Brunch
Frokost
Burger
Cafekøkken

På adressen lå i sin tid værtshuset Finn Zieglers Hjørne. Den nuværende ejer har før været tjener på Restaurant Cassiopeia og har haft cafeen siden juli 2004.
Utrolig ringe betjening. Spiste frokost sammen med 3 veninder og betalte via Sweetdeal. Da tjeneren opdagede en fejl ved værdikupon efter vi havde spist, blev han meget ubehagelig. Vi blev anklaget for at snyde, hvilket vi ikke gjorde. Han forsøgte ikke at løse problemet i stedet for krævede han betaling for det vi allerede havde købt via kuponen.
Vi følte os nødsaget til at betale. Vil ikke anbefale nogen at spise her, da der ikke er styr på hvilke kuponer de har solgt endsige deres personale.
- men bestikket er stadig det håbløse-til-burgere, som beskrevet af Antonio76 tidligere. Burgeren var OK med en italiensk bolle; den store overraskelse var regningen på drikkevarer. 18 kr for et glas postevand med en limeskive; 49 kr. for en 'stor' cola. Det virker helt urimeligt, især i betragtning af stedets lettere afrakkede atmosfære!
Man får altid en venlig og ikke mindst hurtig betjening hos Komma, ejerne er flinke til at levere og selv om brunchen er meget standardiseret så er rø æggene og youghurten blandt det aller bedste og det er kaffen også. brødet er ikke npget at råbe hurra for men man må altid gerne få mere uden beregning. et rigtigt godt sted til det stramme budget!
Denne café er nok Frederiksbergs ringeste café. Maden er elendig og betjeningen er under alt kritik,
Brunchen sejler i fedt. Røræggene er ikke tilberedt nok og er klam. Brødet er så tørt, at enderne på rugbrødet vender op ad. Hashbrowns og pandekagerne er prefremstillede og hårde som sten. Frugten er ikke frisk.
Dullen, der er der om formiddagen, er en sur kvinde, der tilsyneladende ikke bryder sig om at være der - eller om kunder. Hun smiler aldrig og er uhøflig, når man spørger om noget.
Min veninde spurgte engang om hun kunne bede om en gaffel til hendes lille søn, så de kunne dele en brunch, hvortil dullen svarede, at det gør de ikke, når man deler mad!!! Helt ærligt - det var til et barn.
Så jeg anbefaler at besøge enten Salon 39 tæt på eller gå ned på H.C. Ørstedsvej på Konjak - begge steder har super mad og venlig betjening.
Vi fik lidt forskellige burgere, som åbenbart skulle indtages med Villeroy & Boch's fiskebestik! Man undrer sig lidt over at caféen i det hele taget ligger inden med bestik af denne kaliber, når nu de ikke har fisk på menuen... (det lugter lidt af at være købt med 80% rabat på udsalg...). Hvorom alting er, så medførte bestikkets beskaffenhed at det var relativt svært at skære i den den i øvrigt meget jævne (kyllinge-)burger, som ovenikøbet var for tør.
Den til burgeren hørende guacamole smagte i bedste fald syntetisk - formetlig fordi den aldrig har set skyggen af en avocado. Når man tænker på hvor let det er at lave en guacamole, så må det bare ikke ske, at man serverer den slags!
Betjeningen er OK, men på det jævne. Da vi bemærkede det uhensigtsmæsisge i at bruge fiskebestik til en burger, var svaret at det kunne hun da godt sige videre til chefen, men at han nok ikke ville forstå det. Hvad fanden er det for et svar?!?!
Hvis du alligevel er på disse kanter, så glem alt om Café Komma og tag på Salon 39 i stedet!
Vi var fire veninder der mødtes til brucnh/frokost en solrig søndag i april. Det var rigtig godt at vi havde bestilt bord, for der var stuvende fuldt. Men tjeneren var henne ved bordet med det samme og vi fik bestilt ret hurtigt. Drikkevarerne kom hurtigt og der gik ikke længe inden vi fik maden - 2xbrunch og 2x burgere. Med på bordet kom store flasker med ketchup og chilimayo, så man selv kunne dosere. Gode burgere og fin klassisk brunch tallerken. Der er dog ingen tvivl om at det største trækplaster ved Komma er deres slagtilbud - 49kr for brunch og 59kr for burger. Så billigt til en så fin kvalitet er det svært at finde andre steder på Frederiksberg. Vi vil ganske givet komme igen