Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 31/10/14

Bulko

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  12  
Der er Gangnam Style og koreansk gademad for alle pengene hos Copenhagen Street Food.

Du kender det japanske og kinesiske køkken, og har højst sandsynligt også smagt på det vietnamesiske og thailandske, som begge har redet på en popularitetsbølge i de seneste 5-10år. Men nu står et nyt, asiatisk smagsunivers klar til at opnå favoritstatus i København: Det koreanske.

Ligesom sine omkringliggende nabokøkkener, kan den koreanske mad også opleves på mange forskellige niveauer lige fra gademad til gourmet. Hos nyåbnede Bulko på Copenhagen Street Food kan du opleve kærligheden til førstnævnte.

I en food truck, der bedst kan beskrives som en forvokset pølsevogn tilsat en knivspids Gangnam Style, tryller indehaver Oliver Ko og hans team med nogle af de koreanske gadekøkkens ypperste favoritter. Her kan du få spicy dybstegt kylling, sprøde dumplings, saftigt kød med ris og selvfølgelig masser af Kimchi - det koreanske nationaltilbehør bestående af gæret kål og grøntsager med chili og hvidløg.

Bulko er garant for stor smag og høj kvalitet til små penge. Oliver kommer oprindeligt fra Seoul i Sydkorea, men blev efter en periode som kok i London headhuntet til Sticks 'n' Sushi i København. Nu har han endelig slået dørene op til sit eget lille hjørne i byens mest pulserende og inspirerende madhal.

Hvis du undrer dig over navnet, kan du dele følgende insiderinformation med dine venner: Nationalretten i Sydkorea hedder "Bulgogi", og er et delikat mix af saftigt svine- og oksekød, som serveres i en kop. I daglig tale kaldes herligheden "Bulgo", og siden Olivers familienavn er Ko, blev det nye street food hotspot naturligvis døbt Bulko.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.