Cafekøkken
Frokost
Middag

Cafe Kellerdirk er hele tre ting:
Teatercafe for Aveny T, der ligger i samme bygning.
Spisested til frokost og tidlig aften.
Diskotek med live-musik fredag og lørdag og op til helligdage.
Frederiksberg-forældre, der har været en tur med klapvognen i Frederiksberg Have og slutter af med en kop kakao på Kellerdirk ... til teatergæster ... og weekendpublikummet i 20'erne og først i 30'erne, der vil drikke og danse til klokken bliver fem. I alt skønner indehaverne, at der i løbet af en uge er 3000 forskellige mennesker på Kellerdirk.
Teatercafeen
Når der er pause på teatret i samme bygning, åbnes dørene til Cafe Kellerdirk, og så skal 400 mennesker op i baren, og de skal alle sammen have en drink i løbet af et kvarter. Engang imellem optræder en af skuespillerne som gæstebartender på Kellerdirk. Menukortet har altid både en salat, en sandwich, en burger, en pastaret og dagens ret med både fisk og kød. Folk kommer ofte og skal spise blot tre kvarter før de skal i teatret, og det har køkkenet indrettet sig på. Til maden kan du blandt andet vælge blandt de udenlandske ølmærker, Kellerdirk har på køl.
Diskoteket
Live-musikken leveres af mere eller mindre faste kopibands. Den begynder ved halv tolv-tiden og slutter klokken 02, hvorefter en dj spiller 80'er-disco og 90'er-poprock. De fleste borde og stole ryddes af vejen, for det er danseglade mennesker, der kommer på Kellerdirk. Er man pige, skal man ikke stå og nippe til sin kvarte fadøl mange minutter, før en frejdig ungersvend byder op til dans. For de historisk interesserede kan det oplyses, at Kellerdirk er identisk med det gamle Hit House, der i 60'erne var den danske pigtrådsmusiks vugge. Navnet Kellerdirk fik stedet i 1982. Ingen ved helt, om Dirch Passer og Kjeld Petersen nogen sinde har været på Kellerdirk, men det vides med bestemthed, at de to ofte gik i byen sammen i netop i dette område, i nærheden af ABC Teatret.
Jeg har stået for vores firmaarrangementer i firmaet i 6 år. Jeg takker Kellerdirk rigtig mange gange for en kanon aften med vores firma. Alle i firmaet havde hygget sig så meget at vi også valgte at holde vores julefrokost på Kellerdirk.
I får som fortjent 6 stjerner.
Her i den søde Juletid, vil jeg lige sige tak for en Super Julefrokost.
Mine medarbejde var glade og nogle var også "heldig" senere på natten under live musikken.
Kan varmt anbefale alle at tage en julefrokost på Kellerdirk, god mad, søde mennesker og super stemning med fest og gang i huset til sent på Natten.
Har lige være der sammen med tranbjerg,,,Det er jo lidt anderledes her i jylland...men støtter op omkring tranbjerg,,,for vi Spiste rigtigt godt, fik en god betjening, følte os velkommen.
Så jeg vil anbefale det til andre. Det er et sted jeg vil komme igen når jeg kommer til staden.
og ja maden ER HURTIGERE END MCDONALDS, OG SMAGER MEGET MEGET BEDRE... JA JEG GIVER OGSÅ 6 STJERNER...
Mvh
Henrik
Havde 1 kanon oplevelse da vi spiste her , fin betjening og maden var bare helt i top .
Kan anbefales til alle.
Mvh Kim
I lørdags var vi 5 unge kvinder midt i 30'erne tilmeldt julefrokost på Kellerdirk. Vi havde gentagne gange inden aftenen forsøgt at finde ud af hvormange tilmeldte der var til arrangementet, da vi ønskede at deltage i en stor fest. Kellerdirk havde svaret at der var en del små selskaber.. Da vi ankom var der bare 8 personer ud over os! Vi sad ved langbord midt på dansegulvet, mens tjenerne gik rundt og gjorde klar til aftenen (tror det kunne ha' været hyggeligere midt på hovedbanen). Der var hundekoldt i lokalet, vi var flere gæster der blev nødt til at sidde med et tæppe omkring os, og drikke te til maden. Forretten var pinlig dårlig, citron med laks - ingen af gæsterne nød denne. Der var ingen sæbe på dametoilettet, blæseren virkede ikke. Man kunne næsten ikke høre musikken for larmen fra udsugningen til rygekabinerne blot for at nævne nogle af de negative oplevelser!
Tre ting var acceptable, hovedretten og desserten var spiselig - men ikke god hvis man tænker hvad man kan få andre steder i byen for samme penge. Og tjeneren forsøgte da lidt at gøre aftenen bedre. Vi besluttede os for at gå fra stedet lige efter spisning - det var så langt under standard at vi ikke gad blive. Så Kellerdirk - prøv at være ærlige overfor Jeres kunder.. Det er bare ikke ok at snyde folk på den måde!! Til jer andre - tænk to gange inden i bestiller julefrokost på Kellerdirk!
Jeg kan trygt anbefale Kellerdirk. Jeg var dernede med mit firma første gang. Lige siden har det været mit favorit sted. Der er altid fest glade mennesker.
Så Kellerdirk får 6 stjerner herfra.
Bliv ved...
Vi var 27 personer der var til spisning og livemusik bagefter.
Sikken en aften maden var fantastisk forret laks ikke min yndling`s spise, men ok Hovedretten Umm oksemørdbrad der kunne skæres med "gaflen" derefter var der U2 live, godt show vi festede til kroppen sagde stop og flasken var tom :-)
Min bedste anbefaling.
Hilsen Jesper
og tak Kellerdirk
Frokost på Kellerdirk kan ikke anbefales. Vi var 12 personer, der spiste der - og ikke én af os var tilfredse med, hvad vi fik. Burgeren bestod af en bolle med ét salatblad og én skive tomat... kartoflerne var de her vakum pakkede kartofler, der var stegt i frituren - som vi var enige om at der havde været fisk nede i inden. Der var ingen parmasan og pinjekerner i salaten og sidst og værst: Gourgemolen til vores nachos var udsolgt - og det fik vi ikke af vide før de stod der :-( Vi fik en anelse rabat - men ikke nok til at ændre vores indtryk. Jeg vil ikke engang give stedet én stjerne. Sorry. De bør holde sig til det de er bedst til: At servere drinks
Hej
Var i byen på Kellerdirk i lørdags sikke en fest, Kim larsen (hubertus) spillede og jeg sang med til jeg var hæs, jeg vil give min varmeste anbefaling af Kellerdirk Midt på natten var der en smule croweded men med lidt øl i blodet gik det. Kellerdirk tak for en god fest fra mig og gutterne.
KeldogHilda havde sin storhed i halvfemserne,- men jeg må sige at jeg egentlig hyggede mig meget godt da jeg var der for ikke så lang tid siden. Jeg har det dog svært med kopibands, og synes de bør gøre mere ud af deres Dj's.
Har for første gang, i en alder af 27 år, besøgt Kellerdirk -by night.
Bandet Cruise spillede og det gjorde de ganske godt. Udelukkende kopi-numre, men overbevisende fremført. MEN, dansegulvet er meget lille - når 2/3 del går fra til scenen, barpriserne er dyre og toiletkøen lang - så det bliver ikke mit nye gå-i-byen sted.
Festligt gå-i-byen-sted. Gode livebands, god stemning og rimelige priser. Dog har rigtig mange københavnere fundet ud af, at der her er tale om et rigtig godt sted, hvilket medfører at der som oftest er ALT for mange mennesker i det forholdsvis lille lokale.
Selvom jeg sidst var der i Januar 2006 sammen med 3 gode venner, vil jeg alligevel vove at anbefale det som et godt gedigent "dansested" med smukke unge mennesker fra 25 til 40 år.
Hvis, man som jeg, sjældent kommer i byen med vennerne, vil jeg anbefale dette som et sikkert valg hvis man er en mindre flok. Største minus er at man står som sild i en tønde.