på de franske dyder – gode råvarer tilberedt så de stråler.

Les Trois Cochons åbnede i 2005.

Les Trois Cochons er ejet af Christian Lytje.

Cofofo-imperiet

AOK Tjenester