Fransk/dansk
Frokost

Nu har spisehuset for længst fejret sit 100 års jubilæum. Fabrikken selv er omdannet til Bredemuseet (en del af Nationalmuseet), og det gamle kantine/spisehus står i dag som en eksklusiv restaurant med et køkken, der byder på det bedste fra det danske køkken med inspiration fra den mere opfindsomme ende af fransk kogekunst.
Da spisehuset som sagt ligger i forbindelse med Bredemuseet, er det naturligt, at huset er forsøgt bevaret, som det lå dengang det åbnede. Det vil sige at de originale store glaspartier ved køkkenet stadig er intakte, og at spisesalen fortsat har de dekorative fliser, der var en del af indretningen. Ligeledes er det opale glasloft og glaslamperne stadig de samme som dengang, der blev fremstillet klæder på fabrikken.
Den fås også i timerne mellem køkkenets åbningstider og om sommeren er der i godt vejr mulighed for at få den serveret udendørs.
Læs Alt Om Restauranter i København.
Efter en gåtur i de smukke omgivelser ankom vi til spisehuset (husk at bestille bord!). Blev venligt modtaget og valgte at tage et glas vin på terrassen - hvis man er vild med Sancerre, har de en virkelig god en af slagsen.
Bestilte 4 forretter til deling - og fik nærmest som en selvfølge hver vores tallerken med følgende lækkerier:
En vidunderlig tyktskåret røget laks på en smeltende blød kartoffelgallette.
Brisler i butterdej med en vidunderlig morkelsauce (lige som man selv drømmer om at lave den!),
Fasanpostej med en skøn salat.
Nu havde vi egentlig også bestil oksemørbrad men var blevet godt mætte og havde mere lyst til noget sødt - og det kunne ved et mirakel godt lade sig gøre at ændre bestillingen til en tarte tatin med vanilleis.
I det hele taget var betjeningen virkelig behagelig og imødekommende, og rummet er en æstetisk fornøjelse.
Vi slap med lidt under 1.000 kr. for guddommelig vin, mad og behandling - kan kun anbefales!
Det er et skønt sted! Servicen er i top, de er altid glade og venlige og dygtige til det de laver. Maden er ligeledes super lækker og har kun haft rigtig gode oplevelser der!!