Andre
Frokost
Middag
Klassikere

Du går ind ad porten og ind i gården, hvor du finder indgangen til pubben og restauranten, som er indrettet i en tidligere cykelkælder.
14 fadølshaner flyder med eget og andre bryggeriers gode øl, og baren har også et større udvalg af spændende flaskeøl fra nær og fjern. Vil du gerne smage flere øl og bevare evnen til at cykle hjem, kan du bestille et bræt med små shots med fem smagsprøver.
Pub-afdelingen har sit eget spisekort, som gælder hele dagen. Her kan du f.eks. få en burger, fish 'n' chips og pie med steak i engelsk stil og salat.
Ofte har BrewPub særlige tilbud, som du kan se på deres website.
Selvom køkkenet ofte bruger både gæret og ugæret øl i maden som ingrediens, betyder det langt fra, at maden smager af øl. Øllet bruges f.eks. til at marinere kød eller til at give den rette sødme, fylde eller bitterhed i retten. Brødet bliver bagt med maltet korn, og til nogle typer bruges ølgær, ligesom humle imellem anvendes som krydderi.
I restauranten er køkknet ambitiøst og menukortet stort med frokostretter både med og uden kød og en aftenmenu, som er matchet til med en ølmenu af husets mange øl. Selvom spisekortet især er skabt til at spille sammen med udbuddet af øl, kan du også få vin på BrewPub. Vinkortet er overvejende oversøisk, altså vine fra Sydamerika, USA, Sydafrika og Australien.
Om sommeren kan du sidde i den idylliske, store gårdhave, hvor der er læ og lyse nætter.
Spændende og engageret indlæg om øllets mysterier, dejlig veltilberedt mad, lidt små portioner - men ok, rigtig godt velsmagende øl og en særdeles fin og oplagt betjening fra Helle. Dejligt at vi som et stort selskab kunne afregne hver for sig uden problemer. En del støj fra bar og køkken. Super hyggelig aften. Vh. John
Havde en fantastisk oplevelse med dejlig servering, super mad og skøn og anderledes øl. Til prisen kan jeg ikke finde på noget dårligt at sige om dem, andet end det er synd der er procenter i øllet så man ikke kunne blive der lidt længere.
Bestemt et besøg hver 6 ud af 6 fortjener de bestemt.
Stedet er hyggeligt nok i sig selv, men betjeningen var den væreste jeg nogenside har oplevet i mit liv. Så det levede op til det dårlige ry - en kollega havde advaret mig i forvejen, han var der med firmakunder og blev meget skuffet over stedet.
Vi bestilte bord til kl 17.30 men de lavede en fejl og reserverede bord allerede fra kl 16.00. Betjeningen var meget arrogant og sur fra starten, selv om jeg forklarede venligt at der skete en fejl på deres side.
Efter jeg sendte desserten tilbage fordi den smagte som gammelt smør blandet med chokolade SMAGTE betjeningen på den ved bordet og sagde at der er ikke noget galt med den!!! Jeg sagde jeg ikke vil have den alligevel og heller ikke en ny. Hun skal strege den fra regningen. Så tog hun desserten og kom med en ny. Jeg sagde jeg ikke vil have en ny (cholokade mousse). Så indrømmede hun endelig, at den jeg fik var faktisk gammel og kokken har lavet en ny til mig.
Vi var en gruppe på 10 personer - og ingen af os kommer nogenside tilbage. Lidt synd, det kunne være et meget hyggeligt sted hvis BrewPub bare ansætte mennesker der er glad for deres arbejde - og ikke spredte deres bitterhed på betalende gæster. Øllet kan ikke opveje den dårlig stemning.
Brewpub er et ganske herligt sted, hyggelige omgivelser, god mad der ikke er til at gå fejl af. og ikke mindst Øllet, fik en fantastisk rundtur i bryggeriet og fik smagt på lidt af hvert ..
5 ud af 6 stjerner for manglen på den ultimative og ekstraordinere WOW oplevelse i sidste ende..
-Krøier
Hej Robert! Vil lige informere dig om, at der af og til ses cask på Brew Pub. Det er oftest porteren der kommer på, og det smager helt fantastisk :) Ydermere har de nu fået Fish & chips på menukortet til pubben! Fantastisk hyggeligt sted!
Jeg har altid klaget over, at der ikke er en rigtig britisk pub i byen, bortset fra Charlie's, som dog ikke servere mad. Brewpub har formularen ned, hvor både maden og øllerne er mere end ok. Men jeg længes efter en ægte engelsk pub, hvor der serveres "cask ale" og man kan købe fish & chips - uden at det koster bundegården.
Min cykel var lige punkteret og det var -5 grader, men en hyggelig aften på Brew Pub vendte min humør til det gode : ). Rigtig dejligt øl, flere forskellige slags juleøl. Lækker IPA . Meget rimelige øl priser i forhold til kvalitet. God burger også.
Her kan man sagtens inviterer svigerfamilien, veninden/ven eller evt. forretningsaftale.
Har en hyggelig gårdhave om sommeren.
Har en del glimrende øl, brygget på stedet, på hanerne. Og har som regel nogen lækre gæstebryg på hanerne.
Betjeningen varierer fra kompetent og hurtig til byens mest arrogante og ignorante betjening (nogen tjenere er åbenbart nød til at lave aftaler med deres venner i arbejdstiden før de kan ekspedere kunder - og det tager 15 minutter).
Har været udsat for Brewpub's mad 2 gange, og begge gange havde de glemt at krydre maden, så den kan ikke anbefales.
Brewpb har nogen af byens bedste øl, men man skal ikke komme der for maden eller betjeningen.
Fedtet, nej selvklæbende, menukort og salt/peberkværn. Overpyntet og overgjort mad uden smag, uden saft, helt tørt. Øl og brød i orden. Betjeningen venlig og inkompetent. Gordon Ramsey ville have fået en blodprop.
Har nu været der flere gange, og de skuffer aldrig. Der er næsten altid noget nyt at smage på hanen, og stemningen er hyggelig og afslappet.
Kompetente tjenere der faktisk ved noget om mad og øl - og kommer gerne med smagsprøver hvis man er usikker. Deres ølbraiserede svinekæber er også virkelig lækre.
KS
Nice place! really liked the food and the atmosphere. Good beers, a bit too sweet for some of them, and a bit too similar with the other breweries in Copenhagen, but why not! Cosy, confortable, good service: Try it!
Én af byens bedste burgere i pub'en, og udsøgt mad i restauranten. Venlig og kompetent betjening bidrager til en altid hyggelig stemning, som er grundlagt af den helt rigtige blanding af et voksent publikum. Og så har brewpub klart byens mest spændende og alsidige hjemmebryg. Altid et rart sted at komme.
Har været der en del gange efterhånden. Både som gæst i restaurant og pub. Maden er i top og øllet er altid en oplevelse værd.