Brunch
Frokost
Middag
Cafekøkken
Dansk - traditionelt
Mexikansk
Sandwich

Ved de runde stålborde med træbordplader nydes typisk danske caferetter. Det er frisksmurte sandwich, lune pastaretter, chili con carne og blandede salater. Og hver formiddag serveres der brunch. Fra den buede, zinkbeklædte bar lokker de nærmest skulpturelle montrer med kager og søde sager, der for eksempel kan nydes til en voksen kakao med brandy.
Cafe Mig og Annie besøges af alle aldersgrupper. Lige fra babyer, hvor barnevognen må holde udenfor grundet pladsmangel, til Lyngbys pensionister. Fra de omkringliggende firmaer og forretninger stoppes der også ofte op på cafeen i frokostpausen for et øjebliks fred og ro.
I godt vejr er der udendørsservering på fortorvet ud til Lyngby Hovedgade.
Hvorvidt ejeren har haft Woody Allen eller måske mere en mere nærliggende person i tankerne, da han navngav sin cafe, vides ikke. Men "Mig Og Annie" er den danske titel på Annie Hall, Woody Allens film fra 1977 med ham selv i hovedrollen som en neurotisk New Yorker-komiker, der forelsker sig i en fjollet og lidenskabelig Diane Keaton. "Mig Og Annie" vandt i øvrigt et hav af priser og er efter manges mening en af Allens bedste film. Og kigger du ordentlig efter, så er det ikke helt usandsynligt at du kan genkende indtil flere persontyper fra filmen rundt om bordene på cafeen.
Lørdag den 12/11/2011 spiste vi to voksne hos Mig og Annie. Min kyllinge sandwich havde u-ristet brød, som det var umuligt at skære i stykker og det første kylling stykke jeg stødte på var hårdt, lunkent og gammelt. Jeg antog at det bare var et hjørne og kæmpede mig videre i sandwich'en. En trediedel inde blev det tydeligt at kyllingen havde både ubehagelig lunken temperatur og var vindtør og svær at spise.
Selvfølgelig returnerede jeg sandwich'en og udtrykte min utilfredshed med den. Svaret på reklamationen var at da jeg havde spist en trediedel kunne man ikke gøre noget ved det.
Når tillægges at den almindelige Carslberg fadøl er en størrelse mindre end man forventer til prisen kan stedet ikke anbefales.
Igår købte jeg en fadøl 0,4 L. til 48 Kr. Den smagte lidt underligt, men høflig som jeg er, siger jeg ikke noget. JEG SKULLE IKKE HAVE DRUKKET af den, da jeg har været syg efterfølgende. Jeg efterlod halvdelen.Der er sikkert ikke solgt meget øl i februar, så fustagen SKAL skiftes. Det er desværre sidste gang jeg kommer der.
MIn kæreste og jeg bestilte 2x Nachos med kylling hos Mig og Anni i dag. Vi opdagede med det samme at kyllingen smage *meget* underligt, lidt i retning af en rigtig gammel suppekylling blandet med en bedsk eftersmag.
Jeg gjorde servitricen opmærksom på det og spurgte hvordan den var lavet, og hun sagde at den var stegt i ovnen med salt og peper.
Det syntes jeg var ret foruroligende, en fersk kylling der ikke er tilberedt på nogen speciel måde bør ikke være kvalmende. Ikke desto mindre belærte en anden servitrice mig om at hun havde fået noget kylling til frokost (klokken var 16 så det var næppe det samme stykke) og "de ikke kunne gøre noget".
Jeg talte med min kæreste og vi blev enige om at vi ikke ville prøve at pille kyllingen fra fordi vi ærligt talt havde mistet appetitten. Derfor gik jeg op og spurgte efter en refundering eller bare et nyt måltid men fik nej.
Herefter fik hende til at skrive under på at vi havde klaget over kyllingen, og hverken kokken eller tjeneren havde gidet så meget som at smage på den. Derefter gik vi, 256kr og 2 bidder dårlig kylling klogere.
Jeg synes som sådan ikke det største problem er at vi fik dårlig mad, men at kokken/tjenerek ikke engang gad og smage på det. Hvad nu hvis en af kyllingerne havde været halvfordærvet? Jeg synes det er ekstremt arrogant bare at fortælle en kunde at maden er iorden uden at man har undersøgt det, når det er tydeligt at kunderne ikke kan spise det.
I dag har jeg været på café mig og annie sammen med min kæreste. Vi får fundet et bord, og bestiller en brunch til deling + 2 lunkne chai(ikke i nærheden af 67 grader) :(
Brunchen kommer lidt senere end lovet, med en lille kurv brød(et halvt stykke rugbrød og et lille stykke hvidt brød.) Da vi hurtigt kan se at det ikke rækker(heller ikke selvom at man var alene) spørger vi venligt efter 2 ekstra stykker brød. Men det skal vi betale 22 kr. for da vi er 2 personer der deler. En brunch til 95 kr... Det er ikke et sted man kommer igen.
De unge virkede sløsede og ikke særlig servicemindede:(
Da jeg selv er barchef, ved jeg hvordan det er i branchen, og dette sted var under al kritik.
Beklager!
Jeg er kommet på Mig og Annie gennem nogle år. Det positive ved denne cafe er at den er røgfri, ikke kun i den bagerste del men helt røgfri, dejligt.. Kvaliteten på maden er svingende, alt efter hvem kokken er. Personalet er for unge og ligeglade. Ventetiden på maden er for lang, det er som om der mangler struktur. Menu kortet er det samme som for flere år siden, kom med noget fornyelse. Det ville være dejligt.
Igen et typisk dansk eksempel på ”absolut ingen fornyelse”! Igennem mange mange år har vi spist de samme sandwich, de samme varme retter, de samme pandekager med fyld, det eneste der rettes på kortet er priserne i opad rettet retning. Betjeningen er flinke, systemet med at man bestiller og siger hvor man sidder virker ikke, så ofte kan man sidde og se sin mad blive båret rundt i nogen tid før de ser ens flagrende hænder. Undgå især pandekagen med kylling, de marinerede stykker er kedelige. Bare i dog ville forny jer lidt!