
"Kodeordene for os er hjemlighed, hygge og personlighed. Det skal ikke være finere end alle kan være med. Hvad vil vi servere? Alt det vi elsker selv. Fra bankekød til kaviar. Dybest set vil vi gerne prøve at skabe en restaurant, hvor vi selv ville have lyst til at komme og spise" skriver Adam og James Price i deres manifest om restauranten Brdr. Price, som de ifølge restaurantens website Brdr-price.dk åbner 1. december. Den første dag er dog afsat til receptin for inviterede gæster.
Brdr. Price bliver åben både til frokost og aften alle ugens dage, og serverer hele december old school julefrokostmad som Pricernes karrysild, sylte med lammefjords-rødbeder og grov sennep og confiteret lår af en cannette (lille and, red). Efter jul bliver frokosten af mere kosmopolitisk tilsnit.
Restauranten er delt op i to afdelinger:
Spisekøkkenet er stedet for det uformelle, hurtige måltid med en enkelt ret eller to (eller tre). Her kan du opleve Price-klassikeren Farmors Æg, spise muslinger, få Pricernes hjemmelavede pølser, en lille steak frites eller fiskesuppe. Hvis du da ikke er på kur og nøjes med en gang kaviar til 400-500 kroner.
Spisestuen er dækket med hvid dug og har et mere voluminøst menukort, hvor hovedretterne rækker fra Adam Prices fiskelasagne på kuller over cassoulet, boeuf stroganoff som far John lavede den, og den store, bornholmske Bouillabaisse.
Også James Prices porre-morkel-strudel, som han demonstrerede i andet program af 4. sæson af tv-programmet Spise med Price, der gik i luften 2. november, er på menuen.
Se priser og flere retter på menukortet på Brdr-Price.dk
Restauranterne og baren, hvor du kan drikke en cocktail, ligger på 1. sal., hvor der, når vejret er venligt, er udgang til en østvendt terrasse. Køkkenet ligger i en høj kælder, hvor der også er en lille spisebar, som er beregnet til gæster, der ikke har bestilt bord.
Restaurantchef fra Formel B
Bag Brdr. Price står foruden brødrene Price også Mads Bøttger, der ejer Dragsholm Slot, hvor Adam Price har siddet i bestyrelsen samtidig med at han var madanmelder på Politiken, og direktøren fra Dragsholm Slot, Claus Fribo.
Brødrene overlader køkkenet til en professionel kok og hyret Martin Riber som køkkenchef. Han er oprindelig fra Svendborg, udlært fra Formel B og har efter et halvt år på Dragsholm Slot været på Sletten Kro indtil oktober 2011. Restaurantchefen hedder Jessica Le Lay.
Jeg var med tre medspisere i spisestuen hos Brdr. Price forrige fredag, og vi havde alle en virkelig god oplevelse. Vi kom med høje forventninger, men de blev i det store og hele indfriet. Vores tjenere var søde og hjælpsomme, og maden var rigtigt god. Stroganoff'en er den bedste jeg har fået, og pommes fritene var også i verdensklasse. Min eneste anke er i virkeligheden, at forretten kammuslinger 'Rockefeller' var for lille. Med undtagelse af kaviaren er det er den dyreste forret på kortet (kr. 155,-), og jeg mener kun, der var to kammuslinger (de var skåret i skiver, så det var lidt svært at sige med sikkerhed). Retten smagte i øvrigt fantastisk godt, hvilket jo kun gjorde det værre, at portionsstørrelsen var så snoldet. Det hjemmebagte brød er også vanvittigt godt. Jeg er meget tæt på at give fem stjerner, men jeg synes, at priserne er lige i overkanten.
Vi havde som selskab set frem til at spise på restautanten med vores firma og lystigt mailet om menu og vin. Da vi kommer frem bliver min kone afvist i døren da hun ikke hedder Judith. Efter at have fundet vores mail frem viser det sig at Judith skal skal pise der næste fredag og vi havde en reservation.
Maden er orinær og betjeneing er uengageret/uprofesionelt. Vi fik serveret hovedretten over en ½ time så da pommes fritterne kom var bøffen kold. Ang. drikkevarer så virkede det som om det var rationeret, vi måtte spørge om at få fyldt hvert enkelt gals op og på intet tidspunkt blev vi spurgt om vi manglede vin på trods at tomme glas hele bordet rundt.
Så Judith når du kommer på fredag værn dig med god tålmodighed og begræns dine forventninger.
var der en aften for en måned siden, fik fantastisk stroganoff og fritter. Men idag til frokost ankom der brankede pommes frites. De havde fået så meget, at halvdelen af dem var uspiselige. Det er slet, slet ikke i orden, at sådan en servering overhovedet forlader køkkenet og kommer på gæstens bord. Stram op til frokostserveringen!
Har lige været derinde, og må indrømme at jeg blev noget skuffet.
Forretten var super god "Let røget stenbidrrogn"
hovedret stor skuffelse "Bøf af krogmodnet dansk kødkvæg" Manglede saft og kraft.
Desert dejlig: "Brdr. Prices isdessert af dagens sorbeter og iscremer"
Alt i Alt når man kikker tilbage på besøget og hvad det kostede kan jeg ikek være andet end skuffet desværre. Havde forventet så meget mere!
Vi var 6 personer der spiste frokost i dag hos Brdr. Price. Maden var fin og serveringen OK - dog lidt langsom. Vi ventede længe på vores forretter. Brødet der straks blev sat på bordet smagte fantastisk. Vore forretter der var Øko-Pate-gris var desværre køleskabskold ved serveringen. Deres steak var mør og pommes fritterne super gode. Alt i alt en ret OK oplevelse.
Dog men den beklagelse - at vi alle stank af grill-bar, da vi fik vores overtøj på. Så kære brødre - I må altså finde et andet sted til at hænge gæsternes tøj. Det er noget øv, at vi nu skal have alt enten renset eller ud og hænge to til tre kolde nætter i træk. Der må findes en løsning på dette. Kan læse at andre også har klaget over dette.
Vi valgte at fejre vort 9 års jubilæum på brdr. Prices restaurant - vi har fulgt trofast med i programmerne gennem de sidste år.
Maden var helt superb, der var intet at udsætte - det skulle da lige være - rigeligt smør og olie, det var ret fedt. Men det kan man klare sig udenom ved at fravælge fritterne......
Men vinkortet kunne godt trænge til et eftersyn. Vi valgte en Barolo 2007 - og fik en 2008..... ups... den var da ikke dårlig, men.... det er altså ikke det samme. Og prisen var den samme på regningen. UPS
Ellers fuld tilfredshed herfra - også med tjenerens viden om både menu og vine.
mvh
Thomas&Lisa
Alle kan begå fejl. Det som man skal vurderes på er derfor ikke, om man begår fejl, men om man anerkender sine fejl og tager ansvar for dem.
Da Brdr. Price nu er afsløret i endnu en løgn, begrunder de det med, at de var udsat for "afpresning", da det var urimeligt, at gæster foreslog erstatningsmiddage som kompensation for madforgiftning. Hvad skulle man ellers have foreslået?
Hvis man taler om en anden vare end mad, kan man have købt købt en bluse, som har en indfarvningsfejl, der gør, at dine bukser bliver plettet med rød farve. Her vil man ikke være tilfreds med kun at få penge tilbage for blusen. Man vil også have erstattet de bukser, som blusen har ødelagt.
Tilsvarende med mad. Får man en "gratis" middag med vin som erstatning for den middag med vin, man har betalt, svarer det blot til at få pengene tilbage. Det ville være rimeligt i en situation, hvor kvailiteten af maden ikke var ok eller betjeningen dårlig.
Når maden har medført, at du har brugt en halv nat på toilettet med deraf følgende fysisk afkræftelse, som det tager flere dage at indhente, så har der været en større skade end blot en dårlig restaurantoplevelse. "Bukserne" er om man vil blevet ødelagt i tillæg til blusen.
Forestil jer det her tilbud: "Hvis du siger ja til at spise den her forgiftede madvare, som med sikkerhed fører til, at du får minimum en nat på toilettet og flere dages efterfølgende afkræftelse, så vil vi til gengæld give dig 1 middag med vin".
Man finder næppe nogle personer, som ville sige ja tak til at "betale" for 1 middag med en omgang Roskildesyge. Når gæster har foreslået Brdr. Price at give 2 middage i kompensation, er den ene blot returnering, af den madforgiftning, der var betalt for, hvorfor kompensationen reelt drejer sig om 1 middag.
Det er på ingen måde afpresning, men en ret begrænset kompensation for en nat på toilettet og en uges afkræftelse.
Når Brdr. Price nu har været ude og tilbyde en ny middag til alle de sygdomsramte gæster, er det derfor ikke noget godt tilbud. De ville jo være forpligtet til at betale pengene tilbage, hvis gæsterne krævede det. Med andre ord er tilbuddet om en erstatningsmiddag reelt lig med et tilbud om ingen kompensation til de gæster, som blev unødvendigt syge. Havde de reageret på den første henvendelse og fjernet østers fra menuen, ville langt de fleste gæster have undgået madforgiftningen.
Tilbage står således, at Brdr. Price højst arrogant mener, at "syge gæster prøvede at afpresse dem.", mens sandheden er, at mere end 20 madforgiftninger kunne have været undgået , hvis de havde taget ansvar for deres fejl frem for at mistænkeliggøre deres gæster.
Alle kan begå fejl. Det som man skal vurderes på er derfor ikke, om man begår fejl, men om man anerkender sine fejl og tager ansvar for dem.
Da Brdr. Price nu er afsløret i endnu en løgn, begrunder de det med, at de var udsat for "afpresning", da det var urimeligt, at gæster foreslog erstatningsmiddage som kompensation for madforgiftning. Hvad skulle man ellers have foreslået?
Hvis man taler om en anden vare end mad, kan man have købt købt en bluse, som har en indfarvningsfejl, der gør, at dine bukser bliver plettet med rød farve. Her vil man ikke være tilfreds med kun at få penge tilbage for blusen. Man vil også have erstattet de bukser, som blusen har ødelagt.
Tilsvarende med mad. Får man en "gratis" middag med vin som erstatning for den middag med vin, man har betalt, svarer det blot til at få pengene tilbage. Det ville være rimeligt i en situation, hvor kvailiteten af maden ikke var ok eller betjeningen dårlig.
Når maden har medført, at du har brugt en halv nat på toilettet med deraf følgende fysisk afkræftelse, som det tager flere dage at indhente, så har der været en større skade end blot en dårlig restaurantoplevelse. "Bukserne" er om man vil blevet ødelagt i tillæg til blusen.
Forestil jer det her tilbud: "Hvis du siger ja til at spise den her forgiftede madvare, som med sikkerhed fører til, at du får minimum en nat på toilettet og flere dages efterfølgende afkræftelse, så vil vi til gengæld give dig 1 middag med vin".
Man finder næppe nogle personer, som ville sige ja tak til at "betale" for 1 middag med en omgang Roskildesyge. Når gæster har foreslået Brdr. Price at give 2 middage i kompensation, er den ene blot returnering, af den madforgiftning, der var betalt for, hvorfor kompensationen reelt drejer sig om 1 middag.
Det er på ingen måde afpresning, men en ret begrænset kompensation for en nat på toilettet og en uges afkræftelse.
Når Brdr. Price nu har været ude og tilbyde en ny middag til alle de sygdomsramte gæster, er det derfor ikke noget godt tilbud. De ville jo være forpligtet til at betale pengene tilbage, hvis gæsterne krævede det. Med andre ord er tilbuddet om en erstatningsmiddag reelt lig med et tilbud om ingen kompensation til de gæster, som blev unødvendigt syge. Havde de reageret på den første henvendelse og fjernet østers fra menuen, ville langt de fleste gæster have undgået madforgiftningen.
Tilbage står således, at Brdr. Price højst arrogant mener, at "syge gæster prøvede at afpresse dem.", mens sandheden er, at mere end 20 madforgiftninger kunne have været undgået , hvis de havde taget ansvar for deres fejl frem for at mistænkeliggøre deres gæster.
Spiste på Brdr. Price i går.
Havde fået stedet anbefalet af en kollega. Var nok ikke gået derind af mig selv. Det virker som om, at stedet trækker mange gæster pga. ejerne er kendte tv-stjerner og måske ikke så meget på grund af madens kvalitet, service og stedets indretning.
Maden var af fin kvalitet. Jeg fik en steak med fritter. Min steak var desværre blevet branket, så jeg måtte den sende retur. Jeg fik hurtigt en ny, men det skete ikke uden at tjeneren rynkede uforstående på næsen. Men den nye steak var stegt perfekt og den var godt mør. En meget enkel ret, som kun blev severet med pommes fritter stegt i jordnøddeolie. De smagte fantastisk.
Betjeningen var lidt spøjs. Ikke uhøflig, men heller ikke hjertelig. Snarere lidt indifferent. Jeg sender meget sjældent mad retur, når jeg er på restaurant, og føler det altid som ubehageligt. Derfor havde jeg også håbet på lidt mere imødekommenhed fra tjeneren end bare næserynken. Der var heller ikke skyggen af beklagelse.
Jeg giver kun stedet tre stjener. Primært pga. betjeningen. Maden var god, men ikke noget specielt.
" Normalt skriver jeg ikke kommentarer til mine restaurant besøg, men fik lyst til det efter forleden at have besøgt Brdr. Price sammen med 3 venner. Vi går ofte ud og spiser, som regel en gang om ugen. Vi har været meget i tvivl om vi skulle besøge Price eller ej. Synes der er lidt for meget "hype" over stedet, men vi besluttede os alligevel for at prøve.
Generelt må vi sige at vi er skuffede. Maden var ikke i en klasse som priserne ellers indikerer.
Forretterne, Anderilette og Foie Gras ( 85 og 125 kr) var på papiret til en god pris, men portionerne var ganske små og så blev de serveret isnende kolde så det nærmest var umuligt at smage noget som helst.
Hovedretterne, Boeuf Stroganoff og fritter til alle blev serveret ved en temperatur der grænsede til lunken og portionerne var ganske små og der var nærmest ingen smag i, udover den rigelige salt der var tilsat, alt for rigelig. Når man så tager prisen i betragting, 195 kr. for en gryderet + tillæg for mos eller fritter, ja så er det ved at være en ganske kostbar sag. På spørgsmålet om serveringstemperaturen, svarede tjeneren at der jo er langt fra køkkenet til restauranten! Det er muligt men ikke en undskyldning for at maden ikke er varm. Fritterne var til gengæld verdensklasse, måske lige så gode som dem man får på Retour hos Rasmus Oubæk.
Vinen, Barolo, Le Radici 2007 havde sammen problem, den var nærmest iskold vel omkring 8-9 grader og det er jo ikke ligefrem en nydelse. Vi ventede til vi havde spist hovedretten med at drikke vinen så var temperaturen ved at være der.
Til dessert Mormors æbledessert og isanretning.
Mormors æbledessert var absolut i orden og dejlig fri for for mange dikkedarer og unødvendigt fyld, tror den er smagt til med lidt hedvin men er ikke sikker. Tjeneren kunne dog heller ikke svare på det.
Isen var en skuffelse, grynet og med en konsestens som om den havde været tøet og frosset igen. Ærgerligt for vi er virkelig isfreaks.
Alt i alt må vi sige at aftenen var en skuffelse og det virker som om der er lidt for meget reality show over det og at man lever på brødrenes gode navn og rygte, men det bliver jo ikke ved på den lange bane.
Helheds indtrykket er lidt ordinær mad til høje priser og vin der ikke har været behandlet ordenligt inden servering og sidst men ikke mindst betjening der virkede uengagerede og ikke særlig oplyste om hverken mad eller vin.
Alt i alt må det siges at være for dyrt med en regning på ca 2800 inklusive vin, i betragtning af madens type, gryderet som hovedret og retter der generelt ikke var i orden.
Sådan en aften belønnes kun med 2 stjerner og det var mormor der redede dem.
Vi spiste en lørdag aften med vores to børn på hhv. 8 og 10 år hos Brdr. Price (spisestuen), og vi betalte fuld pris for vores børns portioner. Efterfølgende skrev vi til Brdr. Price og foreslog, at de havde børne-portioner på menukortet. Svaret var, at det havde de, og at tjeneren skulle have gjort os opmærksomme på det. Det var ikke sket.
Vi bliver imidlertid temmelig irriteret over nu at vide, at vi har betalt fuld pris for børnene (8 og 10 år), når de nu faktisk har børneportioner. Det hører vel ikke til på en god restaurant, at man skal forhandle med tjenerne om det måske kunne lade sig gøre at konstruere en børneportion, som ikke fremgik af menukortet.
Besøgte Brdr Price søndag d. 08-jan-2011.
Blev mødt med smil og et velkommen af flere tjenere. Efter at have aflerevet vores overtøj, blev vi vist til vores bord i spisestuen.
Vi bestilte hhv Boeuf sauté Stroganoff med mos og cassouletten uden side dish, samt et glas Barolo til hver.
Ingen forret, men vi fik fornøjelse af det fantastiske brød, som blev serveret lunt og naturligvis med smør. Det kunne man sådan set sagtens spise sig mæt i. Sprød skorpe, god smag.
Stroganoff'en var fin og potionen solid. Der kunne godt være en lidt større mængde mos til prisen.
cassouletten landed tungt, men med massevis af smag og særdeles varm. to typer af pølse og øko grisen gjorde det godt. Anden kunne måske smage af mere, men var i sagens natur herlig mør.
Vinen havde god temperatur.
Vi var begge stop mætte og måtte derfor springe desserten over, så ved vi det til næste gang.
+ Gode potioner
+ Smilende og venlig betjening
- Man sidder lidt tæt
- Side dish's virker en kende dyre
Spiste på Brdr Price (spisekøkkenet) d. 7/1-2012 og blev desværre en smule skuffet. Fik smør-menu, steak frites chokolademousse - dertil ½ flaske vin og en kop the. Dette blev i alt ca. 500 kr.
Steaken og fritterne var udmærket men blev serveret uden andet garniture og uden sauce. Chokolademoussen var ligeledes rimelig, men ikke bedre end gennemsnits chokolademoussen. Smør-menuen kostede 55 kr, og bestod af brød med 5 forskellige slags smør - noget man ofte får uden beregning på andre restauranter. Teen (en hvid te) var dog fantastisk og kan varmt anbefales, og tjenerne var utrolig søde.
Fire stjerner for maden, men ingen for betjeningen. Personalet i Spisekøkkenet den 3. januar 2012 havde helt klart en dårlig dag. Det må være sådan, den arrogante stemning og manglende imødekommenhed over for gæsterne denne aften kan forklares. Den ligger rigtig langt fra den atmosfære, brødrene selv spreder. De er hyggelige, rare, har glimt i øjet og forstand på god mad. Det kan man ikke sige om betjeneningen i aften. Selvom maden var i orden blev helhedsindtrykket negativt. Æv!
Vi var fem til rigtig lækker mormor mad, vi fik bl.a. beuf stroganof, som ingen andre har gjort så godt dvs det gik op i en højere enhed. Super lækkert, tusinde tak James & Adam.
Kom søndag forbi den nye restaurant, og ville lige kigge indenfor uden forhåbninger om der der var plads.
Der var en travl, men rar stemning straks man trådte inden for, og vi blev venligt modtaget. Vi forhørte os om de havde et ledigt bord til to, som ret hurtigt blev fundet, og vi blev bænket med et smil og et velkommen.
Vi fik stegt sild som var virkelig velsmagende, og derefter fik vi æbleflæsk som mormor lavede det, mums.
Vi overvejede om vi kunne spise mere, men lod os lokke af gammelost på fedt, med sky og rom. En himmerigsmundfuld.
Hvis jeg skal komme med lidt kritik, så skal personalet på et lille kursus i hvordan man hælder flaskeøl op i et glas, uden at hele glasset bliver fyldt med skum.
Nå, skummet lagde sig igen, og det kunne ikke ødelægge indtrykket af et herligt besøg, med god betjening og pragtfuld mad.
Virkelig et besøg værd og vi kommer i hvert fald igen.
Lad mig først nævne, at omgivelserne og betjeningen inde på brødrene Prices nye restaurant på Rosengade bestemt ikke fejler noget. Ej heller vil jeg sætte en finger på deres hjemmebagte brød og fritter. Og det skal de have ros for, men så...
fik jeg inde i Spisestuen serveret en bøf stroganoff, hvor krydringen var ganske mangelfuld og uinteressant. Efterfølgende fik jeg serveret en tiramisu, hvor de ellers så velsmagende lady fingers var søbet ind i så meget kaffe, at når man trykkede desserten på toppen løb det ud med kold kaffe fra siderne. Min kæreste havde bestilt en chokolademousse, hvor man havde valgt at overhælde desserten med de meget parfumerede kandiserede violer. Disse var så dominerende at hun dårligt kunne smage chokoladen. Eller også var der bare ikke noget chokolade i desserten? Vi var i hvert fald i tvivl om smagen…
Samlet set var besøget en skuffende oplevelse.
Pris 850,- kr.
Vi havde bestilt bord i spisestuen i onsdags og blev budt velkommen af Adam Price. Fin gestus!
Vi delte en Adams salat med confit de canard til forret og det smagte herligt.
Til hovedret fik min kone bøf Stroganof, som begejstrede og jeg fik den bedste Coq au vin ever! Og der var rigeligt af hver ret. Til maden fik vi hver et dejligt glas Bourgogne, som passede perfekt til maden.
Til dessert valgte vi citrontærte og mormors æbledessert. Førstnævnte var klart bedst.
Betjeningen var upåklagelig og vi nød det i fulde drag.
Det er bestemt ikke sidste gang vi spiser hos Price!
Spiste i Spisekøkkenet igår.
God og behagelig modtagelse af personalet. De fysiske rammer fine.
Selve betjeningen var imødekommende og opmærksom, dog klart med forventelig "usikkerhed" så tidlig inde i resturantens levetid.
Startede med snacks "Skagensskinke" og en Martini samt en Kir . Dertil friskbagt brød og Price's egen smør. Hurtig servering og velsmagende hele vejen rundt. Meget godt.
Derefter en Cesarsalat. Virkelig god. Extra dressing, ja tak. Og uden problemer/merudgift.
Steak frittes next. Ordinært, selvom stegt som ønsket, havde kødet ikke smag. Fritterne var også gennemsnitlige ift hvad der ellers serveres på Bistro'er/Brasserier af samme standard.
Vores tilkøbte selleriremoulade og tartardressing var til gengæld godt.
Af flydende valgte vi 1 glas øl og 1 glas vin. Lidt fedtet med vinen. (8 cl virkede det til), så det blev høfligt kommenteret og ændret med et smil.
Alt i alt et hyggeligt men dog ordinært besøg. Og desværre skæmmet af røg i køkkenet. Vores tøj har hele natten hængt til udluftning, og lugter stadigt fælt af en underlig kombi af friture, fisk og så rigeligt med smør.
Ialt: kr. 930,00
Når fejlene rettes ind, absolut et besøg værd.
Vi var seks gutter afsted og havde plads i Spisekøkkenet.
Overordnet synes jeg at maden var god, men den var ikke fantastisk. Når man ser brødrene spise deres retter i TV, virker det til at det meste er super godt, så mine forventninger var lidt højere end det lykkes at dem at indfri.
Til gengæld var priserne til at have med at gøre. Vi startede med spise pølser og drikke øl til, hvorefter vi gik over til forret, hovedret og dessert. Vi drak en flaske vin til deling, samt et glas dessertvin. Slutteligt kaffe og avec. Det beløb sig til ca 800 kr per mand.
Betjeningen var der ikke en finger at sætte på. De var opmærksomme og vejledte kyndigt i sammensætning af retter og vin.
Den aften vi besøgte dem havde de problemer med udluftningen hvilket resulterede i temmelig meget røg i køkkenet. Man må gå udfra at det bliver fikset
Smørmenuen er sjov, men smagsmæssigt var "standard" smøret bedre.
Plus: Betjening, godt brød, god pris, ingen dobbelt seating
Minus: Almindelig bistromad som man kan få alle steder, men med Brdr. Price navne (fx mormors æbledessert).