Cafekøkken

I dag fungerer stedet som cafe og diskotek, og de eneste minder om stedets fortid som biograf er de mange stillbilleder, som pynter de hyggelige lokaler på Kultorvet.
I dagtimerne indtages lokalerne af en blandet flok, ældre som yngre, som kommer forbi for blot at få en kop kaffe eller for at spise sig mæt efter shoppingræset. Der er tale om traditionel cafemad såsom burgere, sandwiches og chili con carne, og om sommeren er der udskænkning udenfor på den 90 pladser store fortovscafe.
Om aftenen åbner man døren fra den store bar og ind til det tilstødende lokale, hvor dansegulvet og faste dj's hver weekend sørger for at det ret unge publikum kan danse til den lyse morgen, og det endda helt gratis.
I den anden ende af lokalet sørger en mindre bar for også at stille folks tørst, og det er ligeledes her storskærmen befinder sig. Den bliver dog kun fundet frem ved særlige lejligheder.
Klaptræet er et utroligt fedt sted at være og hænge ud med vennerne. Det er stille og roligt og afslappende :D
Grunden til at jeg ikke giver alle 6 stjerner er, at priserne er alt alt for høje...tingene burde blive sat en tand ned, synes jeg.
Ellers et HELT vildt fedt sted at være!
Jeg var bl.a. på Klaptræet på J-dagen, og det var sgu egentlig meget hyggeligt. Stemningen var god og afslappet, men dog vil jeg brokke mig over priserne! 50 dask for en bajer og to for 100?! Hvor er tilbudene? :D
Derudvover var der heller ikke tilbud på shots, og her kostede ét shot 25 dask.
Men jeg fik et ganske godt indtryk af stedet, og jeg kunne godt fidne på at komme igen.
Der er meget hyggeligt, og et af mine faste café steder.
Personalet er hyggeligt, maden er god og stemningen er fantastisk.
Rygning er tilladt, så ens tøj lugter af røg når man kommer hjem, men det kan jo altid vaskes.
Priserne er godt nok lidt høje i forhold til nogle andre, men det er til at overkomme.
Det er hyggeligt at komme deringmed vennerne og spille et spil backgammon eller bordfodbold.
Klaptræet er en hyggelig café hvor man kan få lov til at slappe af sammen med vennerne. Caféen har spor af den biograf som engang har ligget her med de mange filmbilleder på væggen. Når sommeren er over os så har man den mulighed at sætte sig midt på kultorvet og se livets gang forbipassere en mens man nyder en god latté. Derfor lidt ekstra mht stjernerne!
Ja, så har jeg for første - og sidste - gang været på Klaptræet. Betjeningen var fin nok - altså når man havde hentet dem ude i køkkenet! Og hvad angår rygelovgivningen, så ser de åbenbart stort på denne, for der blev røget lystigt i den ene ende. Dette forhindrede dog ikke at jeg og mit tøj stank af røg da jeg forlod stedet efter 4 timer - på trods af at jeg sad i den stik modsatte ende af lokalet. Så 0 stjerner herfra.
Med venlig hilsen
Frank
Klaptræet er velnok et af de steder i det københavnske natteliv som man først vokser fra. Men jeg talt med nogen for nyligt der fortalte mig at man stadigt kan spille bordfodbord og sidde i vinduerne. Ha ha ha tænkte jeg. Så er der jo ikke meget der er ændret....
Klaptræet giver rabat på drikkevarer hvis du studerer på SUhr´s Seminarium - men det kræver at du kan fremvise et gyldigt studiekort.
Hyggeligt sted med udemærket mad. Om sommeren er det et godt sted at nyde lidt hurtig mad, for så er der borde uden for.
JA det er et bevaringsværdigt og forhistorisk sted hvor ens barndoms grænser udviderede sig. det var her kys, sprut og øl fik lov at at flyde frit ,hos et tolerant personale! Stor ros for det. Og med det gamle "disco"rum, lukket godt inde er det altså et top sted for de helt unge (14-20). Go studenter fest
Minder mig om dengang jeg gik i gymnasiet... Det nu et meget hyggeligt sted med noget okay mad.
bedst om sommeren hvor du kan sidde ude!
Temmelig oldschool - ret ungt klientel, ret 1980er-mørkt og lidt studentikost. Sådan et sted med enormt mange gratisaviser og reklamepostkort. Men om sommeren har de borde ude på Kultorvet, det er ok.
Klaptræet er en af den slags steder jeg er vokset fra. Lokalet er egentlig meget hyggeligt og indretningen er præget af et stramt filmtema i tråd med navnet. Jeg har haft mange muntre weekendaftener i min gymnasietid og første studieår på Klaptræet, men det er ikke lige stedet når man runder de 30. Kan gå an som et sted hvor man lige napper en kop kaffe.