Fransk
Middag
Søndagsmiddag

Hvor den kinesiske restaurant Dynasty i mange år lå på Dag Hammarskjölds Allé tæt på Østerport Station, åbnede i august en fransk restaurant ved navn Carte Blance.
Bag den nye restaurant, står franskmanden Vincent Chabane, som før har haft Restauant Vincent's i Landskronagade på Ydre Østerbro.
Restaurant Vincent's blev for alvor kendt, da Jonna Dwinger fra mange år siden gav den fire kokkehuer i Politiken. Den bliver i dag drevet videre under samme navn, men med nye ejere.
Carte Blanche serverer fransk mad i den mere budgetvenlige ende af spektret. Du kan vælge mellem to, tre eller fire retter fra knap 200 kroner til 250 kroner.
På samme side af Dag Hammarskjölds Allé (modsat den amerikanske ambassade) ligger cafeen og restauranten Pax i nummer syv.
Tæt på Østerport
Den nye restaurant ligger tæt på Østerport station, hvor du har forbindelse til resten af verden med s-tog og busserne 15, 25, 26 og 1A.
Se flere nyheder på AOKs restaurantforside.
Var på besøg for 2. gang i restauranten i forgårs og fik igen bekræftet indtrykket fra 1. besøg af endeligt at have fundet en ægte perle iblandt de mange københavnske restauranter. Fantastisk god mad, god stemning, god service og gode priser gør samlet set at jeg allerede glæder mig til næste besøg.
Jeg har spist to gange på Carte Blanche og gik meget glad og mæt derfra hver gang.
Stemningen på restauranten er rigtig god. Personalet professionelt og personlige i deres stil. Kokken går rundt og hilser ved bordene, hvilket også virker godt.
Og maden er rigtig god. Jeg ender altid med at spise tre retter, for jeg vil hverken gå glip af forret, hovedret eller dessert.
Det er ikke sidste gang jeg har været på Carte Blanche.
Eneste minus er, at der kan være meget larm i restauranten, når der er mange gæster
Der herskede en uformel og særdeles god stemning på en stille og rolig søndag aften. Vi fik en varm modtagelse og personlig betjenning af Vincent, læg dertil 4 dejlige retter til en absolut acceptabel pris - det hele smagte skønt. Tak for en dejlig middag Vincent - vi kommer helt sikkert igen.
Jeg og min familie var inde og spise på Carte Blanche igår. Ud over at vi sad og ventede i 50 minutter (!!) på at en tjener kom og betjente os, var det en rigtig fin oplevelse. Vi fik alle en 3 retters menu, for 210 kr. Al maden var super lækker, store fine portioner - simpelthen ikke en finger at sætte på det! Vinen var også god. Så det der trækker Carte Blanche ned, var den helt utrolige lange ventetid der var for at få betjening - og derudover dårlig akustik.
Men jeg kommer gerne igen, maden er superb.
3 retter for 220 kroner - og det var virkelig lækre og indbydende retter. Venlig betjening. Det er alene den lidt for kolde og flydende creme brulee der trækker ned til 5 stjerner.
Jeg har allerede 3 gange besøgt den nye restaurant på Dag Hammarskjölds Alle, og hver gang fundet såvel maden som betjeningen helt i top. Det hele oven i købet til meget, meget fornuftige priser.
Vi er flere der allerede nu glæder os til det næste besøg.
Fruen og jeg fejrede min (forsinkede)fødselsdag på Carte Blanche fredag d. 2. Oktober. Efter en lidt tumultarisk start, hvor der ikke var gjort et bord et bord klar til os, kørte alt herefter på skinner, og da denne lille mishap desuden blev gjort god igen med et par glas champagne på huset, ja, så var alt jo i orden.
Fire retter til 250,- kroner er rimeligt selv for et middelmådigt måltid, men i det her tilfælde var maden super lækker, vinen til 450,- ligeså. Betjeningen var en smule flagrende, men simpelthen så venlig og imødekommende, at vi i hvert fald, ikke kunnet andet en at føle os usædvanlig godt behandlet.
Så er der selvfølgelig Vincent, som både havde tid til at sludre, lave fis og lave mad. Rigtig god mad!
Tusind tak for en rigtig dejlig aften!
Jeg kan desværre ikke nikkende genkendende til kommentarerne , som ellers lovede at her var mulighed for en og oplevelse til fornuftig pris.
Vi (4 personer) havde bestilt bord til kl 20.00 fredag den 2. okt. Tidspunkt i øvrigt anbefalet af restauranten, givetvis fordi flertallet komme kl 19 -19.30 og hvis ikke Carte Blanche forventer mere en et selskab per bord på en aften så er det jo ganske fornuftigt at sprede gæsternes ankommen. Da vi mødte stod vi pænt og ventede inden vi blev anvist plads, desværre uden det anderkendende nik fra en af de to tjenere og vi måtte da også stå et stykke tid inden vi fik anvist vores bord, som i øvrigt var ledigt allerede.
Menukortet så flot ud og vi valgte, brasseret kalv, Parmaskinke m/ kammusling samt Gedeost. De to sidstenævnte forretter var der intet at udsætte på, men den brasseret kalv var kold, hvilket ikke var forventet, men godt smagte den trods alt. Der var en vegetar med som spurgte om det var muligt at få en vegetar hovedret, efter kokkens valg. Til det blev svaret at kokken var i dårligt humør i dag, alt gik galt, men vores forespørgsel ville blive bragt videre. TIl forret valgte vi en Chablis som var udmærket og vi valgte derfor at bestille endnu en flaske umiddelbart efter forret. Vi vente et stykke tid, hvorefter en tjeneren kom og spurgte om vi havde fået hovedretterne, og da viste vi at overblikket nok var tabt for denne aften. Hovedretterne kom dog endeligt på bordet, tre oksemørbrad -desværre kun to varme, den sidste kold, og så i øvrigt aftenens bedste hovedret, som skulle vise sig at være vegetarretten, som kokken altså fandt overskud at lave. Den kolde mørbrad blev sendt ud igen, men desværre blev næste forsøg mislykket, idet den var så branket at den efterfølgende var umulig at spise. Vi rykkede efter vinen, men fik så halvvejs ind i hovedretten besked om at de desværre ikke havde flere, så vi valgte i stedet en anden, som dog aldrig dukkede op, hvorfor vi efter hovedretten valgte at afbestille den. Vi kunne godt have endt på 3 flasker på regningen , hvis ellers der havde været vilje til at serverer dem, men vi valgte i stedet at bede om regningen efter hovedretten, for så at konstaterer at flaske nummer 2 var skrevet på, hvilket så blev rettet, så vi endte på 1050 kr. Ikke dyrt, men bestemt ikke prisen værd for både betjening og maden. Vi drog videre i nattelivet med en vis undren, for vores oplevelse står på ingen måde til sammenligning med de anmeldelser der har været på AOK, og som faktisk gjorde at vi bookede bord.
VI håber og tror at vi har været meget uheldige lige præcis denne aften, men om det bliver til en gensyn for at få bekræftet dette er jeg ikke sikker på!
Fik en skøn oplevelse i går på Carte Blanche. Vi forkælede os selv med fire retter, for kun 250 kr. og en lækker vin dertil. Tjeneren var humoristisk, og gav en god service!! Kokken kom ud og spurgte til maden. Lækkert og hyggelig sted. Kan kun anbefales!!
Min kone og jeg, havde i lørdags en oplevelse ud over det sædvanlige.
Vi fik en 4 retters menu, og der var intet, absolut intet at udsætte , det var en helt fantastiske smagsoplevelse.
Det hele var helt i top, maden, betjeningen og det at Vicent har tid og overskud, til at komme ind og tale med gæsterne.
Jeg vil gerne sige tak for oplevelsen, jeg glæder mig allerede til næste gang, så på gensyn.
Min hustru og jeg spiste på Carte Blanche en hyggelig lørdag aften kl 18.
Restaurant var næsten tom men blot 30 minuter senere var lokalet helt fyldt. Vi spiste perlehøne med fois gras... mums.
Kokken er super hyggelig og kom ud og sagde hej til alle gæster.
Man følte sig virkelig hjemme.
Super høj kvalitet af retter og kan anbefales til alle.
Mit absolute favorit sted.
God mad, atmosfære og betjening - tak til Vincent og personale på Carte Blanche for med sikker hånd at give min familie og venner en enestående god oplevelse. Veltillavet mad af gode råvare og tilsvarende vine samt ypperlig betjening gjorde aftenen til den fest jeg havde ønsket mig.
Tip : Med restaurantens beliggenhed er det oplagt at tage en rundtur på Statens Museum for Kunst og derefter gå en tur gennem Østre Anlæg for opleve hvad Vincents gode køkken og personale kan byde på.
Tak Vincent et al, for en prægtig aften med sublim mad og ditto betjening. Det var pletfrit, ja endda bedre end som så. Det var godt!
Vi glæder os over, at du atter står bag gryderne i en "rigtig" restaurant, og der øser af din kulinariske skatkiste. Der er naturligvis mange ting vi slet ikke nåede at smage den aften, men så vi må jo bare tilbage til dig igen.
À bientôt.
Godt du åbnede igen! Østerbro ville ikke være det samme uden en restaurant med Vincents mad og charme.
Vi kommer helt sikkert snart igen.
Vi havde en rigtig god oplevelse på denne nyåbnede restaurant, der oser af autentisk fransk stemning og mad. Velproportionerede retter, der emmer af god råvarekvalitet samt klassisk fransk kogekunst. Perlehønebrystet med Foie Gras og Trøffelsauce skilte sig dog ud som værende i absolut særklasse, og til dato ikke smagt bedre selv på restauranter med flere af de "berømte" stjerner. Prisen på omkring 200 for en tre-retters menu er fornærmende billig og byens bedste til prisen. Stemningen er uformel og lokalet er hyggeligt og smagfuldt indrettet. Skynd jer at bestille bord, inden en af madanmeldere kommer forbi, for så bliver her fyldt og svært at få bord.
Jeg mangler ord, det samme gjorde min kæreste da vi forlod Carte Blance i går aftes.... vi ville bare ind igen og bestille det hele een gang til, det var så fantastisk en oplevelse - må jeg anbefale svingdøre så man kan komme hutigere igen.. en lille entre Fransk løg suppe... jamen altså ..mere please....
gedeost med rødbeder en sublim smags oplevelse der bare fungerer. Rødtunge med hummermousse - en total forførende smagsoplevelse.
Der er en så dejlig autentisk atmosfære i restaurenten at man glemmer det er Dag Hammskjølds alle man sidder på óg ikke i Paris. Super venlig betjening og
Chef Vincent der lige kigger forbi for at høre om at er i orden! JA! det er det VIncent, det er mere end i orden, det er fantastiskt.
Det er helt sikkert at Carte Blanche bliver min kærste,s og min foretrukne restaurant når vi skal forkæles og have lidt romantik i hverdagen. En sublim oplevelse vi meget sent glemmer. Vi ses meget snart igen Carte Blanche...
Mange tak!!
Havde en dejlig aften med min elskede hustru, hvor maden og betjeningen var perfekt. Tak.
...og hos gæsterne og med stor indlevelse og negagement og tydelig stolt af sin gode mad!
4 retter for 250 kr, top klasse og service.