Brunch
Frokost
Cafekøkken
Fransk

Kortet er fransk og det er accenten også. Det giver en fransk mad, der er mere fransk end når mange danske kokke går i gang med samme projekt. Tegneserie-illustrationerne på væggene er med til at understrege det løse og uformelle over serveringen og maden, der på ingen måde tager sig selv højtideligt.
Spisestedet har et leben, som ikke er ulig det, du kan finde på en fransk bistro eller brasserie. Lydniveauet er entusiastisk og betjeningen charmerende, men ikke ligefrem lynhurtigt, da der ofte kun er en mand på skansen. Til gengæld foregår det på ægte fransk maner: Foruden menukortet har Cafe Viggo en lille tavle, hvor dagens ret er skrevet med kridt. Det kan f.eks. være kanin i rødvin, og bestiller du den, får du en stor portion til godt 100 kroner. Husets vin ruinerer dig heller ikke og smager udmærket.
Franske vine og fransk cognac til kaffen sammen med et almindeligt udvalg af øl og spiritus, dagens aviser og moderate priser gør Viggo til et lokalt spisested for mange, der også bruger stedet som cafe.
I går var jeg til en 70 års fødselsdag på cafeen. Maden , vinen og serveringen var simpelthen forrygende. Jeg er ikke så ofte i København, men jeg ved ,hvor jeg skal spise næste gang lejlighed byder sig.
Elsker den café/ restaurant om aften! Er der hele tiden og synes at maden er fantastisk! Kunne læse længere ned at nogle havde fået dårlig service og så tænker jeg det må næsten havde været dårlig held for sådan har jeg ikke oplevet det før.
Café Viggo byder, for mig at se, på et solidt og delikat landkøkken, som er sjældent set i København. Jeg har aldrig oplevet dårlig betjening og/eller kulinariske skuffelser, og jeg kan ikke forestille mig en slige uheldig aften på restauranten, som den Tine B beskriver. Hun må have været yderst uheldig. Café Viggo har rigtignok og heldigvis kant (jf. beskrivelse fra KANT). Jeg bor på Værnedamsvej og priser mig lykkelig for en sådan café/restaurant, som langt fra minder om andre intetsigende caféer, som jeg synes, der er flest af i København. Sidst jeg spiste på Viggo, fik jeg og mine gæster en veltilberedt grillet gedeost på en dejlig og sprød salat plus et nærmest ægte fransk stort stykke foie gras terrin og til hovedret en overdådig bøf, som smeltede på tungen - hertil en Gigondas rødvin. Vi var tre personer og prisen lå lige under 1000 kroner. Det kan vist ikke gøres billigere og bedre.
Jeg er kommet på Café Viggo igennem mange år og har prøvet både fisk og lam (TineB), samt det meste andet på menuen. Det har altid været meget lækkert, og så til en meget fair pris. Godt nok er der ikke en tjener der vimser omkring dig hele aftenen, men til gengæld er betjeningen meget afslappet og venlig og atmosfæren hyggelig.
Til TineB vil jeg sige at det selvfølgelig er ærgerligt at du og din veninde havde en mindre god oplevelse mht maden, men alle kan vel have en dårlig dag - og hvis der så tilmed blev slået en streg over regningen, så kan man vist ikke bede om mere.
Jeg vil til enhver tid anbefale Viggo, hvis du er ude efter en rigtig hyggelig aften i byen.
Spiste middag med en veninde på Viggo med drinks og derefter en enkelt hovedret til hver. Menukortet er overskueligt - 3 forretter, 5 hovedretter og 3 desserter - og ligner et der bliver ændret jævnligt hvorfor man kunne håbe at selve udførslen var motiveret. Det var den beklageligvis ikke.. Jeg valgte dagens fisk (hellefisk), og fik en tallerken smattet fisk, underkogte ris, en rund cirkel af noget gult blæver som det aldrig lykkedes mig at identificere hvad overhovedet var samt en tynd hvid sovs. Hvidt i hvidt - og intet af det var tilsmagt med hverken salt eller krydderier. Det var stort set som at stikke tungen ud af vinduet for 170 kr. Så jeg levnede det meste, og det gjorde min veninde også - hun havde fået en ikke helt vellykket lammeskank. Da tjeneren spurgte hvad vi syntes om maden, sagde vi det som det var, hvilket resulterede i at der på hans initiativ blev slået en streg over HELE regningen (inkl. drinks, vin & kaffe), hvilket må siges at være et rigtigt flot træk fra husets side. Men eftersom de fleste af os går i byen for at spise god mad, ikke gratis mad, er det stadig ikke et SPISEsted jeg vil anbefale nogen.. .
ere betjening , og større ligegyldighed over for kunden,skal man lede længe efter. Da ingen reagerede på vores fagter, gik jeg hen til tjenerne, der ville komme til bordet. Intet skete, da jeg igen gik hen til baren , havde tjeneren og spiste.
den værste creme brule,jeg endnu har fået; ca. 1 cm høj incl sukker og ganske tør.
Jeg har aldrig oplevet ringere service end på denne cafe. Selv McDonalds og den velkendte sodavandsautomat er bedre til at kommunikere med kunderne end personalet på Cafe Viggo. Vi sad to mennesker og ventede på at tjeneren ville komme og tage imod vores bestilling. Selvom der gik to forskellige tjenere forbi os med korte mellemrum var det som om de nægtede at give en smule opmærksomhed. Det endte med at vi efter længere tids venten på tjeneren rejste os og gik. - Mage til (fransk) selvhøjtidelighed og selviscenesættelse skulle man lede ganske længe efter.
Ville give stedet top karakter, hvis det kun var maden det kom an på. Mange mennesker pakket sammen på for lidt plads, manglende ventilation og en hidsig ejer trækker dog ned i den samlede bedømmelse. Det kan være ganske charmerende med lidt temperament og kant, meen at overfuse flere af gæsterne er altså bare ikke i orden.
Ville give stedet top karakter, hvis det kun var maden det kom an på. Mange mennesker pakket sammen på for lidt plads, manglende ventilation og en hidsig ejer trækker dog ned i den samlede bedømmelse. Det kan være ganske charmerende med lidt temperament og kant, meen at overfuse flere af gæsterne er altså bare ikke i orden.
Endelig en café med ”højt til loftet” og med masser af plads til personlighed. Det er en sand fornøjelse at besøge café Viggo, hvor man aldrig helt ved hvad der kan ske :)
KBH er spækket med intetsigende caféer og restauranter, der er tilfredsstillende for det brede segment.
Steder, hvor det ikke er værd at bruge yderligere energi, hverken ved tilstedeværelse eller skriftlig eftermægle.
Caféen hér derimod, fortjener at bliver kreditteret!
Café Viggo - har Kant!
- Det er yderst velsmagende, velanrettet mad til God pris!
- Betjeningen er af alsidig afstamning, og tjeneren vil normalt gøre sit bedste!
- Menukortet er foranderligt - og fransk, så kend din favoritmad på fransk. (tjeneren kan muligvis oversætte, men det er ikke sikkert, hvilket er forrygende sundt!)
- Vær beredt på mærkelige episoder, men vær ikke forsmået, men storsindig!
Alt i alt - nyd en aften, der kan mere end almindelige steder....!
Viggo har ganske ganske god mad til en rimelig pris, omend pandekagerne er overvurderet og kaffen - espresso - er elendig.
Ja hvad skal man dog sige om Viggo.... Man kan dog hurtigt konstaterer at der ikke er tale om Vakse Viggo, for det var de bestemt ikke.... Nu vil jeg dog lige nævne at dette ikke er baseret på en enkelt oplevelse jeg har haft med cafeen. Har vel været der omkring en 10 gange for at spise (sidder i en bestyrelse, som er vilde med maden, men har nu også fravalgt denne café) og over halvdelen af dem er gået som i aften 31/1-08.
Man skal forvente at man ikke får det man bestiller eller som i aften først forkert forret og derefter var forretten frossen (tun capaccio), portionerne er ret små og betjeningen er ringe, man bliver præsenteret for en tavle med menuen på fransk og efterladt til sig selv, i den tro om at alle danskere kan både tale og læse fransk, men maden smager godt. Så hvis man kan acceptere alt det andet, så Bon Appetit!!! 2/3 af min ene stjerne er til øllet!!
Set udefra, ligner café Viggo ikke noget specielt. Men hvor er kvaliteten dog høj. 3 retter for ca 230 kr (Jeg husker ikke det eksakte beløb), og alle 3 100% i orden. Jeg mindes især den fremragende forret bestående af nogle perfekt grillede kammuslinger.
Så alt i alt får man en rigig god oplevelse til en billig penge.
Som AOK's omtale fortæller det, er accenten på restauranten fransk. Uden at vide det, gættede vi på at aftenens tjener og vært var algierske.
En kommentar til "tomnik": Personligt synes jeg på ingen måde, at amning hører til på en restaurant. Men det er ingenting imod, hvad man mener i den fransktalende verden! Jeg kender flere franske restauranter, hvor I simpelthen var blevet smidt ud i første omgang. At Viggo måske har mere karakter af en bistro/café, synes jeg ikke gør det bedre. Hav lidt mere fingerspitzgefühl og tag på en af de pragtfulde barnevognscaféer, der sparer os andre for synet af et blegt bryst, når vi spiser.
SIKKE EN SKUFFENDE OPLEVELSE!!!
Jeg var en tur i byen med min søster og vores børn på hhv. 3 og 6 måneder. På vej hjem går vi forbi cafe viggo, hvor jeg vil have et glas juice og amme mit barn.
Vi finder et diskret hjørne på den iøvrigt halvtomme cafe, hvor jeg begynder at amme - meget diskret og meget tildækket.
Min søster går op i baren og bestiller noget at drikke. I mellemtiden kommer tjeneren (eller ejeren) ned til vores bord og spørger vredt om vi skal have noget at spise. Det skulle vi ikke. Han siger så til min søster at vi skal flytte os, selvom der er fuldstændig tomt, der hvor vi sidder.
Han var tilsyneladende meget irriteret over at jeg skulle amme og at vi kun købte noget at drikke.
Før vi forlader cafeen, henvender jeg mig venligt til omtalte tjener. Jeg forklarer at jeg ikke kan se nogen grund til at være uhøflig. Han bliver herefter meget hidsig, og taler nedgørende om kvinder og anklager mig for at være diskriminerende.
Vi forlader herefter den ellers altid hyggelige Cafe Viggo, og begiver os med uforrettet sag, ud i den regnvåde mørke kolde decembereftermiddag....
Café Viggo er bare det hyggeligste sted, hvis man er lidt træt af hvide og upersonlige caféer. Stemningen er vildt afslappet og alligevel får man altid førsteklasses mad til penge hvor vi alle kan være med. De har den bedste foir gras:)
Anne E