Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/05/14

Central Hotel & Café

  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
  • Foto: Kaspar Mørk Foto: Kaspar Mørk
Verdens mindste hotel ligger i København og har ét værelse. I stuen serveres skøn kaffe med et ordentligt skud nostalgi.

Folkene bag über populære Granola på Værnedamsvej driver intet mindre end verdens mindste hotel i Tullinsgade. Et enkelt værelse ligger der på kvisten af Central Hotel & Café, og selv om der ikke er den store økonomi i at drive logi med en enkelt dobbeltseng, er det spøjse koncept alligevel blevet hyldet i alverdens hippe magasiner, og værelset er da også booket langt ude i fremtiden.

I stueetagen af den fine, lille bygning er alle dog velkomne. Her ligger en kaffebar komplet med to go-vindue mod gaden og en håndfuld udendørs siddepladser. Både inde og ude er designet fuldstændig gennemført i 1930'er-stil med støbejernsstole, glødepærer, gamle glasvitriner fulde af farvestrålende bolsjer og slikkepinde, samt en nænsomt restaureret Solex motorcykel parkeret udenfor.

Det er som at træde ind i en filmkulisse, hvor man som gæst bliver omfavnet af al det arbejde, der lagt i lokalerne, så de kan fremstå i al deres historiske detaljerigdom. Hvis der ikke er plads på en af de små træbænke indenfor eller ved bordene udenfor, kan du tage kaffen og en luksus-udgave af en parisertoast med videre på din storbyfærd.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester