Asiatisk
Vegetar
Vietnamesisk
Middag
Natmad
Søndagsmiddag
Romantisk
Restaurant Bonjour Vietnam er beliggende i smukke omgivelser ved Det Ny Teater i Teaterarkaden på Vesterbro.
Bonjour Vietnam, der drives af et dansk-vietnamesisk ægtepar, og i det store rum med glasrude mod hele køkkenregionen kan man følge med i, hvorledes den vietnamesiske del af ejerskabet, på systematisk og legende let måde fremtryller velsmagende gedigen vietnamesisk mad under kyndig ledelse af svigermoder, Loan Nguyen, der har en fortid som kok på et af Hanois bedste hoteller. Loan Nguyen har mere end 30 år har arbejdet som køkkenchef på restauranter i hele Vietnam.
Bonjour Vietnams mission er at bringe lige dele af tradition og modernitet fra det vietnamesiske køkken til danske restaurantbesøgende, som sætter pris på et asiatisk kvalitetskøkken, hvor alt er lavet fra bunden, og til priser hvor alle kan være med.
I kan således glæde jer til at smage det ypperligeste indenfor det vietnamesiske køkken, der af mange regnes for at være det bedste og mest sofistikerede af de asiatiske køkkener.
Restaurant Bonjour Vietnam is located in beautiful settings just next to The New Theater, ‘Det Ny Teater’ in the Theater Arcade, ‘Teaterarkaden’ at Vesterbro, Copenhagen.
The restaurant is run by Quynh Tran and her mother Loan Nguyen, who for more than 30 years has worked as a chef at restaurants through out Vietnam. Their mission is to bring parts of tradition and modernity from the Vietnamese cuisine to Danish restaurant visitors who appreciate a quality Asian cuisine, where everything is made from scratch, and at prices which everyone can participate in.
Here you will certainly be able to enjoy the most superior dishes within the Vietnamese cuisine, which by many is considered to be the best and most sophisticated of the Asian cuisines.
-----------BONJOUR VIETNAM PHỞ CHALLENGE------
Spis en kæmpe skål Phở suppe - helt gratis og vind en flot præmie! Tør du være med?
Bonjour Vietnam udfordrer nu alle med en stor appetit!
Er du én af de mange Phở elskere, som vi hver dag ser i vores restaurant, er der nu godt nyt til dig. Er du mand eller kvinde nok til at kunne indtage den største skål Pho du nogensinde kommer til at få fingrene i? Tror du, du har, hvad det kræver at vinde Bonjour Vietnams Phở Challenge, hvor du får chancen til spise en suppeskål Phở, der består af ét helt kilo nudler og ét helt kilo oksekød?
Hvis det er tilfældet, og kan du spise denne enorme skål Phở i løbet af 60 minutter, er det hele på vores regning sammen med dine drikkevarer. Som præmie får du desuden et smukt håndlavet lakfad til en værdi af kr.1500. Hvis du ikke kan spise op, så betaler du bare din regning som sædvanligt.
Når du har vundet, hænger vi et fotografi af dig op på vores 'wall of fame' for Bonjour Vietnams Phở Champions. Suppen koster kun kr.298., hvis du ikke når at spise færdig inden de 60 minutter. Udfordreren skal spise alle sine nudler og oksekød for at vinde Bonjour Vietnam Phở Challenge, men du behøver ikke at spise hele suppen.
Hvis du tror du er modig nok til at være med, skal du blot ringe eller sende os en e-mail mindst én dag i forvejen når du ønsker at prøve lykken.
God Appetit!
Ring/ SMS: 53 53 67 97
E-mail: bonjour.cph@gmail.com
Hjemesiden: www.bonjourvietnam.dk
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
I Vietnam er maden simpel, lidt lige som i Italien. Her er det de gode råvarer, og ikke en masse sovs, der får lov til at tale for sig selv, og hos Bonjour Vietnam er det lige netop det. som gør stedet til noget helt for sig selv.
Hjemmelavet vietnamesisk mad med lækre mange forskellige sprøde grøntsager, frisk fisk, mørt kalvekød, dejlig kylling, skønne risnudler og friske frugter, alt sammen dejlig friske råvarer, som man kan se og smage er tip top i orden, og er virkelig det, som er signaturen for dette spisested.
Vi bruger Bonjour Vietnam, når vi ikke selv laver mad, og spiste sidste gang d.10. marts, hvor vi spiste Cha Ca Hanoi, havaborre med grøntsager tilberedt på en støbejernstallerken, Ga Xao Rao, sprøde grøntsager med lynstegt kylling, og en flaske Verderubi fra Spanien.
Vi gik igen fra restauranten i godt humør, kun godt kr. 400 fattigere.
De varmeste anbefalinger herfra,
Rene.
Vi har besøgt Bonjour Vietnam rigtig mange gange siden etablissementet åbnede for et par år siden, da vi bor ret tæt på, og i øvrigt synes at stedet, hvad angår pris/kvalitet er i en klasse for sig, hvad angår københavnske spisesteder .
Det har og været interessant, og lidt sjovt, at følge lidt med fra sidelinjen, i hvordan stedet stille og roligt er gået hen og er blevet et af Vesterbros rigtig populære spisesteder, samtidig med at både naboer og konkurerende restauratører, har gjort deres for at stedet ikke skulle få den succes, som man kan se det har fået, når man går forbi.
I sidste måned havde min mand og jeg købt biletter til copenhagen diningweek, hvor man for kr. 200 kunne få en tre retters menu på københavnske restauranter, der var med i arrangementet.
Vi havde valgt at bruge to af vores indkøbte billetter hos Bonjour Vietnam, selvom der egentlig ikke var det store at spare i forhold til at Deres fire retters menu i det sædvanlige menukort kun koster kr. 260 (eller der omkring). Man havde sammensat en menu af traditionelle vietnamesiske lækkerier, pho-suppe, et lille potpouri af ruller, friske og stegte, og så en steak på vietnamesisk manér, der blev serveret på en støbejernstallerken.
Maden blev serveret med sædvanlig akkuratesse og sans for vietnamesisk æstetik, og smagte også denne gang pragtfuldt.
Travlheden til trods var ventetiden faktisk ikke eksisterende, og alle retter kom prompte. Støjniveauet var tåleligt om end højere end sædvanligt.
Selvom vietnamesisk mad af mange betegnes som øl-mad, foretrækker vi som regel at drikke vin til vietnamesisk mad. Der var i denne diningweek-uge en rigtig god Qumran Ciranza fra Spanien på menukortet, som jeg ikke har set før, men som vi valgte at prøve, netop fordi den var ny. En fantastisk dejlig vin, og så til kun kr.195. Det er altså i orden. En flaske San Pelegrino blev også sat på bordet, da den var med i dealen.
Alt i alt, igen en herlig aften på en af vore københavnske favoritspisesteder.
Jeg er med stigende frekvens kommet flere gange på restaurant Bonjour Vietnam lige siden de åbnede.
Hvad der startede som god mad, med en til tider rodet - men altid venlig - betjening, er nu gået hen og blevet en af mine mest foretrukne restauranter.
Maden sidder i skabet HVER gang, og køkkenet er efterhånden blevet virkeligt gode til at ekspedere ordrene hurtigt og effektivt.
Man får ikke alene meget for pengene, man får også gode råvarer og autentiske retter - altsammen i hyggelige omgivelser, og med dejlig personlig betjening.
Klar anbefaling herfra - og mange længder bedre end Le Le som ligger et stenkast derfra.
Vi besøgte restauranten i forbindelse med et besøg i Det Ny Teater, da vi ikke kunne få plads i teatrets eget spisested, Teaterkælderen.
Ingen af os havde prøvet vietnamesisk mad før, og vi var nok lidt skeptiske, da vi nok forventede en afart kinesisk mad, som jeg for mit eget vedkommende finder meget olieret og fed.
Lad mig med det samme sige, at vietnamesisk mad intet, absolut intet har med den slags fed kinesisk mad at gøre, som jeg er blevet udsat for tidligere.
Der var her virkelig tale om en spændende og superpositiv oplevelse. Maden var let og lækker, og vi har hermed fundet vores stamsted, når vi tager til København på vores årlige teatertur.
Jeg selv fik en skøn kyllingssuppe med små lækre hjemmelavede kødboller og risnudler, der havde et dejlig fast bid, uden at være for hårde, i forhold til hvad, jeg før har fået af denne skuffe.
Herefter en dejlig frisk og pikant salat med mango, grøn papya og chili, der både var sød, syrlig og lidt stærk. Noget der stod rigtig godt til den råmarinerede laks. som salaten blev serveret med. Jeg tror faktisk at denne salat er noget af det bedste jeg har smagt i meget lang tid.
Jeg sender min varmeste anbefaling og med et på gensyn til næste år til Bonjour Vietnam
Kære MarcB
Uden at forholde mig til de subjektive forhold i din "anmeldelse" vil jeg gerne have lov til at korrigere et par faktuelle fejl i den.
Du skriver, at stedet er stoppakket med ekstra borde;
Det er forkert.
Vi har altid den samme bordsætning, selvom vi kan være nødt til at flytte lidt rundt på de borde vi har. Afstanden mellem bordene langs baren, hvor jeg tror du sad, kan godt være lidt snæver, men derudover, er der normalt ingen problemer.
Du skriver, at stedet er så overbooket, at køkkenet og tjenerne ikke kan følge med;
Det er forkert.
Med meget få undtagelser, var der ingen ventetid overhovedet. Flere af vores gæster spurgte endda om, de kunne få lov at vente lidt med næste ret, da vores køkken netop var så hurtigt.
Du skriver, at maden, hverken er fransk eller vietnamesisk;
Det er forkert,
og faktuelt noget vrøvl. Alle kokke i vores køkken er vietnamesere, og har aldrig lært at lave andet end vietnamesisk mad. Jeg er ikke klar over, hvorfor du forestiller dig, at maden skulle være fransk, men autentisk vietnamesisk er den i hverfald, for det er simpelthen det eneste, de kan, og det er de så ret gode til, skrev en anmelder fra Politiken: "Maden imponerer og priserne er i bund hos Bonjour Vietnam på Vesterbro",(politiken.dk, d.18.11.2012). De fik i øvrigt serveret nogenlunde det samme som I gjorde.
Du skriver at vores chilisauce til pho'en var hjemmelavet;
Det er forkert,
chilisaucen er en "of the shelf" chilisauce købt hos KFI import i kødbyen.
Du skriver, at vi serverede de friske forårsruller med en købt chilisauce;
Det er forkert,
den er ikke købt. Vi laver den selv af friske paprika og chili, og endda i meget store mængder, da den er så populær hos rigtig mange kunder, at vi er sælger flere hundrede liter af den om ugen, ved siden af det vi selv bruger, da den altså er så populær, som det er tilfældet
Du skriver, at grøntsagerne ikke var friske;
Det er forkert;
der er tale om helt de samme grøntsager, som du ovenfor i forbindelse med pho'en, selv beskriver som friske.
Du skriver, at kalvefileten blev serveret med tomat sauce;
Det er forkert,
Det er ikke en tomatsauce, men en krydret sauce af søde chili og paprika, som vi selv laver, og uden en eneste tomat.
Ovenstående fakta omkring vores saucer, er selvfølgelig en lille smule, eller måske ret meget, fluekn....ri, men det tjener egentlig også kun det formål, at forklare, at din kritik, er ret upræcis, og derfor også kan være lidt svær at forholde sig til som restauratør.
Jeg mener, i det store og hele har du jo ingen rigtige klager på maden, udover, at du den ene gang mener grøntsagerne er friske, for herefter at bedømme de helt samme grøntsager som ikke-friske i den næste ret, hvor eneste forskel er, at de sidste måske er 15 minutter ældre end de første??
At en flaske San Pelegrino vand koster kr.65,-, hænger jo sammen med vores indkøbspris, som jeg også synes er noget pebret, men du kunne jo bare have bedt om postevand, det koster gratis.
Jeg beklager selvfølgelig, hvis I havde en dårlig oplevelse, og at du ikke vil sætte din ben hos os igen, så vidt jeg kan forstå, primært fordi I sad for tæt på nabobordet og at en flaske San Pelegrino vand kostede kr.65, men vi havde trods alt 1200 gæster igennem i denne Copenhagen Dining Week, hvoraf flere allerede har været og besøgt os igen, selv om det kun er tre dage siden den sluttede.
Hilsen
Quynh
Bonjour Vietnam
Under Copenhagen Dining Week spiste jeg sammen med min kæreste på Bonjour Vietnam.
Fra første øjeblik man træder ind i restauranten bemærker man at hele stedet er stoppakket med ekstra borde så man knap kan bevæge sig rundt, hvor man bliver sat ned, skulder om skulder med andre gæster da bordene er så tæt sammenpakkede.
Dette skaber en meget trykket stemning. Der er så overbooket at køkkenet og tjenerne ikke kan følge med.
Maden var hverken fransk eller vietnamnesisk, og det var svært at se hvor det vietnamnesiske køkken adskilder sig markant fra andre asiatiske køkkener.
Første ret var en pho bo suppe, der da smagte udemærket og serveret med friske grøntsager og det nok mest positive en hjemmelavet chilisauce der udover styrke virkelig gav smag.
Dernæst forskellige forårsruller med en salat og en meget kedelig (købt) sød chilisauce. grøntsagerne var hverken friske eller velsmagende, og hele retten der blev solgt godt i beskrivelsen kom de alt for nemt fra.
Sidste ret var en bøf i en tomatsauce med grøntsager. Hvilket smagte godt, kødet var udemærket, men igen intet specielt.
Der blev bestilt en ekstra flaske vand, hvilket kostede 65,-. en ret ublu pris ovenpå en i forvejen presset og grænsende ubehagelig oplevelse.
Hvad der kunne have været en hyggelig aften endte mere i skuffelse og en følelse af en restaurant der prøvede at malke interesserede gæster og en uforståen overfor denne adfærd. Jeg sætter ikke mine ben på stedet igen, og råder alle jeg kender til ikke at gøre det samme.
Jeg var for første gang på Bonjour Vietnam for et par uger siden med en veninde, og det var bestemt en god oplevelse.
Maden var super lækker og meget autentisk. Vi fik først små sprøde forårsruller, derefter en virkelig skøn salat med kylling og til sidst en mør steak serveret på en støbejernstallerken.
Alle retterne var delikat anrettet og meget indbydende og betjeningen venlig. Jeg har prøvet de fleste vietnamesiske restauranter i Kbh-området og Bonjour Vietnam er bestemt blandt toppen.
Vi kommer gerne igen.
Var på Bonjour Vietnam en onsdag aften med en af mine venner. Restauranten var velbesøgt den aften, hvor der næsten var fuldt hus. Maden og betjeningen var tip top. Jeg kan varmt anbefale deres friske forårsrulle :-) Bonjour Vietnam få ikke 6 stjerner da jeg synes at indretningen godt kunne gøres mere hyggelig. Jeg kommer her helt sikkert igen.
Tæt på Vesterbros Torv får efter man efter min kones og min mening, København bedste og mest autentiske vietnamesiske mad hos Restaurant Bonjour Vietnam. Både maden og de smukke vietnamesiske lakdekorationer, bringer os altid tilbage til Vietnam, hver gang vi besøger stedet, hvilket vi nu har gjort mere end en halv snes gange.
Vi har prøvet stort set alle vietnamesiske spisesteder på Vesterbro og Nørrebro, men vender altid tilbage til Bonjour Vietnam, da stedet simpelthen indenfor denne genre er i lidt af en særklasse.
Hvis du ikke ønsker at blive afhængig af stedets velsmagende 'nem' eller 'pho', så bliv væk, for det er nemlig hvad du bliver, når du først har prøvet det et par gange.
Allan
Min kæreste og jeg besøgte Bonjour Vietnam sidste uge, hvor der var usædvanlig travlt. Alle bord var optagede udenfor, og indenfor var der kun et par enkelte borde ledige. Vi ville meget gerne sidde ude på den hyggelige terrasse, men den søde tjener sagde, at hun ikke vidste, hvornår hun ville få et bord ledigt udenfor, så vi affandt os med at få et bord indenfor. Jeg skal lige tilføje, at vi har spist hos Bonjour Vietnam en del gange før og altid har været meget tilfredse, hver gang vi gik derfra.
Denne aften var der meget travlt, men vi fik vores drikkevarer med det samme, og selvom det tog lidt tid med maden, to nudelsupper, en Bun Bo Hue, en Pho suppe, en salat med kalvefilet og en grillet havaborre, blev vi undervejs på fin maner, orienteret om hvor langt tid der gik, før maden kom, og i alt ventede vi vel ikke længere end et kvarters tid på forretterne, og endnu et kvarter på hovedretterne, hvilket må siges at være ok på en travl lørdag aften.
Maden var som sædvanlig tiptop, og den er i øvrigt stærkt vanedannende.
Vi giver vores bedste anbefalinger til Bonjur Vietnam, og fortsætter med at besøge stedet, der nu er et af vores yndlingssteder på Vesterbro.
Hej Tina,
Som du kan se, er det længe siden vi har kommenteret et indlæg her på AOK, men vi vil i dette tilfælde gøre en undtagelse, da der her er tale om den rene tilsvining på en helt urimelig baggrund.
Lad mig først slå fast, at jeg ikke er ejeren, men er ejerens mand, og at jeg intet som helst havde haft at gøre med jeres bord, før jeg ved elve-tiden af min kone blev spurgt om, jeg ikke kunne gå hen og modtage betalingen fra jeres bord, fordi hun selv ikke havde tid, da der stadig var temmelig fyldt i restauranten.
Da jeg kom med regningen til jeres bord, så jeg, at der stod en flaske vin på bordet, som ikke var slået ind på kasseapparatet, hvilket jeg efter at have sagt det til jer, gik hen og rettede. Herudover var det intet forkert på jeres regning, og jeg aner derfor ikke hvad du mener, når du siger at regningen blev rettet flere gange, da det simpelthen ikke er korrekt.
Hernæst blev jeg konfronteret med, at man gerne ville betale hver for sig, hvilket det normalt er god kutyme, at man siger på forhånd, når man er et større selskab, men lad det nu ligge. Da vi har travlt siger jeg pænt til en af jer, i det jeg giver hende en lille blok og en kuglepen i hånden, om hun ikke lige kan lade blokken gå rundt, så hver især kan skrive ned, hvor meget man skal betale, hvilket gør det hele meget nemmere, da der som jeg nævnte stadig var ganske travlt i restauranten.
Da jeg lidt senere komme til jeres bord, er der endnu ikke nogen, der har fået skrevet ned, hvad man skylder, så jeg begynder at gå bordet rundt, for at modtage betaling fra hver enkelt, igen til trods for at mange andre i restauranten også venter på at få betalt deres regning. For selv om vi var en del på arbejde, var der i går fredag, som du selv kunne se,mange borde at tage sig af for alle tjenere, og som du også nok kan forstå, er det en temmelig langsommelig proces, når hver af jer, sammen med mig, først skal sidde og regne ud, hvad han eller hun har fået, og det gjorde mig, når ret skal være ret, lidt stresset og sikker også lettere irriteret, hvilket forudgående bestemt ikke havde været tilfældet.
Til gengæld finder jeg det ret usympatisk, når du vender situationen med øllen, som man i første omgang ikke ville kendes ved, fuldstændig på hovedet; Efter at jeg to gange havde spurgt vedkommende gæst, om hun havde fået noget at drikke, og efter hun begge gange havde svaret afkræftende, var der en af dine DONG kolleger, der sagde, ”jamen du har da fået en stor Leffe”(fadøl), hvortil hun blot svarede, ”jamen, jeg synes ikke lige jeg kunne se den på regningen” (Og derfor mente hun altså, at hun var i sin gode ret til at ikke at skulle betale, hvad hun havde fået!!) Nu var den faktisk på regningen, og da jeg påpegede det overfor hende, kom du så med, undskyldningen om, at hun bare ville lægge pengene ved siden, når der var betalt. Jeg skal gerne indrømme, at det gjorde mig ret sur, at din DONG kollega, på denne måde forsøgte at undslå sig for at betale, i stedet for bare at undskylde, for så havde den pot jo været ude, og at du så oven i købet går ind og blander dig med en, ja undskyld mig, lidt dårlig undskyldning, gør det ikke meget bedre.
Må jeg ikke også have lov til at gøre dig opmærksom på, at vores sted er en familierestaurant, hvor vi alle sammen altså er i familie med hinanden, og derfor godt kan tale lidt mere højlydt og frit til hinanden, end det måske er tilfældet andre steder, hvor man ikke kender hinanden så godt. Hvis du finder det ubehageligt, så beklager jeg. Men de fleste af vores gæster finder det faktisk lidt hyggeligt.
Jeg aner ikke hvorfor, du skal begynde at harcelere over dårlig betjening, og jeg ved ikke hvad, når I forudgående, som du selv skriver og hvilket I også havde sagt til de tjenere, der betjente jeres bord, havde været ovenud tilfredse med både mad og betjening. Nu havde jeg jo ikke selv noget med jeres bord at gøre, før der skulle betales, men jeg har da ingen grund til at tro man her skulle tale usandt.
Nå din virksomhed DONG, som det ganske ofte er tilfældet, bærer sig tåbeligt ad, kunne man godt ønske sig, at der var et forum, hvor man kunne udtale sin udtale ringeagt for jeres arbejdsplads, for i dette tilfælde må det siges at være helt fortjent.
Hilsen
Nick
Bonjour Vietnam
Denne kommentar fra September sidste år er stadig gældende: 'Jeg er sikker på stedet har potentiale, men der skal justeringer og organisering til, bla så ejeren ikke skal løbe rundt og følge op på tjenernes arbejde'.
Er nærmest chokeret over den dybt uprofessionelle betjening vi fik i går aftes på Bonjour Vietnam.
Stedet er pænt, maden god - betjeningen noget langsom, men det ville nok også gå, hvis ikke det var for det kaos der herskede. Stress niveauet hos personalet var utrolig højt, og hvad jeg vil tror er ejeren blev mere og mere ubehagelig og højlydt som aftenen skred frem. Irettesatte sit personale på en rigtig kedelig måde midt i reasturanten, og var MEGET irreteret på vores selskab på 9 over at vores regning var helt forkert og måtte laves om flere gange.... hvilket vel næppe er kundernes fejl.
Efter at vores regning var blevet rettet flere gange endte aftenen med at han højlydt beskylder en fra vores selskab at hun forsøger at stjæle, fordi hun bare vil lægge pengene for den øl hun har fået, uden at bede om at få regningen som den manglede fra rettet endnu en gang - og det efter at hun tidligere havde påpeget at der manglede en flaske vin på regningen.
Så hvad der skulle være en hyggelig aften ude med kollegerne, endte i dårlig stemning og en pige på grådens rand...
Uorganiseret, uprofessionel, uhøflig og uacceptabel er ord jeg fremover vil forbinde med Bonjour Vietnam - og jeg vil opfordre alle til at holde sig langt væk, da man åbenbart risikerer at blive overfust hvis man kommer på en dårlig dag.
Man kan selvfølgelig også tage chancen og håbe på at de har en god dag, men når der er så mange andre steder hvorfor så risikere det!
gik forbi for at komme over til salon 39 for at få en drink....som også varmt kan anbefales, trods den noget peberde pris.
men stedet så super hyggeligt ud, så vi besluttede os for at prøve det, da vi har hang til vietnamesisk mad.
har også prøvet lele og det kan ikke rigtigt sammenlignes da lele er fusions køkken og bonjour er mere traditionelt.
men efter min mening er bonjour vietnam mere "down to earth" ejeren gik rundt med en baby over skulderen og skrev regninger ud.
der er mange gode vietnamesiske spisesteder i kbh, hvor Nha trang på nørrebro kan fremhæves som et af de hyggeligeste p.g.a. de mennesker der arbejder der, men syntes at bon jour vietnam har nogle af de bedste lokaler (både inde og ude), beliggenhed og indretning er super hyggelig.
ligesom mange andre steder er maden i top.
idag endte vi på en vietnamesisk på østerbro for at få tilfredstillet vores vietnamesiske craving, men smuttede hurtigt da vi for mindre kunne sidde i lækre omgivelser (og ude) og få den samme type lækre mad.
Bon jour vietnam er helt klart et besøg værd
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.