Brunch
Frokost
Middag
Morgenmad
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Burger
Cafekøkken
Dansk - nyt
Moderne europæisk
Smørrebrød
Steak
Vegetar
Klassikere
Romantisk
Der er minimum 4 højt belagte grunde til at tage en ven eller veninde med på Café Miss Money Penny: Smørrebrød med roastbeef, smørrebrød med rødspætte, smørrebrød med flæskesteg og smørrebrød med røget laks. Det er den tidligere køkkenchef på Umami, Claus Engelbrecht, som er det nye steds gastronomiske konsulent og som sammensætter stedets unikke menukort.
Smagen er fantastisk og kvaliteten er i top. Fisken er frisk, kødet er mørt og mayo og remo er hjemmerørt. De 4 stykker er rigeligt mad til 2. Så handler det kun om, hvem der skal have hvilke...
Det er svært at begrænse antallet af positive superlativer, når man skal beskrive den nyåbnede Café Miss Money Penny på Nørrebro. Stedet vil gøre op med traditionelle café-tanker, priser og retter, og har derfor hyret den tidligere køkkenchef på Umami, Claus Engelbrecht ind til at sammensætte stedets unikke menukort.
Café Miss Money Penny vil bryde med de traditionelle café-normer. Her er ikke noget fisk fra frost, masseproduceret fabriksbrød er no-go, du finder ikke udtrådte café-klassikere som pommefrites og nachos på menukortet - og samtidig er prisen fornuftig.
Intet er overladt til tilfældighederne og forventningerne er skruet i vejret på Skjolds Plads i hjertet af Nørrebro, hvor Money Penny ligger. Stedet åbnede fredag d. 13. Maj 2011, men det har ikke betydet uheld for det ambitiøse sted, og kunder har allerede taget caféen til sig.
Det er ikke uden grund. For en af de ting stedet vægter højest er, at maden er af den bedste kvalitet. Alt er lavet fra bunden, og der stræbes efter, at så meget som muligt er økologisk. Til at føre det ud i livet har de hyret den anerkendte Claus Engelbrecht (fra bl.a. Umami) ind som gastronomisk konsulent og har desuden tre kokke og to smørrebrødsjomfruer ansat.
Prisen er et andet kontrapunkt for de to ejere. Holdningen er, at man skal kunne gå på café uden at blive lænset for hver en krone. Man kan derfor købe et VIP-kort, guld, sølv eller bronze, der giver henholdsvis 20, 15 og 10% rabat på alle køb.
Caféen er elegant indrettet, med smukke lysekroner i loftet og små "guldsten" i vaserne. På pladsen foran caféen er der sat borde og stole op, og i sommerperioden er den badet i sol fra 11.30 til kl. 21. I weekenden bliver der tændt op i grillen til en ekstravagant grill-buffet med tre slags kød og byg-selv-burger for kun 129 kr.
Money Penny er en skøn oase i et ellers café-fattigt område, men med deres sans for høj kvalitet, god service og hyggelig stemning er det helt sikkert en omvej værd.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.