Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Byens michelinrestauranter 2008

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
Hver år i marts udgiver dækfirmaet Michelin en guide til hoteller, restauranter og seværdigheder i Europa. Se her, hvilke gourmetrestauranter i København og omegn, som er blevet tildelt stjerner i 2008-udgaven af Michelins guide til storbyer i Europa.
 

København har flest michelinstjerner

Foto: Ikke oplyst
Med hele 11 stjernerestauranter i den internationale michelinguide er København Nordens gastronomiske hovedstad. Hver af restauranterne har sin stil og særlige styrke. Her er toprestauranter for enhver smag, hvis du skal bestille bord til en tur i gourmethimlen. Læs artiklen fra michelinstjernernes uddeling i marts

Noma

Strandgade 93
1401 København K

Tostjernede Noma

Interiør dagslys Noma Foto: Jørgen Jensen, Scanpix

I 2006 kårede det britiske magasin med det minimalistiske navn Restaurant Noma som nummer 33 på en liste over de 50 bedste restauranter i verden, og siden 2007 har den nyskabende, skandinaviske gourmetrestaurant, som den eneste restaurant i Danmark, har to stjerner i michelinguiden.

Regn med toptunet gastronomi i små portioner. Køkkenet vedkender sig sit nordiske, madkulturelle arvegods, hvor maden bliver røget, saltet og syltet og kornsorter, urter og bær, eddike og honning blander sig i retterne. Ikke på vikingevis, men derimod i selskab med jomfruhummer, østers og andre eksklusive spiser tilberedt med gastronomisk opfindsomhed og finesse i grænselandet mellem mad og kunst. Mange af råvarerne er fundet i Grønland, Færøerne og Island, og du vil kunne møde både tang, moskusokse og dybhavskrabber på tallerkenerne.

Læs også De 5 gourmetfrokoster, hvor Noma er omtalt

Restaurant Kiin Kiin

Guldbergsgade 21
2200 København N

Kiin Kiin

Foto: Else Bjørn
Efter tre år som restaurantchef på The Paul, åbnede Henrik Yde Andersen Kiin Kiin på Nørrebro. Seks måneder efter fik restauranten en såkaldt rising star i michelinguiden, som i den efterfølgende guide blev byttet ud med en ægte, skinnende michelinstjerne. Stjernen fra den internationale guide placerer Kiin Kiin i det yderst eksklusive selskab af thairestauranter med michelinstjerner, der foruden Kiin Kiin kun tæller London-restauranten Nahm.

Kiin Kiins køkken er Siam-inspireret. Det vil sige masser af grøntsager og skaldyr og et fravær af mælk og fløde. Henrik Yde Andersen har stor sans for, at et restaurantbesøg for mange ikke kun handler om smag, men også om oplevelser man kan tale om ved bordet, som for eksempel vinglas uden stilk, en udstoppet kat i loungen og alternative tallerkener af for eksempel skifer.

Læs AOKs artikel om Kiin Kiin og se brugernes anmeldelser

Søllerød Kro

Søllerødvej 35
2840 Holte

Søllerød Kro

Foto: Else Bjørn
Med sin franske gastronomi, en sublim betjening uden sidestykke og et af landets største og bedste vinkort samt en idyllisk placering ved kirke og gadekær har Holtes gastronomiske højborg i årtier været blandt landets bedste spisesteder. Kroen, som stammer fra 1677, blev i 2007 under restaurantchef Jan Restorff og køkkenchef Jakob de Neergaard belønnet med en stjerne i Michelinguiden. Siden da er kroen blevet renoveret og de historiske lokaler lysnet.

Køkkenets stil er klassisk fransk med masser af trøfler og foie gras i mange afskygninger iklædt enkelte fornyelser og moderne opdateringer. Og nej, det er ikke billigt, men ingen gæster går sultne fra Søllerød Kro. Vinkortet er imposant - især hvis du elsker vine fra Bougogne og Champagne. Og hvem gør ikke det? Læs AOKs artikel om Søllerød Kro og se brugernes anmeldelser

Formel B

Vesterbrogade 182
1800 Frederiksberg C

Formel B

Formel Bs facade fotograferet i 2008 Foto: Else Bjørn

I 2003 overtog kokkene Rune Jochumsen og Kristian Møller og en investor Formel B. Efter kun et år bag gryderne, blev de to unge kokke belønnet for deres hårde arbejde med en stjerne i den internationale michelinguide. Ambitionerne fejler ikke noget, og i 2006 udvidede Formel B restauranten med et selskabslokale og 10 ekstra siddepladser. Maden dansk/fransk, men især fransk på den klassiske, lidt maskuline facon og indretningen både stilren og stemningsfuld.

Læs AOKs artikel om Formel B og se læsernes anmeldelser

Kong Hans Kælder

Vingårdsstræde 6
1070 København K

Kong Hans' Kælder

Kong Hans' Kælder Foto: Else Bjørn
Kong Hans' Kælder har siden 1983 haft en stjerne i Michelin. Mens nye gourmetrestauranter skifter køkkenchefer, som vi andre skifter tv-kanal, og åbner og lukker i hastigt tempo, har Københavns mest berømte gourmetrestaurant kun haft tre køkkenchefer i de mere end tredive år, den har eksisteret. Det er en af forklaringerne på, at Kong Hans Kælder siden 1976 været ensbetydende med den ypperste luksus og gastronomi i byen, og stadig er stedet et bestille bord, når du har fået 5.000 kroner tilbage i skat. Køkkenchefen er Thomas Rode Andersen, og Thilde Maarbjerg har ansvaret for vinkælderen. Læs AOKs artikel om forargelsen, da Kong Hans åbnede

Era Ora

Overgaden neden Vandet 33B
1414 København K

Era Ora

Era Ora, som ligger bag en diskret facade på Christianshavn, er byens eneste italienske restaurant, som er blevet tildelt en stjerne i den prestigebetonede Guide Michelin, og selvsagt den dyreste. Era Ora har en smuk gårdhave, og på varme sommeraftener er hele facaden ud til gårdhaven åben.

Era Ora var en af de første toprestauranter, som begyndte at servere en byge af småretter for gæsterne. Vel er maden italiensk, men den er også moderne. I den temperaturstyrede kælder ligger en stor samling af italienske vine, mange af dem vellagrede eksemplarer af berømte vine og interessante flasker, der ikke ses ret mange andre steder i Danmark.

Læs AOKs artikel om Era Ora og se brugernes anmeldelser
 

Michelin for folket

Foto: Ikke oplyst
Gourmetmad er en fantastisk oplevelse, men langt oftere har vi brug for at finde en hyggelig restaurant med god mad til prisen. I michelinguiden har seks københavnske restauranter fået prisen Bib Gourmand, som gives til spisesteder, der serverer god mad til rimelige priser. Læs restaurantredaktør Else Bjørns guide til de seks restauranter og find den, der passer til din stil og dit behov. Læs AOKs guide til byens Bib Gourmand-restauranter
 

André Michelin og guiden til Europas store byer

Foto: Ikke oplyst

Dækfabrikanten André Michelin fik allerede i 1900 ideen til at udgive et gratis hæfte med gode restauranter og hoteller. De små bøger gik som varmt brød, så i 1920 begynde Michelin at tage betaling for guiden, som i 1931 skiftede farve på omslaget fra blå til den røde farve, den har i dag, der også giver den tilnavnet Guide Rouge. I 1966 var guiden vokset til hele 1.000 sider og i dag udgiver Michelin 15 guider, som bliver solgt i over 800.000 eksemplarer, hvor den mest kendte er Michelin Main Cities of Europe. Her er beskrevet over 1.300 spisesteder, hvor restauranterne med en, to og tre stjerner er de bedste. København er beskrevet med hoteller, seværdigheder og spisesteder på over 20 sider. Spisesteder med god mad til rimelige priser får i guiden udmærkelsen Bib Gourmand. Læs om da Noma fik to stjerner i 2007

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media