Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/04/08

Bryggeriet Apollo

  • Foto: Jeppe Michael Jensen Foto: Jeppe Michael Jensen
I bryggeriet Apollo serveres frisk, hjemmebrygget fadøl i mål lige fra 25 cl. centiliter til et 2 liters anker. Til øllet fås bratwurst med sennep og smør, saftige spareribs eller ovnbagt rødspætte. For børn under 12 år fås halve portioner til halv pris.
Bryggeriet Apollo åbnede i det gamle Apollo-teater ved siden af Tivoli i 1990. I flotte kobberkedler brygger stedet restauranten selv sit øl; en øl af pilsnertypen og månedens special-øl. Det er værd at smage på, og i kælderen kan du drikke det ved langborde med udsigt til gærkælderen. Bryggeriet Apollo, der hænger sammen med A Hereford Beefstouw-restauranten og lokalet er lyst med store vinduer og ovenlys.

Maden
Ved tunge træborde på klinkegulv kan du spise øl-egnet mandemad som spare-ribs, kyllingevinger med nachos og nürnberger brätwurste, som er små, gode pølser, der minder om en grov og godt krydret hjemmelavet medister. Men menukortet har også lettere, mere dame-egnede retter. For børn under 12 serveres halve portioner, til halv pris.

Øllet
Tolv gange om året lanceres månedens bryg. For eksempel Porse, med en alkohol procent på mere end fem. Og selvfølgelig en julebryg i november og december. Øllet serveres efter ønske i de helt specielle, belgiske glas Kwak, som det er lidt af en kunst at drikke af. Øllet serveres i mål lige fra 25 cl til et 2 liters anker. Vin fås både pr glas og flaske.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

ingen stjerner

Vi ialt 9 pers. gæstede restauranten d. 13.11.2010 og vi havde reserveret bord. Vi ventede 45 min før en tjener spurgte hvad vi ønskede at drikke. Drikkevarerene blev klasket ned i bordet af en meget sur tjener. Maden var elendig. En af bøfferne var var fyldt med sener. Ingen tilbehør til hverken and undtagen kartofler, rødkål og pulversauce. Bøfferne blev serveret med kartofler, ubestemmelig sauce og en håndfuld rødbedeblade uden dressing, andskindet var blødt og uden farve, en fik kun endestykker af andebrystet. Vi skyndte os at spise og forlade stedet og fortrød at vi ikke var taget på cafeteria. Der havde vi fået mad hvor pris og kvalitet havde stemt overens.

 

1 stjerne til Bryggeriet

Lørdag d. 4. september skulle vores herreklub beværtes på behørig vis og arrangørene havde valgt Bryggeriet Apollo, fordi øl og mad skulle passe til den mandehørm vi udsender.. Vi fik øl og der blev bestilt Peberbøf og Entrecotes, øllet var sådan set ok, pilsnertypen en anelse klein i fylden, men alt i alt ok. Så kom der bøffer på bordet og ak, så gik det galt! Spisekortet fortalte om pebersauce fremtryllet på basis af ægte fond, men det lignede og smagte ikke som perbersauce. Helt glat gik det med garnituren, der primært bestod af stegte kartofler - aldrig har jeg set en kartoffel med så højt indhold af tørstof - alt væde var bortdampet, formentligt fordi de små rodfrugter havde stået under varmelampen i adskillige timer. Den venlige betjening forsøgte at rette op på fadæsen og fremtryllede nogle bagte kartofler, men også de havde udåndet og var døde under den brændende varmelampe. Bryggeriet blev en kedelig omgang og det krævede adskillige reperations drinks at komme sig oven på skuffelsen. Den ene stjerne skyldes helt og holdet betjeningen - de gjorde hvad de kunne, men de fik ikke meget hjælp fra køkkenassistenterne.

 

Tyndt øl

Vi var på besøg her i juni. Min mening er, at øllet er tyndt og totalt uden smag. Vi prøvede en Apollo pilsner, betalte de 60 kr. for en halv liter, og gik uden at drikke mere end et par slurke. Hvor er det synd med den belinghed - lidt umage og lidt bedre øl.

 

dårlig oplevelse

Jeg var i går på besøg i jeres restaurant. Tilfældigt kommer min kæreste og jeg forbi, og bliver fristet af jeres tilbud på roastbeef til 99,00 kr.
Det var en dårlig oplevelse, vi bestilte to af jeres specialøl. Efter rimelig tid kom maden som bestod af tre skiver rostbeef en meget trist bagt men lunken kartoffel. kolde bønner små tomater stegte kolde grøntsager, samt en ubestemmelig tatarsovs. Det var kød af libitum, men den svenske tjener var ikke særlig imødekommende med det. Det gjorde så ikke så meget da tilbehøret var koldt. Vi ventede længe på kødet, da tjeneren havde travlt med en Amerikansk kunde der skulle berette hvordan man kom omkring i Staterne. Han overså os da jeg markerede med mit kreditkort at vi ville betale.
Tilgengæld var jeres kvindelig tjener meget imødekommende overfor vores kritik. Hun gav os en kop kaffe vederlagsfrit

 

Grundigt ristet på Apollo Bryggeriet

Har ikke været på Apollo, siden ølrevolutionen startede i DK.

Kommer der nok heller ikke igen. Øllet er nu ok, men ikke så interessant. De har fået lidt mere end blot pilsner og månedsbryg. Der er kommet et par ekstra specialbryg på hanerne, så det var ok. Det er dog temmelig dyre øl.

Men maden var en oplevelse for sig. Vi havde bestilt en Wagyu/Kobe-culotte til den nette sum af 1000 kr/kg, og det glædede vi os til, da ingen af os havde smagt det legendariske kød før. Vi var blevet advaret om 45 min. tilbredningstid, men da der var gået 1 time og 10 min var vi alligevel lidt utålmodige. Og måske lidt irriterede over 12-15 spritstive nordmænd ved bordet ved siden af. Men snart efter kom maden da heldigvis.

Tjeneren trancherede kødet - katastrofe!! Kødet var fuldkommen gennemstegt - end ikke antydning af rosa. Den i miseren uskyldige og ganske venlige tjener prøvede at undskylde med, "at kokken var svensker". Vi sendte dog det hele tilbage, da det handicap ganske enkelt ikke er undskyldning nok til at spolere kød af den kvalitet. I det mindste skulle vi ikke betale noget, heller ikke for drikkevarer, da vi med udsigt til mere ventetid valgte at gå et andet sted hen. Alt i alt en total katastrofe - men nok mest for Apollo. da deres kok tilsyneladende ikke har et begreb skabt om håndtering af kød. Ok, vi nåede da at blive godt gammeldags sultne, før vi fik forretten på en nærliggende restaurant.

Men altså, hvis du nogensinde tager på Apollo og bestiller oksekød, så sørg for at have et stegetermometer med, de kan låne.

 

Den dårligste betjening jeg nogensinde har fået. Kom forbi for at få en fredagsøl med en kollega kl 1630. Ganske tomt, men mange borde reserveret fra kl 17. Fandt et ledigt bord, og fik en øl. Bestilte en øl til. Kl 17.20 blev der sat et "reserveret" skilt på bordet, da bordet skulle bruges senere. Fem minutter senere fik vi at vide at nu kunne vi godt smutte - vi kunne stå i baren. Der var stadig mange ubesatte borde, med skilte på. Undskyldningen: "alle borde var reserveret fra kl 17, men vi har ikke skilte nok". Tjeneren var det, der på dansk hedder en sur kælling. Kommer aldrig igen. Har aldrig oplevet noget lignende.

 

God øl og hyggelig stemning til trods for størrelsen og placeringen.
Jeg kan varmt anbefale den hele oksesteg, som man får serveret ved bordet. De først skive bliver skåret for en, hvorefter man selv får lov. 3 voksne mænd om en er nok meget passende.
Godt kød, velsmagende øl og venlig betjening - selv om man en gang i mellem skal vente et par minutter, men hey - det går vel også.

Pris/Kvalitets/Oplevelse forhold: over middel

 

Turistfælde Punktum! Men lad den endelig blive liggende der, så ved vi, hvor svenskerne er. Til trods for, at den har brygget øl i betydelig længere tid end bl.a. Nørrebro Bryghus, er det mig en gåde, hvordan de kan lave så intesigende og kedelig øl. At priserne så er en mindre gourmetrestaurant værdig, uden at få tilsvarende kvalitet, er blot endnu et punkt man kan undre sig over, medens man går forbi stedet, for at finde noget andet.

 

Ganske enkelt en elendig oplevelse.
Tjenerne var fra første færd,utiltalende, sure og manglede fuldstændig overblik. De undskyldte sig med at der var mange nye og at de den pågældende aften var underbemandede.
Maden er alt for dyr i forhold til niveauet og mængden (191 kr. for en peberbøf, 5 små kartofler og 1 ovnbagt tomat)
Lavpunktet var de vi bad om at få regningen delt i 4 lige stor portioner og dette blev afvist pga. travlhed !!
Sætter aldrig mine ben der igen..

 

Jeg havde en virkelig god og hyggelig aften med min familie på Bryggeriet Apollo. Anbefales!

 

Super hyggeligt bryggeri - især den mørke kælder med direkte udsigt til ølkedlen har en helt speciel og intens stemning. Rigtig god øl, især "husets øl" Apollo er alle tiders. Prisen ligger dog i den høje ende.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media