Cafekøkken
Fransk/dansk
Frokost
Udsigt

En af byens smukkest beliggende caféer, fik i sommeren 2011 nyt værtspar. Da konditor Mette Blomsterberg efter 16 år takkede af i Glyptotekets Café, for at åbne sin egen butik i Grønnegade, slog Stephanie Michaud og Peter Stub til.
Sødt til kaffen kan du stadig få, men i mere dessert-agtige former som for eksempel kan være chokolademousse eller chokoladekage.
I Glyptotekets Café tilbyder parret danske og franske frokostretter fra 95 til 200 kroner, der overvejende er lavet af økologiske råvarer, men cafeen har ikke øko-stempel eller -certifikat.
Stephanie Michaud er datter af den legendariske franske kok, Michel Michaud, som blev hentet til Danmark for at blive den første køkkenchef på Kong Hans' Kælder, og Peter Stub er kok med livslang erfaring i det danske og franske køkken.
Stephanie Michaud har sørget for, at du kan drikke franske vine og få de farvestrålende franske macarons, som er mandel-makroner med fyld af smørcreme, når du nyder udsigten til skulpturen "Vandmoderen", som Kai Nielsen skabte i 1921og vinterhavens palmer, der strækker sig mod loftets glaskuppel.
Du skal stadig selv betale og hente din mad ved kassen i Café Glyptoteket, og på søndage, hvor der er gratis entre til museet, kan der være kø både til mad og borde, når der er travlest.
Peter Stub har en fortid som køkkenchef på Restaurant Kanalen på Christianshavn, og åbnede i november 2010 Kultorvet 5 sammen med sin kone og Slagteren ved Kultorvet, restauranten Kultorvet 5, der lukkede i 2011 i Mads Refslunds tidligere michelinrestaurant MR.