Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/01/17

Cofoco-stifter åbner ny deli på Værnedamsvej

  • Foto: PR Foto:
Cirklen er snart komplet. Stifteren af Cofoco, Torben Klitbo, vender tilbage til en af sine 'gamle' adresser på Værnedamsvej.

Den kendte mad-iværksætter, der ikke bare startede noget nær en gastronomisk revolution i København ved at servere - på det tidspunkt - uhørt høj kvalitet til overkommelige priser, men siden også brugte sine talenter til at producere kvalitets-takeaway og convenience food.

I december 2016 sagde han endegyldigt farvel til Cofoco-kæden, og hans nyvundne frihed vil han altså, til at starte med, investere i Værnedamsvej 2.

Gaden spiller en særlig rolle for ham, og han er glad for at have genkøbt de lokaler, der husede Cofoco Le Marché indtil for nylig, og hvor han i sine unge Cofoco-dage åbnede restaurant Les Trois Cochons.

Se også: Guide: Her kan du spise i Kødbyen

Men fra starten af februar åbner han Quartier, en deli uden et fuldkommen fastlagt koncept.

»Det er så fedt bare at kunne gøre lige præcis det, jeg har lyst til. Den frihed har jeg savnet,« fortæller han.

Hos Quartier er frihed da også det overordnede tema. Der må være fransk, mellemøstlig eller amerikansk mad i gryderne – det skal bare smage godt, og så skal så mange af råvarerne som overhovedet muligt komme fra producenter, der brænder for det, de laver og kokkene laver alting frisk fra bunden på Quartier.

Herinde kan man også tage takeaway eller bestille mad til den private fest eller måske shoppe lidt rundt i Torbens egne bud på det bedste køkkengrej og kokkens udvalgte madvarer på fine glas og i dekorative dåser.

Se også: Madklubben og tv-kok åbner café på Værnedamsvej

Holdopstillingen på Quartier tæller også Torben Jannick Banner, der er uddannet tjener og de sidste 11 år har arbejdet som restaurantchef på bl.a. Les Trois Cochons på Værnedamsvej. Køkkenchefen er amerikanskfødte Israel Karasik, som bl.a. har huseret på Spuntino lige rundt om hjørnet.

Quartier kommer til at have åbent fra kl. 12-20.30 syv dage om ugen.

Hvad: Quartier
Hvor: Værnedamsvej 2, 1619 København V
Hvornår: Åbner primo februar 2017

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester