Bo Bech kindkysser på fransk. »Får jeg også et?« spørger fotografen. Han er kronraget og lige så skægget som Bo Bech, der kindkysser ham uden at fortrække en mine. Bo Bech har nemlig en leveregel. Den vender vi tilbage til.
Først skal vi en tur tilbage i tiden og til Amager, hvor han har boet i 30 år af sit 39-årige liv.
»Som kok er man vagabond. Det interessante ved at flytte er, at man skal sænke paraderne for at opleve noget nyt,« siger Bo Bech.
Med sin sorte frakke og kraven oppe om ørerne og en tale og tone, der ikke indbyder til afbrydelser, minder han om en mafiaboss i sin nye restaurant med italiensk marmor på væggene. Han har boet i London og Paris, hvor han har arbejdet på trestjernede Michelinrestauranter hos stjernekokke som Marco Pierre White og Alain Passard. Langt væk hjemmefra lærte han at sænke paraderne.
»Når du som jeg har boet i udlandet i tre år af dit liv, har du tilbragt ret meget tid alene, og hvis du ikke vil tage hjem, må du tørre dine øjne og gå ud og smile til verden: Sådan indleder man venskaber. Og undgår berøringsangst,« siger Bo Bech. Han taler som en, der har grædt og blødt. Lært at læse spillet og lært at kæmpe.
Visdommen er i fejlene
»Fejlene er interessante. Her ligger visdommen. De får dig til at stoppe op, tænke og reflektere. Når et kys lykkes, tænker man ikke over, hvad der kunne være gået galt. 80 procent af den jeg er, gastronomisk, er opstået på grund fejl eller tilfældigheder: som et hvidløg, der er glemt i en ovn, som man for sjovt smuldrer og opdager har en fin aroma,« fortæller Bo Bech.
Fotografen er på Bo Bechs anvisning drejet ind ved Højdevangsskolen op ad Fremad Amagers baner. Her har Bo Bech gået i skole i ti år og leget, løbet, spillet fodbold, basketball, dyrket atletik og svømmet i det overdækkede friluftsbad. Senere tog han HH, sad på kontor hos General Motors og aftjente sin værnepligt i Livgarden. Han var en hård banan. Med egne ord en bulderbasse og en bavian og han valgte den mest maskuline verden af alle: Militæret.
»Der stod BS, der dengang bare var en mand med et overskæg. Han fortalte om, at der er noget, der hedder FN, og man kunne tage ud og hjælpe andre, og så var jeg i eks-Jugoslavien. Det var dernede, at jeg opdagede, hvad der sker, når jeg laver mad,« siger Bo Bech.
Vi er på Bo Bechs opfordring gået ud på fodboldbanen. Lærken synger, og lyden af børnenes leg og plasken i klorvand siver ud fra svømmehallen, som dengang han var barn. I eks-Jugoslavien lavede soldaterne deres egen mad, når de er i felten.
Med Frk. Jensen i hånden
»Det er lidt ligesom at være på et skib. Man finder ud af, hvor kedeligt det er at spise kogte kartofler på den samme måde hver dag: kogt, hvid og fnugget. Og så kom jeg til at læse i Frøken Jensens Kogebog, som var en del af standardudstyret. Det var ikke et spørgsmål om lyst. Det var hjælp til selvhjælp,« siger Bo Bech.
Han skiftede John Grisham-romanerne ud med Frøken Jensen, og blev så optaget af at lave mad, at han besluttede at give den metier en chance. Han var 24 år, da han begyndte på Kokkeskolen og fik 15-16-årige klassekammerater og opdagede at arbejde kunne være andet og mere end et middel til at få råd til at holde fri og hygge sig.
En ret førte til en anden, og da han kiggede op fra gryderne igen, havde hans restaurant fået en af Michelinguidens eftertragtede stjerner, han havde sit eget TV-program og var blevet så kendt, at han blev parodieret i comedy shows.
Da vi senere sidder på Pastis i Gothersgade, taler Bo Bech om at sige farvel til gourmetrestauranten Paustian, som var restauranternes svar på en aften i operaen, og goddag til Geist, hvor ideen er, at man ligesom i biografen kommer oftere og mere spontant.
»Min ven, som er lydmand på Kniven på Struben, sagde en aften: ’Bo, du skal sgu åbne et brasserie.’ Jeg sagde bare ja, men han fortsatte og sagde, at han kendte en, som havde en adresse på Kongens Nytorv. Og havde det ikke været for Bo Bechs indledningsvist omtalte leveregel, var Geist måske aldrig åbnet.
Bo Bechs regel
»Jeg har en regel om, at man ikke bare skal sige nej. Man skal altid vurdere forslag, kigge på ting. Det gælder i alle livets situationer. Mange gange, hvor jeg i min egen indskrænkethed måske ville have sagt nej, har jeg fået så vanvittig mange oplevelser, fordi det viste sig, at det ikke var, som jeg troede, det var,« fortæller Bo Bech.
Så da Torben Olsen, der bl.a. har Café Victor, ringede og spurgte, om Bech ville se lokalet, sagde han ikke nej. Og han faldt pladask for det store rum med højt til loftet og glasfacade mod Kongens Nytorv, hvor livgarden marcherer forbi hver dag. Reglen kom, da han begyndte at lave mad.
»Jeg bliver modig og stærk, når jeg står i et køkken, og jeg kan ikke forklare dig hvorfor,« siger han med brune cockerspaniel-øjne og ser næsten undskyldende ud.
Geist uden stjerner
»Det er rigtigt, at jeg ikke skal til at lave en Michelin-restaurant. Målet er et sted, hvor man godt må have det sjovt, og hvor man samtidigt kan få et fandens godt måltid mad, uden at hele restauranten står og nikker høfligt. Vi er mennesker. Og vi har en begejstring. En geist. Og det, håber jeg, smitter. Hvorfor skulle man ikke kunne lave fantastisk mad til mange mennesker?« spørger Bo Bech.
Hvad: Geist
Hvor: Kongens Nytorv 8, 3313 3713
Hvornår: Restauranten åbner 11. april. Køkkenet er åbent til 23
Bo Bechs CV
Født i Sundby 31.3.1972. Enebarn af en politimand og en kantineleder. Single. Udlært fra Krogs Fiskerestaurant. Har arbejdet på 2- og 3-stjernede restauranter i London og Paris, hos Thomas Rode Andersen på Kong Hans’ Kælder og hos Michel Michaud på Marie Louise i Odense, og været køkkenchef på hos Hurtigkarl i Ålsgårde. Havde i 6 år gourmetrestauranten Paustian v. Bo Bech, som fik sin første michelinstjerne i 2008 og lukkede i juli 2010. Har været vært på TV3 Med kniven på Struben, som pt vises mandag kl. 20 og Kokkekampen i 2009, hvor madanmelder Søren Frank var meddommer.
Af Don Brant 14/03/12, 20:55
Sauce Suicide
Just Watched et afsnit of Kniven for Struben ..
Steak house
I am an American living in Denmark and am totaly sick of you trying to serve some bernaise sauce with a good steak . You are an Idiot .
I will have a good steak without any sauce of any kind .
Bernaise ..... What a joke .. who needs the extra fat intake ?
Af Christian D-E13/04/11, 09:55
International klasse
Tog kæresten under armen igår Tirsdag aften og fik os placeret i baren. Spisebaren vel at mærke. Velkomsten, indretningen og hele ideen bag GEIST er af international klasse.
Det er stort tænkt fra start til slut.
Kortet består af ca. 16-18 mindre retter. 2-3 til den alm. sultne og 4 til de store drenge - jeg fik blomkål med pocheret æg, asparges stuvet i østers, løvemad (tartar med stenbiderrovn) og lukkede af med morkler & brisler. Skønt og dejligt hele vejen rundt og mine knap 100kg velmættet.
Servicen er ukompliceret hele vejen rundt - om vi københavnere er klar til kombinationen af "bar servicering" og mad af høj klasse vil vise sig, men det var et helt klart hit hos hos.
Vinkortet er fristende med mange (og primært) velkendte lækkerier der frister. Vi faldt for fl. AN/2 til ca. 450kr. og som er et rigtigt fint glas til prisen
For drengene er der (sandsynligvis) en lille overraskelse i gardaroben - og igen et lille udansk twist som jeg syntes er ret cool. Jobbet tilmed udført absolut spotless.
Glæder mig allerede til næste besøg på Københavns nye restaurant i absolut international klasse.
Af annmari13/04/11, 08:44
michelin???????
det handler KUN om maden for sådan en som mig. opvask?
så må du klage til manden himself, og forlange erstatning.......et par brød, måske. alle har forskellige motiver for at gå ud og spise. nogle kommer jo for maden, andre kommer for at lufte det indre småborgerlige brokkedyr.
i denne tid skal vi vel nok fokusere på smagsløgene.....synes jeg. eller man må gå steder som med garanti passer til ens hmm temperament....
hvis man har noget på hjerte laver man en restaurant efter det. hvis man er klog, altså. bech, fe eks.
valget er den enkeltes, at frekventere det eller la' være.
gik du derhen fordi manden toner frem på skærmen en gang om ugen??????????????????????????????
Af 210012/04/11, 17:27
Jeg gled vist i forfatterskabet fra den virkelige verden.
Når man læser at arkitekten har været på rundtur og indrettet restauranter i den bedre ende, fatter vi intet at at gæster skal sidde og kikke på en køkken opvasker som uafladeligt render efter brugt køkken udstyr til afvaskning ..lige foran gæsterne
Kalder man det gennemtænkt indretning, hvis man ønsker som gæst en middag hvor man kommer for at have kontakt med sin med gæst, normalt sidder man jo over for hinanden - måske visse ikke kommer for at dyrke den oplevelse..det er jo ikke en 200 tommers tv køkken show vi kom for at se.
Til annmarie vil jeg bare lige spørge er Bo Beck ny i branchen næppe så disse begreber jeg omtaler og priser syntes jeg at man absolut burde have erfaring med "hjemmefra" det er trods alt en person som kommer fra en michelin restaurant ..hvor priser er gearet derefter så skal visse andre ting absolut holde mål. Menu priserne kan næppe skrues mere op kontra lang levetid på adressen :))
Af annmari12/04/11, 09:50
GI DET EN CHANCE!!!!
sikke en idioti og hakke ned på åbningsdagen.....give the guy a break!!
det er fantastisk at sidde ved en lang disk og spise. 1000 kr eller 100.
hvis køkkenet ikke har noget at skjule, er der intet problem!
go vind, bo bech.....
Af 210011/04/11, 22:43
Intersant besøg "vild organiseret kaos"
Vores besøg bestod i en nysggerig prøvespisning på stedet ..deles se indretning men så sandelige også pleje vores intimsfære ved bordet ..som efter en booking direkte til email reservation via hjemmesiden mange dage efter kom svar tilbage ...boook på livebooking.dk ..jaja så blev det gjort og uden nogen form for menneskelig kontakt ...blev vi åbenbart placeret ved en bardisk, dels en akavet serveringsform for personalet som gang på gang skulle på tåspidser for at kikke om der var noget i glaset, "overrisle med mer salg" ..dels sad man overfor "soldater som lavede maden som fabriks robot maner ..så kan man kalde det godt eller dårligt ...min menu bestod af lam .. jeg vil anskue det havde en vægt af 100 gram max 120 gram...udsøgt smag jo da.
Men desværre blev min ledsagers og min dialog konstant og uafbrudt forvirret af en renderi af personalet som det var banegården ..hvorfor dog den form for smagsforvirring af støj når man nyder en middag til ca. 1000 kr. det er opslidende det var et møde jeg godt havde været foruden ...
Bo Bech og soldater....godt være alt skal være samtale køkken og støj i samme niveau ...på en barstol anno 2011 men skal det gentages så bliver det bordbestilling via telefonen..jeg vil have bord på gulv niveau og kunne til disse priser i tager kunne nyde maden uden det omkring liggende stress fra køkken.
Hvem sidder side om side og spiser mad til 1000 kr ...[!?] MC kunder gør måske ...men ikke til disse priser...