Brunch
Frokost
Middag
Cafekøkken
Sandwich

Menukortet tilbyder de retter, man forventer på en café. Her er tapas, tre slags burgere, nachos, flere forskellige slags sandwiches og omeletter. Der serveres brunch hver dag fra klokken 11.00-14.00, og der er hele tre af slagsen: Under Elmene brunch, som er den traditionelle med scrambled eggs, bacon osv., Brunch for de sunde, hvor der bl.a. indgår knækbrød og müsli samt Brunch for børnene, som har både ostehaps og nutella.
Indretningen er ung og moderne og afspejler, at det er to unge piger, som driver stedet. Sofaafdelingen befinder sig et trin oppe, hvor folk kan slænge sig i brune lænestole, mens man hyggesnakker over kaffen. Væggene er lysegrå, der er kunst på væggene og høje taburetter er placeret ved vinduesbordene, så du kan holde øje med de forbipasserende på Amager Boulevard. Stemningen er travl og snakken går livligt over bordene.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
har hørt rigtig mange gode ting om cafe under elmene men må godt nok indrømme at min første oplevelse på stedet var meget skuffende... som i rigtig meget...
det er ultimativt den værste brunch jeg nogensinde har fået der var hele peberkorn i mine i usaltede æg :( Og indmad fra melonen på min tallerken, slatten bacon, ananas med stok og en yougurt der svømmede i honning.
Alt dette for kun 99 kr velbekomme siger jeg bare FØJ…!!
men smoothien til 45 kr var rigtig god.. :)
Søndag eftermiddag hvor der er travlt. Dejlig mad og kaffe.
Kan anbefales.
Søndag eftermiddag hvor der er travlt. Dejlig mad og kaffe.
Kan anbefales.
Jeg har efterhånden en del gange spist på Cafe Under Elmene, og jeg er endnu ikke blevet skuffet. lad mig starte med deres burger. Jeg har været på flere af Københavns gourmet-burger-steder, og jeg tænker hver gang "hm, jeg ville hellere have haft Under Elmenes burger". Burgeren er stor, den er i en god bolle, og der er en god balance mellem kød og grønt, og smagen er super. Som tilbehør får man kartoffelbåde, der altid er veltilberedte og krydret tilpas, og som tilbehør får man en hjemmerørt chili-mayo, men man kan også få ketchup. MUMS. Burgeren fås også med kylling, og prisen på 99 kr. er meget rimelig.
Jeg kan dog også anbefale at prøve dagens ret eller kaste sig ud i andre retter på det faste menukort. Jeg har fået et par virkeligt gode salater også. Man går ikke sulten derfra, og råvarerne er i top. Brunch har jeg ikke prøvet og den kunne godt have kartoffelbåde med i prisen eller have mere frugt for eksempel - det er lækkert men en smule skrabet hvad man får for sine 99 kr. i forhold til, hvad man ellers får for pengene på caféen.
Under Elmene er en travl café, men ventetiden er altid rimelig.
Jeg er vild med deres kartoffelbåde, sandwiches og salater. Men at skulle betale for et glad vand - det er simpelthen groft! Jeg har forståelse for, at det må koste at bestille vand, i fald man ikke bestiller andet. Men når der er bestilt mad, og kaffe, så bør vandet være gratis. Kaffen er i øvrigt ikke god.
Cafe Under Elmene er et fint sted. God betjening, fin servering og en ganske fin kvalitet hvad angår mad og drikke. Og det er faktisk ikke så lidt. Så ud fra less is more: Den er fin!
Jeg har i dag besøgt Café Under Elmene for første og bestemt ikke sidste gang, for det var godt nok en dejlig oplevelse.
Jeg blev betjent af en glad og venlig tjener og blev mødt af et menukort hvor jeg havde lyst til det hele! Jeg fik den bedste tunsandwich jeg nogensinde har smagt - den var virkelig lækker! Atmosfæren var dejlig både i og udenfor cafeen hvor jeg sad og nød solen ..har ikke noget at sætte en finger på, denne café kan varmt anbefales. "En oase på lorteøen" stod der på kokkens t-shirt og det passer :)
Jeg bor lige ved siden af og kommer der tit. Deres mad er god og velsmagende. Specialt deres burgere kan anbefales, men også pastaretterne :-) Der er altid god stemning og priserne er fornuftige. Synes dog at betjeningen kunne være bedre, derfor "kun" 5 stjerner. Café Under Elmene kan helt klart anbefales.
Her er god stemning .og lækker mad .gode smagsrige burger og skønne kartofler til med chili mayo.kan bestemt anbefales . forleden var jeg der med barnebarn og søn. vi fik vådtet lidt meget pga vi havde en klapvogn med Vi fik topbetjening .og super lækker mad inkl en børne brunch.. har været her ofte og altid fået skøn mad .og flot service . så kan varmt anbefale Cafe under Elmene ..
Hygge og varme møder en fra man træder ind af døren i Cafe Under Elmene. Man føler sig velkommen.
Maden overrasker. Den er lækker, krydret, fyldig og der er nok af den, og til en yderst rimelig pris. Prøv eksempelvis en Oksepasta med chilimarineret oksekød, og chilisauce, plus brød og smør til kun 79 kr. Eller en Tortilla; en mexicansk pandekage med oksekød, salat, og tortillachips, med div. dyppelse til bare 89 kr. Husk at sige hvis du ikke ønsker maden stærk, for det er den.
Kaffen er en god målestok for det fine prisneveau. En kop alm. kaffe koster 15 kr. og en genopfyldning koster 10 kr. Så er der også råd til husets chokoladekage med flødeskum eller cremefraiche til 27 kr.
Et sted hvor du kan komme og spise spontant, eller arrangeret med et par venner. Det er godt hver gang.
Cafe Under Elmene ligger lige ud til Amager Boulevard.
Jeg ved ikke, om det var et anfald af dårlig samvittighed eller spontan lyst til noget anderledes, der fik mig til at bestille en kyllingsandwich...med rugbrød, men faktum er at jeg bittert fortrød, da sidemanden fik husets burger. Øv! Det skal dog siges, at min sandwich var god, men jeg måtte forbi en pølsevogn på vej hjem, for jeg var bestemt ikke blevet mæt af oplevelsen. Det havde husets burger formentlig kunne klare...
Cafe Under Elmene har aldrig skuffet mig. Jeg har efterhånden været her en del gange og jeg nyder virkelig dette sted!
Både brunch, burgere, pastaretter, nachos og salater er meget lækre. Der er rigeligt af maden, som er lavet af gode råvarer. Endvidere venter man aldrig længe på maden og priserne er rimelige.
Eneste minus er akustikken i rummet, når der er mange kunder.
De laver en god burger, som virkelig mætter og en lækker. Pommes fritterne er lidt fedtede, men på den lækre måde :)
Kan helt sikker anbefales.
Jeg var sammen med to veninder inde og spise tøsebrunch Under Elmene igår. Det var virkelig godt, super lækkert anrettet. Utraditionel på den traditionelle måde. Der er en hyggelig atmosfære og betjeningen er ikke til at klage over. I hvert fald ikke sidste gang jeg kommer der!
Var på caféen for første gang i går sammen med to ledsagere og var meget tilfreds: Indretningen er afslappet trendy, maden var både rigelig, smukt anrettet og hurtigt serveret til trods for, at der var mange gæster, og sidst men ikke mindst var vores rødhårede servitrice både sød og effektiv. Det bliver ikke sidste besøg på Café Under Elmene!