Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/05/08

Cafe Kejzer

Det tidligere Christianshavner-værtshus Kabyssen i Strandgade har siden 2004 været en moderne cafe.
Før Kejzer åbnede i 2004, lå der i mange år et rigtigt Christianshavner-værtshus, som hed Kabyssen.

Indretningen
Væggene er lyse, og sorte, minimalistiske møbler står ud mod glasfacaden, som strækker sig fra gulv til loft mod Strandgade. Bagest i lokalet, halvt gemt bag en smal væg, finder du en bar, hvor du kan bestille din kaffe eller sandwich.

Maden
Foruden kaffe og sandwich, kan du få supper og salater. Om aftenen har Kejzer fire hovedretter med kød eller fisk, og et par forretter og et par desserter at vælge imellem. Er du vegetar, kan du f.eks. vælge en sandwich med tofu, ingefær og pesto eller en suppe. Hver dag har Kejzer en kage, som f.eks. kan være en fransk tarte tartin med mandler og creme fraiche.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Bedre end de fleste.

Jeg spiser normalt på restaurant og ikke på café. Min erfaring er desværre, at cafémad typisk er for intetsigende og for dyrt i forhold til hvad man får. Dog skulle 2 venner og jeg til Christianshavn en aften og vi valgte at besøge Café Kejzer baseret på de positive anmeldelser her på AOK. Det er efterhånden nogle uger siden, så jeg kan ikke huske alle detaljer, men jeg lovede mig selv at efterlade en positiv anmeldelse før eller siden til Cafe Kejzer, idet besøget var meget vellykket. Nuvel, selve omgivelserne er lidt tamme. Ord ala fantasiløs, klichépræget eller intetsigende kunne da også bruges. Meeeen det er jo maden, det handler om - og maden, den var god. Jeg fik selv suppe, chili con carne og en rom&cola (selv om den ikke var på kortet) og var godt tilfreds med niveauet (nu da vi taler om en cafe og ikke en restaurant). Betjeningen blev leveret af en sød, ung blondine og var venlig, imødekommende og da også yderst tiltrækkende. Alt i alt en positiv overraskelse/oplevelse og jeg ønsker Café Kejzer alt det bedste fremover.

 

Himmelsk måltid

Spiste den bedste middag jeg længe har fået på dette lille intime sted. Formidabel sans for sammensætning af råvarer tilsat en vidunderlig sauce.

 

Gigant gode sandwich ud af huset

Har fået 20 sandwich ud af huset, de var klar til tiden ved afhentning, på bakker lige til at servere, og de var superlækre og appetitlige, godt brød og lækkert indhold. Ikke sådan noget tykt kedeligt brød man skal presse sig igennem, og tilpas mængde fyld og snask.

Jeg har lige bestilt igen til et arrangement i morgen, håber det bliver lige så godt.

 

Slow food

Ventede MEGET længe på en sandwich to go. Tilgængæld var sandwichen (med noget yoghurtmarineret lammmekød i) i den grad i orden. Velkrydret og vel saltet. Perfekt brød (blødt og sprødt og lidt sejt). Godt med frisk og sprød salat, og garneret med virkelig gode oliven. Håber at det med ventetiden var en svipser.

 

Absolut kedeligt

Endelig havde de åben.
Åbner ellers ofte senere end annonceret, og lukker særdeles ofte meget tidligere end annonceret.
Denne gang gik vi dog ikke forgæves. Og dog ...
For kedelig mad og kedelig betjening.

 

Tag dig i agt, Café Wilder!

Selvom ventetiden på en sandwich måske er no-o-oget lang, er Cafe Kejzer et sted, man gerne vender tilbage til: Sandwich af gode råvarer, et afdæmpet lydniveau samt en venlig og opmærksom betjening.
Tag dig i agt, Café Wilder!

 

Fed musik!

De spiller lækker moderne jazz på Kejzer, måske en smule højt, men det giver en lækker atmosfære.
Maden er dejlig og hjemmelavet og indretningen stilren. Prøv deres sandwiches i spændende varianter med bl. a. hjemmelavet pesto i forskellige afskygninger.

 

Colargol

Kejser is a very tastefully designed location where good coffee and good food are served. It has that special atmosphere that makes you want to hang out there.
It's relatively small and rarely crowded so you can expect it to be quiet and laid back. The staff is polite and otherwise professional.

 

Et besøg værd!
Stedet er minimalistisk indrettet men yderst hyggelig.
maden er fremragende og alt er "hjemmelavet" fra bunden. Til prisen er der helt klart 5 store stjerner til stedet!
Og nyd det så med en øl fra et mikro-bryggeri!

 

Udemærket cafemad til en rimelig penge lige ved indgangen til Christianshavn.

Betjening prøver, men bærer præg af at være studerende. Men de prøver...:-)

 

En fin lille frokostcafé ofte frekventeret af Udenrigsministeriets bureaukrater, spekulanterne fra Nordea og andet habengut fra Christianshavn.

Solide sandwich, de sædvanlige cafeklassikere og en meget elskværdig betjening. Kan varmt anbefales hvis man er i nabolaget og skal have lidt hurtigt at spise.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media