Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/11/16

Cafe Livingstone

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Stor, men hyggelig cafe i første række ved Sortedam Dossering på Østerbro.

"Dr. Livingstone, I presume" lyder det kendte citat fra dengang i 1871 Henry Morton Stanley endelig fandt David Livingstone dybt inde i Afrikas jungle ved Tanganyika-søens bred.

Livingstone er også en café ved bredden af Sortedam Dossering 81 i København. Og den er passende nok åbnet af to stk. globetrottere per excellence - nemlig Jostein Haugum og Thor Andersen. De to har rejst hele verden tynd for at bringe det bedste derude hjem til os.

Læs også: Ny restaurant med bao får dig til at sige wauw

'Den her håndlavede træ-skål får vi lavet i Indonesien, og de her lamper har vi fundet i....og de her...og de her...,' lyder det med entusiasme fra de to venner, mens de viser rundt i deres aflange café på en af byens bedste adresser.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Alt, som i alt, er håndplukket og udvalgt med omhu og kan selvfølgelig også købes, hvis man skulle blive forelsket i tallerkner, skåle eller andet interiør. De fortæller begge gerne historier fra de syv have eller viser rundt i de yderst charmerende lokaler, der er finpudset fra inderst til yderst, fra de farverige skodder i den ene ende til badeværelsets spalignende løsninger.

Læs også: Kendt Michelin-restaurant lukker

Her er åbent hele dagen, så man både kan kigge ned i den høje kælder til morgenmad, frokost og aftensmad, og som flere af byens mest populære steder får man udleveret en afkrydsningsseddel, hvor man vælger  det antal retter, maven nu har plads til. 1 (40 kr.), 5 (139 kr.), eller 7 retter (169 kr.) og så bliver ens bord ellers bombarderet med skåle, som man kan sidde og hapse løs af.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Køkkenchef hedder Thor Andersen (tidl. Gert Sørensen, Restaurant Koldingfjord og det 5-stjernede Buchhorner Hof i Tyskland) og han forklarer udvalget på kortet: ”Det er ikke bare tapas, men mere Livingstones favoritter fra hele verden, som f.eks. krogmodnet oksefilet på spyd med hummersmør og krydderurter - eller små sprøde risottokugler med safran.”

Læs også: Her er 9 nye restauranter du skal kende

En vindeltrappe fører op til et selskabslokale, mens der er lavet glas i gulvet, så man kan se ned i vinkælderen. Der er en håndfuld hvide og røde på glas, og ellers kan man gå på opdagelse i kortet og kælderen. Ellers serveres der sunde juicer, kaffe fra '...verdens bedste single estate højlandskaffe', samt cocktails, der sender feriedrømmene på nethinden, som f.eks. frozen lemonade med kokoscreme, som de selv blev blæst bagover af på en tur til Vietnam.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Til venstre Jostein Haugum, som har berejst 65 lande og udover caféen driver seks nichevirksomheder i fire lande, og til højre Thor Andersen der igennem mange år har kørt Gringo Bar på Roskilde Festivalen.

Hvad: Cafe Livingstone
Hvor: Sortedam Dossering 81, 2100 Østerbro

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester