AOK anbefaler
Brunch
Frokost
Middag
Morgenmad
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Cafekøkken

Bomhuset hedder det højryggede hus bag Skovriderkroen, som tidligere har huset kroens administration. I 2008 blev huset forvandlet til cafe og spisested med fikst design, pejs bygget ind i væggen og et gedigent cafekøkken baseret på gode råvarer og respektfuld tilberedning.
På hverdage kan du få morgenmad eller en kop kaffe og en croissant med på vej videre, og i weekenden frister menukortet med masser af lækre småretter, som du selv kan stykke sammen til en brunch, der både tilgodeser den, der trænger til at få saltbalancen bragt i water efter en våd aften, og den søde tand, som elsker french toast og pandekager.
Café B er det perfekte sted at lune sig på et dampende hyldeblomstsaft eller en kop chai efter tur i skoven. Sætter du dig i den ende af det aflange lokale, hvor pejsen er bygget ind i væggen, får du hurtigt varmen i både fingre og kinder. På lune dage, kan du spise brunch og frokost i solen udenfor. Cafe har også en stor lys spiseafdeling med glas fra gulv til loft og en lille gårdhave.
Har du haft ungene med i Danmarks Akvarium på den anden side af vejen, har menukortet børneversioner af både den gode burger og andre lækre retter.
Frokostmenuen består både af salater, sandwich i grov- eller rugbrød og en rigtig god burger med chilimayo og hjemmelavet agurkesalatstrimler.
Om aftenen kan du få en tallerken med små happere og sunde, varme retter med kartofler til. Og selvfølgelig desserter eller kage til kaffen. Torsten Bachmann Vildgaard, der er souschef på Noma, har tidligere været konsulent på menukortet, som efter den spanske restaurant Es lukkede på Skovriderkroen også tæller et menukort med spansk-inspirerede tapas.
Priserne er måske lidt højere, end du er vant til på de mest tarvelige caféer. Til gengæld slipper du for at se slatne nachos og andre 80'er-forekomster, der ikke ligefrem kræver en kokkeuddannelse.
Om sommeren kan du tage cafeens frappé (iskaffe på græsk manér) med til stranden, som ligger i gåafstand fra cafeen.
Café B åbnede i efteråret 2008. I Skovriderkroen ved siden af Bomhuset ligger steak-restauranten MASH , der deler Skovriderkroens kvadratmetre med det
franske brasserie Bisous og den kinesiske buffet-restaurant Jasmin.
Café B har også en filial i Skovshoved Havn.
I går var jeg nede og spise med hele familien på Cafe Bomhuset. Vi fik både tapas og burger, og det var yderst velsmagende. Det var tydeligt, at det var friske råvarer (hvilken er en sjældenhed i dag), og alle var MEGET tilfredse.
Jeg er på ingen måde enig med Morten - Jeg kommer helt sikkert igen! :)
Ventede 2 timer på mad til børnene - forkert mad 3 gange - dårlig tapas - kun kalveretten var god - sødt personale, som dog var total forvirret og køkkenet var kaos selv på en aften, hvor der ikke var halvt fyldt - flere havde samme oplevelse - fik en lunken kop kaffe som kompensation for en rigtig dårlig oplevelse - Luk og sluk !
Har været i cafeen 2-3 gange hvor vi har siddet i det lokale som er ud imod parkeringspladsen. Kom så igen med andre gæster hvor der var godt fyldt op og vi satte os i "baglokalet". Der var en forfærdelig larm af mennesker som talte højere og højere fordi akustikken var elendig. Vi måtte gå igen - og iøvrigt var tjeneren heller ikke oppe på beatet med at udlevere menukort.
Hvor er der mange cafeer/restauranter som ville have glæde af noget lydisolering i lofterne.
Top dårlig Betjening og ringe mad, hvis mand ikke tager tapas’en. Vi har lige spist der her til aften og selvom der var 5 tjenere til omkring 15 borde tog det omkring 45 minutter at få maden serveret! Denne var ikke særlig veltilberedt, tør og kedelig. Tag ikke andet end tapas om aftenen - hvis den altså er god, who knows …?
min kone og jeg var der for at nyde deres brunch og havde en rigtig dejlig oplevelse maden er super god og betjeningen er søde og høflige.
jeg har selv en fortid i branchen og kunne derfor ikke undgå at lægge mærke til at detaljerne og balancen i maden er spot on.
det hele bærer præg af en kok der bekymrer sig om råvarer og udførelse.
mvh. Thor
Jeg har i dag d. 7.8.10 spist her, hvilket var en rigtig god oplevelse. Maden var super frisk og lækker og betjeningen var rigtig god. Vi kommer helt sikkert igen da det er sjældent man finder et sted, hvor maden er frisk og hjemmelavet. Der var rigtig hyggeligt både udenfor og indenfor, helt klar et besøg værd!
Vi ventede 30 min uden at kunne få et menukort, ingen tjener ... kokker gider bare ikke tale med os ... så gik vi igen ... :-( .. Vi prøver MÅSKE en anden gang !!!
Vi var der i går den 6.3. og det er virkelig et hyggeligt sted, skøn location, fed indretning osv. Men brunchen var seriøst kedelig og dårlig og vi ventede 3 kvarter på den (gæsterne ved siden af os ventede halvanden time og endte med at få at vide brunchen var udsolgt). Den koster 165 kr. og så skal brødet ikke være tørt, pølser der smager som om de er blevet glemt i frituregryden og frugten udvandet. Intet løftede det over gennemsnittet og jeg forstår ikke AOKs anmeldelse. Desuden var tjenerne ekstremt stressede hvilket ikke gjorde noget godt for stemningen. Ekstremt Lækker chokolade croissant dog!
Tag derhen for at drikke en varm kakao foran den indbyggede pejs, ikke for maden.
Vi tog en tur på Bomhuset til frokost.
Først sad vi ude i vinterhaven, hyggeligt, men vanvittigt fodkoldt da gulvet ikke er isoleret. Så vi flyttede ind ved den hyggelige bio-pejs. Der var ingen betjening, man skulle selv bestille ved baren. Det var dejlig mad (spizy burgers), men ærgeligt man mister appetitten af at finde et stykke meget skarp plastik i burgerens salat.. Vender ikke tilbage til stedet en anden gang.
Anderledes lækkert mad, med en sjov vinkel, skønne piger på arbejdet og rare medgæster. Helt sikkert et sted der er værd at besøge til aftenspisning.
Mange tænker måske at man ikke kan spise "ordenlig" aftensmad på en cafe, men på Bomhuset kan man :)
Jeg har netop besøgt Cafe Bomhuset i sidste weekend og jeg vil gerne rose stedet.
Friske og søde tjenere, rigtig godt mad (vi fik brunch), skønne rammer og dejlig atmosfære.
Jeg forstår ikke ovenstående (engelske) kommentar. Jeg er selv stamkunde på stedet og kommer der min.en gang om ugen, på forskellige tidspunkter og jeg har aldrig oplevet, i stedet 1 leveår, at der har været dårlig service. Bomhuset er bare et rart sted at komme og vi holder meget af det sted.
Jeg har netop besøgt Cafe Bomhuset i sidste weekend og jeg vil gerne rose stedet.
Friske og søde tjenere, rigtig godt mad (vi fik brunch), skønne rammer og dejlig atmosfære.
Jeg forstår ikke ovenstående (engelske) kommentar. Jeg er selv stamkunde på stedet og kommer der min.en gang om ugen, på forskellige tidspunkter og jeg har aldrig oplevet, i stedet 1 leveår, at der har været dårlig service. Bomhuset er bare et rart sted at komme og vi holder meget af det sted.
God mad opvejer ikke dårlig service alene. Pæne rammer, pæn mad, men en god vinkel vil være at skrue lidt op for charmen og nærværet.
There were five staff-members behind the bar today, and not more then 20 guests, inside and outside together.
The people behind the bar pretended to be busy, were walking around a lot but still it was hardly possible to get their attention, even if they were accidentally passing by our table.
After ten minutes we were finally able to place our order. The coffee and the chai latte were served luke warm after 15 minutes. The couple sitting behind us was grabbing their coats and left, they ordered at the same time (coffee and cake). We also ordered some cakes at our table and the drinks were long finished when it finally got there. The water we ordered was forgotten. When asking the girl serving us why it took so long she actually dared to say that it was very busy (I've worked as a waitress for years and can manage serving that restaurant in twice the speed, alone!).
What a nightmare, a waste of time and I absolutely do not recommend to go here.
How hard can it be to serve some drink and cakes?!?!?!
Hygge, varme, dejlig stemning, tjekkede lokaler, god smag, børnevenlig, friske tjenere, super god kaffe og ikke mindst fantastisk velsmagende mad.
Hvad kan man ellers tænke sig efter en gåtur med familien i de skønne omgivelser med skov og strand.
Café B kan virkelig anbefales, en rigtig god og anderledes oplevelse.
Som børnefamilie på tolvte år har vi efterhånden cyklet og gået Charlottenlund/Hellerup tyndt for at opdrive et godt og holdbart café-alternativ til områdets ellers monopol-agtige udbud. Desværre uden held, og i de sidste mange år, har der kun været Café Jorden Rundt at ty til på en solskinsbeskinnet søndag. Derfor var begejstringen stor, da Café B, eller Bomhuset, slog dørene op til et super lækkert stylet og hyggeligt café-miljø, med et forfriskende og innovativt menukort, der på den gode måde afviger fra traditionelle brunch-tallerkner og sandwich-udbud. Her er der helt frie tøjler til at sammensætte brunchen efter egen (og børnenes) smag og behag, latten er god og ikke mindst varm (i modsætning til mange andre steder), og sandwich fås både i voksen- og lettere håndterbare børnevarianter. Jeg har også besøgt Café B i forbindelse med arbejdsfrokoster med forretningsforbindelser, og også her lever caféen fuldt ud op til mine forventninger - både hvad angår mad, servering og service i øvrigt; i den nybyggede (og opvarmede) 'udestue' er der plads til 'arbejdssnak' uden at blive forstyrret af nabogæster, der sidder for tæt på.
Alt i alt er Café B et kærkomment sted, som vi vil besøge igen og igen - også bare hvis det skal være en varm kakao med tæpper om en søndag i februar på cafeens terrasse i solen.
kikset, kikset og kikset.
Forige søndag skulle min kone, vores 2 børn og jeg besøge Cafe B til brunch.
Vi stillede os pænt ved "baren" i indgangen og afventede et nik / øjenkontakt eller lignede fra en af tjenerne så vi kunne få anvist et bord.
Efter at have ventet i 5-10 minutter i den ellers halvtomme café, var der stadig ingen reaktion fra nogen af de 3 bag baren eller den lidt forstørrede "ældre" dame der serverede. Vi kontaktede en bag baren, som bad os vente et minut. Da endnu 5-10 minuttervar gået spurgte vi om vi måtte sætte os ved en af de tomme borde, svaret var vi måtte igen vente, totalt uforståeligt men vi ventede...
Sidst gad vi ikke vente længere og spurgte igen den ældre dame hvorpå hun fandt 10 sekunder til at vise et bord - så langt så godt.
15 minutter gik før vi fik kortet, sulten var nu stor hos os og især vores børn, så vi fandt hurtigt ud af hvad vi ville have i det ellers besværlige og uoverskuelige kort.
Yderligere 15 miutter gik der uden nogen kontakt, så min kone og jeg besluttede os for at forlade stedet med vores børn. På vej forbi baren støder vi på den ældre dame der serverede og jeg siger til pænt til hende vi ville kigge forbi en anden gang hvor de ikke havde så travlt, hvorpå hun svarede: JA, DET ER JO DET DET DREJER SIG OM!
Så hvis folk vil prøve lykken så se om der sidder mindre end 20 gæster ellers glem det.
Maden kan vi ikke bedømme, men hvis vi kunne give Cafe B. negative stjerner for tjenernes manglende overblik og høflighed havde vi gjort det. Der bliver bestemt ikke nogen næste gang.
Rammerne for Café B er super flotte må man sige. Det er dejligt at Skovriderkroen er kommet igang igen. Lokalerne er flotte og indretningen er temeligt fiks.
Det er desværre ned ad bakke herfra.
Var på Café B til frokost - 2 voksne + 2 børn. Serveringen i starten var OK, 5 minutter før der kommer en tjener. Stedet var ½ fyldt. Bestiller - 4 gennemstegte burgere med diverse til og fravalg. Det tager ca. 30 minutter før maden kommer. Begge børneburgere er blandet rundt med fravalg/tilvalg. Begge voksenburgere er rå - til/fravalg på den ene voksenburger er helt i skoven. Vi sender maden tilbage. Får den igen efter 2 minutter. Samme boller, samme kød, samme garniture, den forkerte voksenburger var ombygget på en helt 3'e (og stadig forkert) måde. Begge burgere havde ca. halvdelen af kødet råt - efter stegning nr. 2. Vi gav op - betale regningen (500kr) og kommer aldrig igen.
Vores flinke servitrice holdt sig da også langt væk fra vores bord da regningen skulle betales. Må være ret pinligt at tage maden tilbage uspist - og lige så forkert som for en time siden........
:(
Her i lørdags var min kæreste og jeg på Bomhuset for at spise brunch. Efter at have boet 15 år på Vesterbro, hvor tømmermændene ofte blev plejet med en cafébrunch, vil jeg våge det ene øje og påstå, at jeg har et bredt erfaringsgrundlag for at bedømme en brunch. Nu er vi så flyttet til forstæderne og for første gang skulle vi prøve en brunch i lokalområdet.
Store dele af oplevelsen var positiv: Bomhuset er blevet flot istandsat og betjeningen var effektiv. Maden var for så vidt også ganske god - bortset fra en lidt sært smagende french toast.
HELE oplevelsen blev dog ødelagt af måden man skal sammensætte sin brunch på: Vælg ud fra en række forskellige retter i et prisniveau mellem kr. 39 og 55,-. Det lyder jo dejlig convinient: Men det betyder desværre, at man enten ender med at få en amputeret eller meget dyr brunch. Eksempel: Med 3 retter, f.eks. æg/bacon, pølser og french toast er man oppe på 140 kr....og der har man hverken fået juice (kr. 35), kaffe (kr. 35) eller brød (kr. 39)!....eller yoghurt, charcuteri eller andre ting som er standardtilbehør for brunch alle andre steder i København og omegn (inkl. det tidligere Skovridderkroen). For mig er kernekonceptet i en brunch, at man får lidt af det hele - og de steder der lykkes bedst er hvor man har tilføjet brunchen bare et lille stænk raffinement. Bomhuset lykkes hverken med kernekonceptet (med mindre man vil betale +250kr. for sin brunch ekskl. drikkevarer) eller raffinementet.
Min kæreste og jeg forsøte os med at dele nogle af retterne imellem os for så at kunne smage på flere ting - men da man f.eks. kun får 3 små, ellers meget velsmagende, ”chorizo-cocktail-pølser” for kr. 45,- er det svært at dele.
Så alt i alt et hæderligt forsøg fra Bomhuset som dog desværre mislykkes allerede inden man har bestilt. Næste gang kører vi ind mod byen …eller prøver Kühnes Madhus lidt længere nord på.