
Var på Zorro for et par dage siden, jeg fik en Jagt-burger og en kølig fadbamse. Burgeren var super og betjeningen venlig. Kan klart anbefale stedet:-)
Jeg havde en sweetdeal på to burgere fra Zorro, og vi havde glædet os til at prøve deres Bonderøvs-burger med lam. Men... den var ikke inkluderet, fik vi at vide til trods for, at det ikke stod nævnt nogen steder i deal'en. Så jeg bad om at få en Mozart og en Zorro med hjem.
Derhjemme var min medspiser ganske tilfreds med sin Mozart-burger, som var spændende krydret og med ganske meget chili-bid.
Min Zorro-burger, derimod, indeholdt salat, tomat, agurk, bøf og et lille stykke ost. Cheddarost, salsa, guacamole og tortillachips (jeg havde frabedt mig jalapeños) var ikke kommet med. Det er faktisk en mere sølle burger, end noget de har på menukortet.
De er vældig søde derhenne, men det er ikke et sted, jeg vil bruge til take-away igen. Man skal altså kunne stole på, at man får det med hjem, man har bestilt; det andet er ikke ok.
Cafe Zorro (tidligere Guggenhejm) ligger som en solbeskinnet, fredelig oase på Nørrebro. Cafeen er blevet opgraderet med gode burgere, go´kaffe og cocktails- det er værd at bemærke at cafeen har længe åbent fredag og lørdag aften, så det er et godt sted at starte inden byturen. Jeg har kommet på cafeen siden den hed Guggenhejm og synes at den bliver bedre og bedre.Det er et godt sted at spise brunch og burgere, publikum er en stor broget blanding af børnefamilier, unge og gamle. Jeg har altid fået god betjening og et smil på vejen. I sin egenskab af beliggenheden kommer her mange stamkunder - og vi tager ikke fejl- der er lidt Sams bar stemning over det(where everybody knows your name), folk taler sammen og hilser.Om sommeren er her sol til kl. 20.00 og det er et fedt sted at hænge ud , også selvom det bare er til hygge kaffe med veninderne. Cafeen har også en aflukket rygeafdeling. Jeg forstår ikke helt de halvdårlige anmeldelser her på siden, men nogen må sq have haft en dårlig dag(evt, Andreas & Morten:-). Jeg kan kun anbefale stedet incl. menukortet OG betjeningen :-) - men prøv det selv:-)
Lidt skuffende, at Café Guggenhaim (eller hvordan de nu stavede det) ikke fik en bedre efterfølger, men niveauet er faldet en anelse og ligger nu under det acceptable. Grillbarer i den dyre ende leverer bedre burgere på Ydre Nørrebro.
Men det er da rart at se, at ejerne bekymrer sig nok om anmeldelser til at skrive en selv, som "Jan Andersen" her ;-)
Hvis grundlaget for en cafés succes er baseret på kundtilfredshed, så er der ingen der har fortalt Cafe Zorros ejere det, eller også nærer de intet ønske om succes. Selv med en (når skyerne tillader det) solbeskinnet central beliggenhed burde der være rigelig basis for at drive en populær café, men i stedet gør 'Zorro' nærmest alt forkert.
Doven, uimødekommende og surmulende betjening fuldt op af en tør og smagsløs brunch samt en sjældent fælt smagende(men dyr) café latte var nok til, at jeg godt tør proklamere at jeg ikke kommer tilbage.
Tag på Cafe Zorro hvis du vil se hvordan det IKKE skal gøres.
Lagde vejen forbi Café Zorro forleden. Et på denne aften velbesøgt sted, hyggeligt indrettet sted med smagfuldt udvalgte mørke træborde, der spillede godt sammen med de hvidmalede vægge, hvorpå en kunstner udstillede sine værker. Især tiltalende var den velopvejede atmosfære, der hverken var alt for formel, men samtidig langt fra uformel. Stemningen vidnede om et personligt præg, som gør stedet velegnet for både familiær sammenkomst såvel som kollegiale middage.
Hvis man som jeg vælger en af Café Zorros burgere, som stedet har specialiseret sig i, kan man være sikker på at gå mæt derfra. Måltiderne er solide og smagfulde. Dette sammenholdt med priserne gør stedet yderst anbefalelsesværdigt.
Eksempelvis fås en klassisk burger med oksekødsbøf, bacon, ost og grønt med dertilhørende råstegte kartofler for 89,- kr. Bøffen er grillet og kartoflerne krydrede. I stedet for to kønsløse burgerboller fra den nærmeste storindkøbscentral var der gjort noget særligt ud af brødet. Overfladen var særlig sprød, hvilket efter al sandsynlighed skyldes en og anden form for glasering ved fremstillingsprocessen. Efter mødet med denne delikat sprøde overflade kom brødets egentligt fylde, som med sin lette blødhed – uden at være for luftig – gik godt i spænd med bøffen. På forespørgsel om, hvor brødet handles, fik vi at vide, at en lokal Nørrebro-bager dagligt leverer sagerne.
Der var også syv-otte øvrige burgere at vælge i mellem, hvor både klassikere som den ’mexicanske burger’ og deslige var repræsenteret, men særligt iøjnefaldende var stedets egne påfund så som én under titlen ’Bonderøven’ med marineret lammekød, belagt med en kartoffelrøsti som overbolle. Af sådanne stykker var der fire-fem af på det ganske overskuelige menukort. Prismæssigt skal man her regne med 110-120,- kr. pr. portion.
Drikkevareudbuddet var ganske rigt, og priserne afspejlede her nærområdets øvrige caféer og restauranter. Alt i alt et besøg værd!