Mellemøstligt

Sammen med familien var jeg på Cafe Suhrs for at fejre en fødselsdag. Det var imidlertid et rigtig dårligt valg.
Restauranten var kold, så kold at tjeneren rendte rundt i stor jakke. Det var imidlertid det mindste problem ved vores aften på Suhrs.
Selvom der ikke var andre i hele caféen, måtte vi selv rette henvendelse til tjeneren, som vi i første omgang ikke vidste var tjener, da han sad ved et bord med sin store jakke.
Han var i øvrigt den eneste i cafeen, foruden os, og det kan man godt forstå.
Efter det var lykkes os at bestille mad og drikke, fik vi på et tidspunkt serveret vores burgere. De matchede desværre caféen alt for godt, de var helt igennem kolde - selv bøffen var ikke i nærheden af at være varm. Udover en bøf som man kender dem fra den tarveligste grill, fik vi serveret en burgerbolle af den type man finder fra Kohberg i supermarkedet, og den havde i øvrigt aldrig set en ovn, så den havde på ingen måde sprøde tendenser. Udover det var der ikke rigtig noget i burgeren, udover et tryk ketchup og et par skiver agurk og kedelig tomat.
De "lækre kartoffelbåde" var de bedste fra Netto, desværre kunne man have sin tvivl om hvorvidt de havde været forbi ovnene, eller var serveret direkte fra posen efter optøning.
Samlet må jeg sige at det var et meget dårligt indtryk af en "lækker caféburger" der skulle forestille at koste 119 kroner pr. stk.
En ven og jeg besluttede os i lørdags for at bruge en deal fra Groupon som jeg havde købt på nettet - "To hjemmelavede burgere med pomfritter på Café Suhrs"
Billede på værdibeviset så indbydende ud, så vi så frem til et godt frokostmåltid.
Da vi ankom blev vi anvist et bord, men tjeneren spurgte ikke til om vi skulle have noget at drikke og det blev der ikke spurgt om mens vi var der. Da det var gået ca. 30 minutter spurgte vi til maden og svaret var efter en tur i køkkenet at den var på vej. Efter 45 minutter fik vi serveret en kold og ikke særlig velsmagende burger (uden pomfritter) som intet havde med det indbydende billede på værdibeviset at gøre.
Tjeneren undskyldte i forløbet ventetiden med at kokken var kommet for sent og det kan jo ske. Udover den forsinkede kok var der to ansatte på arbejde og med 5 kunder i alt i caféen inkl. min ven og jeg burde det på trods af en forsinket kok være muligt at servere to varme burgere med pomfrit på under 45 minutter.
0 stjerne herfra.