AOK anbefaler
Cafekøkken

Et sted med historie
Cafe Gavlen har eksisteret som beværtning siden 1923, men i 1999 købte Jesper Wrang-Jørgensen stedet. Han forvandlede det værtshus til en mere nutidig cafe, men anstrengte sig for at bevare det bedste: Stamgæsterne og den danske frokost.
Cafe Gavlen har gæster, som kommer forbi hver dag får at få en øl eller fire håndmadder til frokost. Fornemmelsen af dagligstue er hyggelig, men fordrer samtidig den respekt, som man har, når man træder ind i folks stuer.
Maden
Hver dag kan du få en enkel brunch til noget nær det halve af den pris, den koster på mange andre cafeer. Den består af æg, bacon, salat og brød. Er det ikke nok til at lukke munden på den brølende løve i din mave, kan du få ekstrabestillinger som f.eks. frugt, pølse eller pandekager ved siden af.
Til frokost er Cafe Gavlens håndmadder populære. Betegnelsen håndmadder er lidt en jysk underdrivelse, for smørrebrødet er rimeligt højt belagt.
Ejeren Jesper er trods det eksotisk lydende mellemnavn Wrang, en sønderjyde, som er indvandret til hovedstaden engang i 1980erne. Cafevirksomhed er ikke Jespers eneste geschæft, han har også nogle frisørforretninger med navnet Street Cut.
Baren har et udvalg af omkring 15 udenlandske øl, hvoraf Hoegaarden Witbier er på fad. Under EM, DM, Super Bowl og andre store fodboldbegivenheder er storskærmen tændt.
Gavlen er som regel et godt sted at slå vejen forbi. Alt fra baren står godt til et spil backgammon eller udsigten til det flittige byliv på og omkring Ravnsborggade.
Er man derimod på jagt efter et godt måltid på Nørrebro er der mange andre steder i nærheden man bør besøge først.
Køkkenet trækker virkeligt ned og det er synd.
Jeg kommer der selv ofte og jeg bor i nærheden, men holder mig nu kun til drikkevarerne, da jeg er blevet skuffet gentagne gange.
Ikke langt fra Nørrebro Bryghus, på hjørnet af Skt. Hans Gade og Ryesgade ligger Cafe Gavlen. I mange år et vandhul for mænd med trang til øl og gerne meget af det. Men for nogle år siden blev det forvandlet fra bodega til cafe og de holdt fast i navnet. Stedet er hyggeligt, lokalt og med en del borde udenfor. Her kommer folk fra kvarteret og så er der et ryk ind når Nørrebro Teater er slut. Men de viser også fodbold på storskærme, så der kan være alt fra få til proppet afhængig af tidspunktet. Deres mad er udemærket og ølkortet er ved at vokse sig til en respektabel størrelse. Dog må jeg kritisere dem for altid at spille Radio 100 musik - gode øl og Shakira hænger bare ikke sammen!!
En sidste ting - de lukker allerede kl. 18 om søndagen - alle andre dage er der åben til 24 eller 01