Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Cafe Oscar

Cafe Oscar

Bredgade 58
1260 København K

Åbningstider

Alle dage ca. 9.30-23.00(kan dog holde længere åbent hvis cafeen er fuld)

Kontakt

33 12 50 10
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Måltider

Brunch

Frokost

Middag

Køkkentype

Burger

Cafekøkken

Dansk - nyt

Moderne europæisk

Sandwich

Atmosfære

Trendy

 

 

 

Cafeen ligger i Bredgade og har intet andet end navnet til fælles med bøsse/lesbisk cafeen ved Rådhuspladsen. Her serveres traditionelle caferetter samt aftenmenu. Brunch hver dag fra 11.00-14.00.
Cafeen ligger strategisk placeret i nærheden af Amalienborg, landsretten og Grønnegårdsteatret. Og publikummet tæller da også, ud over de lokale, både turister, advokater og teatergængere.

Indretningen er klassisk med mørkebrune/sorte cafemøbler, lysegrønne vægge og en stor bar polstret med voluminøst sort læder. Som en elegant detalje har man sat polstringssømmene fast, så de tilsammen former cafeens navn.

Menukortet har et pænt udvalg i caferetter. Her er blandt andet sandwiches, crepes og salater samt to forskellige slags burgere. Hver dag tilbydes to særlige udgaver af burgere og salater, frit efter kokkens fantasi. Maden fra frokostkortet sælges desuden som take-away (og der fratrækkes 15 % på sandwiches og salater).
Aftenkortet byder på traditionelle danske retter som oksefilet, mens det også er muligt at bestille lettere retter med blandt andet kylling. Til dessert kan man slutte af med et stykke af dagens kage, som i sommerperioden er en efter eget udsagn himmelsk jordbærfragilité.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

En Oscar til Café Oscar!!!

Super hyggelig aften i selskab med gode kolleger blev kun endnu bedre af den meget venlige og imødekommende betjening, som så til at INGEN manglede noget som helst af hverken vådt eller tørt. Dejlig mad ledsagede vores julefrokost og selvom der var pænt travlt (der var to selskaber foruden os), så var der smil og hjælpsomhed over hele linien hos personalet. Hvis jeg overhovedet skal finde noget negativt, så må det være at der var et par klaphoveder, som havde smadret caféens store vinduer, som derfor var behørigt dækket af, men det betød så også at man desværre ikke udefra kunne se hvor hyggeligt vi havde det. Men det er jo ikke caféens fejl. Absolut ikke sidste gang vi kommer dér!

 

Fantastisk aften

Holdt firmaarrangement som julefrokost på Café Oscar - og det var helt i top. Skøn mad, rimelige priser - og den absolut bedste betjening jeg måske nogensinde har fået. Der var fyldt allesteder og alligevel var der det personlige strejf fra personalet - smil, opmærksomhed og skøn atmosfære. Helt klart anbefales - og jeg vil komme der ofte i fremtiden.

 

Mums, en AND

Mortens Aften... Panik.. find et sted.. Det blev Cafe Oscar. Altid plads til een til. SUPER lækkert, aldrig fået så god en and. Betjeningen var god og tjenerne var virkelig på dupperne.

 

Dårlig oplevelse

Jeg var fornylig på Cafe Oscar med nogle gæster fra udlandet. Der var travlt i caféen, og personalet håndterede absolut ikke travlheden godt. På en venlig forespørgsel om vi kunne bestille, fik jeg det vrede svar: "Du kan bestille, når vi har tid!" Det var en både ubehagelig og pinlig oplevelse, som desværre - når man læser andre læseres kommentarer - ikke ser ud til at være unik for mig.

 

Unbelievably rude

I really recommend avoiding Cafe Oscar. A couple of weeks ago I went for a drink there and had to wait ages before and after ordering despite the place being almost empty. Last weekend I went there with friends (because it was raining) and it was busier. The waitress was so rude that we left before ordering. I won't be going back.

 

Dårligt sted, dårlig og kold mad, 1. og sidste besøg

Den 17. august 2010 var vi 6 personer, der besøgte cafeen. Dårligt serviceniveau af personalet, dårlig (bøffen var rå !) og kold mad, og de byttede rundt på vore bestillinger, så en suppe blev til en pariserbøf.
Deres priser er kolonorme i forhold til hvad de tilbyder.
Første og sidste besøg hos dem i Bredgade.

 

smagløst og kedeligt

Var efter en tur rundt i byen inde for at få frokost sammen med mand og mor. Jeg bestilte stjerneskud, mand og mor bestilte argentinsk bøf. I ventetiden - som var alt for lang! - bestilte vi tre hal-and-half. Tjeneren kunne bare ha´ sagt at hun ikke vidste hvad det var - hun havde hældt halvt Carls speciel og halvt almindelig Carlsberg i - dybt skuffende! Endelig kom maden, og den var det mest kedelige jeg nogensinde har smagt: jeg har aldrig før fået rejer der smagte af - intet! Sikkert tilberedt direkte fra fryser i mikrobølgeovn. Fisken var tør og kedelig, og hvis jeg ville ha´ dressing på, havde de glemt en teske til at tage med. Jeg sendt maden tilbage i køkkenet, efter det lykkedes os at få en af tjenernes opmærksomhed. Jeg fik en espresso på caféens regning. Bøfffen, som mine ledsagere fik, fejlede ikke noget, det var ok til prisen.
Der var travlt, hektisk stemning, tjenerne tabte glas og bestik, fordi de havde alt for travlt, og flere kunder sad og ventede længe på at få serveret - ja bare bestilt. Inden vi gik, skulle manden på toilet, o gjeg skulle hilse og sige, at der stank!
Øv, for en dårlig oplevelse - kommer der aldrig igen :(

 

IMPONERENDE BRUNCH.... intet mindre

Ja.... overskriften siger næsten det hele. Rigtig god brunch som du slet ikke er i tvivl om er lavet helt fra bunden. Lækre små specialiteter som mini-pizzaer, tærter og salater .... kombineret med det mere traditionelle udvalg af røræg ( iøvrigt her et ekstra kompliment til kokken for udsøgt røræg ) brunchpølser, bacon og frugt.

På trods af at der var mange mennesker, var der hele tiden rigeligt med mad og den var bare fantastisk (0:

Selve stedet er fornuftigt og hyggeligt, men PUH HA hvor bliver der dog varmt.... det er det eneste der lige er at bemærke, og det burde de nok lige få kigget på for vi kogte.

MEN der er ingen tvivl ...... her kommer vi igen, også selvom det ligger i den anden ende af byen.... for det er klart en cykeltur værd. KAN VARMT ANBEFALES

 

Et impulsivt valg faldt på Cafe Oscar og var hele oplevelsen vær

Gik ved rent tilfælde på Cafe Oscar, uden at kende nærmere til stedet, for at indtage en forhåbentlig god frokost... Vi fik en lækker pastasalat m. kylling og en crepé med honning/chilimarineret kylling stegt i sesamfrø, og jeg har sjældent fået et stykke kylling der var så mør, at det smeltede på tungen....super lækker ret, hurtig betjening og god kaffe. Helt klart et hyggeligt sted hvor det hele spiller rigtig godt....:-)

 

Super Sted

Var på Oscar med en veninde og få Burger med hjemmelavet pomfritter.
En super god burger for slet ikke at nævne de hjemmelavet pomfritter det er ikke sidste gang vi har spist der. Betjeningen er utrolig serviceminded og så kan alle være med prismæssigt.

 

Man tibyder ej en kalv og servere dens mor

I torsdags valgte jeg at indtage min aftensmad sammen med en kollega på Café Oscar... og det var en fejl!
Alt lovede godt da en sød og smilende tjener kom os i møde, så snart vi åbnede døren. Valget faldt på en kalvefilet og en argentinsk oksefilet. Kort tid efter kom en anden venlig tjener med to fint anrettede tallerkner og det lovede som sagt godt. MEN... Jeg vil æde min gamle hat på at det stykke kød, som i følge menukortet skulle være kalv, for længst var trådt ind i de voksnes rækker. Da jeg spurgte tjerneren om der evt. var sket en fejl, undskyldte hun og sagde at det var der desværre ikke.
Mens jeg skuffet indtog resten af min såkaldte kavefilet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på om jeg endnu en gang var blevet offer for griskhed, dovenskab og ligegyldighed...
Selvom krisen kradser, må man som restautør bevare kvalitet og ærlighed. Man tilbyder ej en kalv og servere dens mor!

 

Desværre ikke i orden

Kold kaffe, larmende og ikke særlig god mad. Havde glædet mig til en god frokost, men desværre var den kedelig og uden smag. Havde læst om stedet og troede at det var helt i top, service var ikke særlig god. :-(

 

Netop været på Oscar og

Netop været på Oscar og spise med med datter.
Jeg fik bl.a.argentinsk oksemørbrad,med lækkert tilbehør,kødet smeltet på tungen.
Trods travlhed, var tjeneren venlige og professionele.
Dejlig madoplevelse.Vi blev enige om det bestemt ikke er sidste gang vi spiser på Oscar.

 

Meget mere end cafe

To gange indenfor 1 år har jeg været til lukkede aftensarrangementer på Café Oscar. Ved begge lejligheder har jeg og de øvrige gæster haft en ekstraordinær god total oplevelse. Her får du byens bedste betjening, en endda rigtig god 3-retters menu med vine der passer til maden (der er ikke rigtig valgmuligheder mht menuen men til gengæld er den rigtig god) og en sjælden imødekommenhed som gør, at det lidt større festarrangement bliver tilrettelagt på dine præmisser. Café Oscar vil helt sikkert være et sted jeg også fremover frekventerer og stedets beliggenhed & atmosfære må siges at være helt i top.

 

skøn frokost!

Har lige spist frokost på Oscar -er vild med det nye brød! Fik en tun-sandwich i en superlækker foccia-bolle. Min kollega fik burger, og var også helt vild med brødet :)

 

come sa!

Jeg var på Oscar, og spise med en veninde, vi fik 2 x Oscar burger, som var ok. men til prisen slet ikke noget at vende tilbage efter.

Varm chokolade:
Aldrig har jeg føldt mig så snydt, det var mathilde chokolademælk, toppet med dåse flødeskum. Til den nette sum af 28 kr.
Det er at serverer møg til overpris. Havde det bare været cocio.
Jeg håber at Oscar giver kvaliteten et ordentlig los bag i.
Specielt på de mest simple ting.

 

Café med stil!

Endelig en café som tilbyder alt fra god mad til god og hurtig betjening. Jeg spiste derinde med kæresten. Jeg fik en argentinsk oksemørbrad som var tilpas stegt og smagte vidunderligt! Min kæreste fik en kylling med acaciehonning som hun syntes så godt om at vi prøvede at få opskriften! Indretningen er simpel og stilet!

Dette sted er klart blevet et af vores favoritsteder i indre by !

 

brunch

Super, super bruch - smukt anrettet og lækkert lavet. Den kan anbefales :)

 

Min kæreste og jeg droppede ind kl 19 under Kulturnatten 2007 i går - til trods for at der var stuvende fuldt med 2 selskaber, var betjeningen fra de 4 tjenere venlig, hurtig og effektiv. Vi bestile Oksemørbrad og Kalvefilet, men begge retter var noget spartanske i udseende og lidt for hurtigt lavet. Min Bøf var nærmest rå (men OK kvalitet)- smagte dog glimrende og husets vin er ganske god til prisen. Nabobordet fik serveret 2 stk meget kedelige Burgere, som også var - - nærmest rå og uden noget spændene tilbehør overhovedet. Lidt mere kvalitet og omhu i køkkenet vil løfte Café Oscar gevaldigt!

 

Søndagsbrunch på Cafe Oscar var en god oplevelse. Godt udvalg og meget velsmagende. Vi havde børn med og så er en buffet et hit fremfor en færdig portion hvor kun 2 ud af 8 ting måske falder i smag.

 

Hvor ærgeligt med den dårlige betjening! Lad os håbe på, at det var "sommer-erstatning" der var på arbejde, da min veninde og jeg besøgte stedet en varm august-aften. Husets hvidvin var udrikkelig, både for varm og med propsmag. Da jeg sendte vores 2 glas pænt tilbage, svarede en sur tjener mig, at "vinen kan ikke have propsmag, da den er med plastprop. Og vinen kan ikke være for varm, da man kan se dug på glasset"! (der var ulideligt varmt i caféen den aften, hvilket nok forklarer tjenerens humør!). Han fandt dog ud af, at flasken alligevel havde en ganske almindelig prop, og skiftede de 2 glas til fordel for lige så dårlig en vin, og uden undskyldning eller blot et smil. Og så skulle han liiiige markere ved at lade os vente et kvarter mere før han tog imod vores bestilling. Dårlig stil. MEN 2 stjerner alligevel pga. de andre gode aftener, man har haft på stedet, selv om menukortet trænger til alvorlig fornyelse.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media