Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/04/14

Cofoco og Madklubben - madens svar på Ilva og Ikea

  • Madklubben. Foto: Søren BidstrupMadklubben. Foto: Søren Bidstrup
Hvordan kan det lade sig gøre, at restauranterne får stadig flere gæster, på trods af at krisen kradser på nu femte år? Læs med her.

»Det er jo helt vanvittigt ! Der er kø uden for Madklubben Vesterbro hver fredag,« siger medejer på michelinstjernerestauranten Formel B, sommelier Martin Bek.

Boomet på den københavnske mellemklasserestaurantscene er til at få øje på, og Formel B-ejerne forventer at få deres del af kagen, når holdet åbner den nye U Formel først i juni.

Åbningen sker efter recepten ned med priserne og op med antallet af besøgende, som synes at være mantraet for den boomende mellemklasse. Formel B selv har allerede én gang været gennem denne øvelse, da restauranten i 2011, oven på et par år med kradsende finanskrise og et mindre spenderelystent businessklientel, droppede den store tvungne syvrettersmenu til 900 kr. (plus endnu 900 kr. for vine) til fordel for a la carte servering til enhedsprisen 130 kr. per ret.

Læs også: Kurhotel Skodsborg kaster sig ind i gourmet-kampen

Samtidig fordoblede de antallet af stole i restauranten, og gik fra 20-30 besøgende til 40-50 hverdag og op til 90 i weekenden. 

Så selv om Formel B’s gennemsnitlige indtjening per gæst faldt til 1.000 kr., gav det samlet set fremgang både i omsætning og indtjening. En indtjeningskurve som gerne skulle fortsætte på U Formel, hvor priserne er sat ned 100 kr. per ret, men man til gengæld har 100 stole, som skal kunne besættes et par gange per aften.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det kan lade sig gøre, at restauranterne får stadig flere gæster, på trods af at krisen mere eller mindre har kradset konstant de sidste fem og et halvt år? En af forklaringerne er, at danskernes tilbageholdenhed med hensyn til at foretage de lidt tungere investeringer i dyre biler, sommerhuse eller nye køkkener har skabt overskud til at gå ud at spise et rimeligt måltid:

»Folk holder sig tilbage med at bruge penge på store investeringer, men et besøg på restaurant, synes vi, er vigtigt og et afbræk i hverdagen,« siger livsstilseksperten Henrik Byager, som også peger på mellemklasserestauranternes dygtighed til at finde frem til nogle skarpe koncepter, hvor man kan gå ud at spise mad af god kvalitet for ca. halvdelen af hvad man måtte punge ud med for nogle år siden.

Læs også: Her er otte nye steder du skal kende

Hvor de rigtigt dyre michelinstjernerestauranter i københavnsområdet er blevet lidt færre de seneste år, er mellemklassen vokset voldsomt i både top, bund og diversitet. Er man på studenterbudget leverer Madklubben-kæden, som er restauranternes svar på Ikea, tre retter til 200 kr., mens konkurrenten Cofoco, madens svar på Ilva, opererer i nogenlunde samme prisleje.

I den højere del af mellemklassen, som vi kunne kalde gourmet light, hvor retterne er flere og mere raffinerede, finder man f.eks. spisesteder startet af tidligere Noma-kokke som Amass, Relæ og Bror. Og så er der selvfølgelig bøfhusene som findes i forskellige priskategorier fra Madklubben Steak over Retour til MASH - fælles for dem er at de mere eller mindre konstant kører med fulde huse.

I øjeblikket åbner der faktisk så mange restauranter i mellemklassen med nye spændende koncepter, at det kan være svært at hitte rede i. Ikke desto mindre gør dynamikken mellemklasse scenen uhyre interessant at følge med i, og efter som de fleste kan være med, er et nyt restaurantbesøg altid et godt samtaleemne til det næste middagsselskab.

Spørger man Rasmus Oubæk, som i gamle dage var tostjernet Michelin kok på Kommandanten, men i dag er en af mellemklassescenens hovedfigurer med tre Retour restauranter samt Pluto, handler det også om, at der skal være liv og glade dage på restauranterne.

Læs også: Her er Cofocos nye sydamerikaner

»Før i tiden var det så stift og kedeligt at gå ud at spise, men sådan er det ikke mere,« siger Oubæk og peger på, at ikke mindst Pluto udvikler sig til lidt af en af fest hver fredag og lørdag, hvor 200-300 gæster kører gennem kasseapparatet. Et tal, som ifølge Oubæk kunne være det dobbelte, hvis Pluto havde pladsen.

Således er der bred enighed om, at den største vækst i restauranternes mellemklasse skyldes de unge: En ny generation, som prioriterer deres penge på anden måde end deres forældre, der vekslede et hvert overskud på lønkontoen til mursten og automobiler. En generation for hvem der ligger en både social og kulturel værdi i at gå ud at spise, en oplevelse som man værdsætter på linje biografen, koncerter eller rejser, og som man er parat til at betale for.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester