Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/12/13

Co-ma

Co-ma

Århusgade 48
2100 København Ø

Åbningstider

Tirsdag - Lørdag 16:00 - 24:00 (køkken lukket 22:30)

Mandag og søndag lukket


Kontakt

70 40 40 52
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Atmosfære

Bistro/brasserie

Køkkentype

Fransk

Italiensk

Måltider

Middag

 

 

 

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Familieforetagende har forvandlet Borellas Hjørne til cocktails og mad.

Co-ma er en forkortelse af Cocktails og mad. Det er jo til at forstå og faktisk lige præcis, hvad Co-ma byder på. Her er maden italiensk/fransk inspireret med blandt andet hjemmelavet pasta, antipastibræt og calamari fra støvlelandet samt moules frites, confit de canard og tarte tatin fra de nordlige naboer. Kokken er svensk, hedder Lasse Wikberg og arbejdede senest på et norsk luksusresort i Tromsø.

Menukortet er holdt simpelt med 12-15 retter for at fokusere indsatsen og hæve niveauet. De fleste forretter ligger i prislejet omkring de 100 kroner, mens hovedretterne befinder sig omkring 150 kroner.

Næsten alt på menukortet er hjemmelavet fra bunden, og der bliver ikke sprunget over nogle gastronomiske gærder. F.eks. bliver de hjemmelavede pomfritter forkogt, nedkølet, friturestegt 1. gang, nedkølet og friturestegt 2. gang - også kendt som Heston Blumenthal-metoden - hvilket giver dem et helt smørmørt indre og en ekstra crunchy skorpe.

Familieforetagende Det er et familieforetagendet Bernhoft, der er rykket fra Nordjylland til Østerbro for at drive Co-ma. Forældrene Karin er tidligere AD'er, Allan arbejder med økonomi til daglig samt deres voksne børn Caroline og Nicolai.

"Folk siger jo, at vi er sindssyge, fordi aldrig har været i restaurationsbranchen før, men vi ved, hvad vi vil, og min mand Allan er økonom, så den del burde der være styr på," fortæller Karin.

"Vi går efter det spisende publikum, som også godt kunne tænke sig en rigtig cocktail efter maden," forklarer Nicolai.

Cocktails koster omkring 75 kroner stykket og der er flere signaturcocktails på kortet. Derudover kan man selvfølgelig også få øl, kaffe, vand samt vin. Vinkortet er naturligvis fokuseret på Italien og Frankrig, men der har også sneget sig et par spanske, tyske samt oversøiske ind.

Hulestemning Når man kommer ind på Co-ma bliver man budt velkommen af baren og til venstre i lokalet ligger restaurantdelen. Til højre cocktailsdelen, men det er ikke regler, der ikke kan ophæves, så man kan i princippet spise hvor man vil og drikke, hvor man vil.

Der er traditionelle mørke bistro træstole til at sidde i og en lang bænk løbende langs hele den ene væg.

"Vi har valgt lidt mørkere farver herinde for at lave en slags hyggelig hulestemning," fortæller Nicolai.

Der kan sidde 58 indenfor og 40 udenfor på det kendte Østerbro hjørne af Århusgade og Løgstørgade, når solen lokker udeserveringen frem.

Co-ma åbnede i december 2013. På adressen lå tidligere Borellas Hjørne.

Brugeromtale
Oprettet af: René Bjørn Jensen 6. dec 2013
Senest redigeret af René Bjørn Jensen 6. dec 2013

Åbnede i dag d. 6. december 2013

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Spar 20% hos vinderen af Byens Bedste billige spisested 'Mon Amour' med AOK kupon

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Rigtig god til prisen

Lille hyggelig restaurant ved Århusgade, hvor vi fik deres egen hjemmelavet burger på en hverdag, hvor vi ikke havde kræfter til selv at lave mad. Den var super god og bestemt pengene værd. Betjeningen var fin og lokalet ganske hyggeligt. Her kan man roligt gå hen, uden at det bliver meget dyrt - og samtidig få dejlig mad.

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester