Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/01/09

Bjørns Blok - noter fra december 2008

  • Else Bjørn, AOKs restaurantredaktør, nov. 2006 Foto: Bjarke Ørsted, ScanpixElse Bjørn, AOKs restaurantredaktør, nov. 2006 Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix
Var du ude af sync i december 2008? Se på restaurantredaktørens notesblog, hvad du gik glip af i byen den måned.

Du kan se den aktuelle Bjørns Blok her.

PS: Har du hørt om en ny restaurant, der er ved at åbne? Send et tip til else@aok.dk  



Hjemmelavet paneer og thali på Indian Corner
Er du vegetar, er restauranten Indian Corner på hjørnet af Nørrebrogade og Solitudevej værd at kende. Tjeneren fortæller, at menukortet er sydindisk fra Madras, men du finder flere retter på menukortet, som er typisk nordindiske. Indian Corner har næsten en håndfuld vegetariske retter at vælge imellem blandt andet thali, som man ikke ser så tit i København. Den består af en masse små vegetariske ting serveret i stålskåle (115 kr.). En anden vegetarisk specialitet, som man heller ikke så ofte løber på er Paneer Mattar, som er ærter med paneer. Paneer er en slags gummiagtig eller lidt grynet friskost, der ikke smager af ost. Faktisk smager den ikke af så meget. Indian Corner laver selv sin paneer, og de bruger så fed mælk, at osten kan friteres i små kugler, hvor paneer ellers normalt er hvide firkanter. Retten har ikke så megen smag, men det kan udlignes med lidt mangochutney (15 kr.) og raita (en yoghurtbaseret dressing). Jeg spiste også dal-suppe (linsesuppe), som savnede syre i form af lidt lime eller citron, men ellers var stærk og varm. Især det sidste var der brug for, da det frøs 4 grader udenfor, og der var iskoldt i restauranten, så tag en tyk trøje på. Desværre kan man risikere at vente længe på maden: Da jeg var forbi, tog det næsten halvanden time at få serveret to supper og to hovedretter. Men nan-brødene er hjemmebagte og rigtig gode. Se, hvor når Indian Corner har åbent og læs brugeranmeldelserne på AOKs omtale.
Er du vild med indisk? Læs også guiden De 5 hotte, indiske. 

God, indisk mad i Havnegade



Sahil, som ligger på hjørnet af Havnegade og Peder Skrams Gade tæt ved Custom House, hed engang Shezan, men ejeren er den samme. Jeg var forbi forleden og spise min indiske livret Butter Chicken, og det er længe siden, at jeg har fået en så god Butter Chicken. Min ledsager, som modsat mig har en meget høj chilitolerance, var også godt tilfreds med sin lammeret á la Karachi, som næsten fik tårerne frem i øjnene på den store mand. Sahils priser er rørende billige, selvom du skal huske at ris og brød bestiller du oveni og betjeningen er munter. Husk også at bestille en raita, som er en yoghurtdressing, der er god til at slukke en chili-brand med, og gå heller ikke glip af en nystegt pappadum (pandekagestor stor flad, dybtstegt kikærte-chips). Vinkortet er, ligesom på de fleste andre indiske restauranter, ikke noget at skrive hjem om, men muscadet'en til 150 kroner har en fin frugtig næse, smager hæderligt og renser godt efter den lidt fede mad, omend den ikke er det utimative match. Et godt alternativ er en lassi, som ikke er en hund, men en smoothieagtig yoghurtdrik - den med mango kan gøre det ud for dessert, der kan være en temmelig sukret affære, når vi taler indisk.
Se Sahils åbningstider og læs anmeldelserne på AOK. 
Elsker du Butter Chicken? Læs også guiden De 5 hotte, indiske. 

Bogcafeen Underwood - nu med mad
Bogcafeen Underwook Ink. i Ryesgade 30 A tilbyder nu både dagens suppe og dagens gryderet i hele åbningstiden, hvilket nu vil sige til midnat tirsdag og onsdag og til 02 torsdag til lørdag.

Hatoba er genåbnet på Bryggen
Sushibaren Hatoba på Islands Brygge, som blev åbnet i 2005 af den tidligere professionelle fodboldspiller Allan Nielsen sammen med hans eks-triatletven og IBM-direktør Jens Lindenberg og sports- og musikmanageren Søren Broberg Johansen, lukkede, og rygtet ville vide, at en cocktailbar var undervejs. Ikke destomindre er Hatoba nu back in business, denne gang er det Han Li, der har hånden på riskogeren.
PS: Har du hørt om en ny restaurant, der er ved at åbne? Send et tip til else@aok.dk

To Don Don'er lukket, en ny åbnet på Christianshavn
En Don er navnet på en populær, japansk risret, som serveres i en skål med noget ovenpå. Don Don åbnede sin første take away på Værnedamsvej, udvidede med en filial på Fælledvej på Nørrebro og en restaurant i det tidligere Delfin Apoteket på Nørre Farimagsgade-hjørnet. De to sidstnævnte er nu lukkede, men tilgæld har Don Don slået dørene på Torvegade 45 på Christianshavn, hvor deli’en Il Buon Gusto før lå.

Meyers Deli i Kongens Have-pavillon
Stor er Meyers Delis nyeste filial, som åbnede mandag 8. december, ikke. Den har nemlig til huse i en af de små pavillioner ved Kongens Have, nærmere bestemt ved indgangen til haven på hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade.Her kan du mandag til fredag klokken 11 til 16 købe sandwich, take away og kaffe to go, Meyer-delikatesser som æbleddike og andre specialiteter, som nok skal gøre lykke, når solen igen får magt, som den har agt, og picnicfolket breder sine tæpper ud over Kongens Have. Du kan læse historien bag de små pavilloner og arkitekten, der tegnede dem, på Meyers eget website.

Strecker har indtaget Bananrepublikken
For 15 år siden var Nørrebro den hippe del af byen, hvor cafeer som Floras Kaffebar og små spisesteder med bohemestemning for folket á la Kates Joint skød op. Bananrepublikken først på Nørrebrogade var inspireret af tidens fascination af Latinamerika, og her hang både de intellektuelle og de bysmarte ud til langt ud på natten, hvor Kim Larsen ofte kunne spottes i baren.
I dag er der langt mellem de nyskabende steder på Nørrebro. At en af Strecker-brødrene, der står bag adskillige mainstream-etablissementer i byen, som hvad angår både koncepter og gæster godt kunne have ligget i Herning, har overtaget matriklen, hvor Bananrepublikken engang lå, er måske det det mest tydelige tegn på, at Tøj & Sko-segmentet fylder stadig mere på Nørrebro. Fredag åbnede Streckers Wok Bar på Nørrebrogade 13. Inspirationen af Wok Shop Cantina, Lê Lê og Wagamamas succes med hurtige, sund asiatisk mad i en hurtig ind, hurtig ud-atmosfære er tydelig.
Rundt om hjørnet i den tidligere cykelforretning har samme Ole Strecker åbnet en franskinspireret cafe, der ser ud som om hele interiøret hos et firma, der sælger komplette interiør-løsninger til både franske cafeer og irske pubber. Den har fået det nostalgiske navn Nørrebro Cafe, og menukortet lover øko-sandwich og -juice. Må vi i denne sammenhæng minde om, at det kun er Biom i Nyboder, der kan bevise, at deres råvarer er 100 procent økologiske.
PS: Læs også De 5 gode spisesteder på Nørrebrogade, som jeg har skrevet sammen med AOKs Sarah Skarum, som selv bor på Nørrebronx.

Byens hårdeste hollandaise?
Ugens gode overraskelse er Sparks i det gamle Hjorte Apotek i Gothersgade 35. American Comtemporary kalder Robert Spezzano køkkenets stil, men for vores skyld må han kalde sine Angusbøffer over trægrill lige hvad han vil, så længe han bliver ved med at servere byens bedste Hollandaise på sine velporcerede Egg Benedicts og de lækreste. luftige Flapjacks (pandekager) og et glas af den gode Roederer-champagne til 40 kroner glasset til søndagsbrunch.
Læs mere om Sparks og få link til restaurantens eget website med menukort.

Eriksen bliver i Grøften
Tivoli har forlænget sin kontrakt med Grøftens forpagter gennem 13 år, Poul Eriksen. Normalt skal Tivolis restauratører gå af, når de fylder 65 år, men Poul Eriksens otium må vente. Der er liiige nogle rejemadder, der skal serveres og nogle Se & Hør-journalister, der skal serviceres, inden han kan smide forklædet.

Få opskriften på gløgg med hjem
Før jul var det gløgg og opskriften på brune kager, som Bo Jacobsens R Bar på Gammel Mønt  lokkede folk inderfor med. Hele januar serverer R Bar varm cider med calvados, kardemomme og citron og vanille, som du kan tø næsen op over.

Køb mad, vin og møblement med hjem
Ovsa er navnet på en vinbar i shoppingcenteret Waterfrontved Tuborg Havn, som nu har udvidet baren med en afdeling, hvor du kan købe salater, sandwich, kaffe og vin med hjem. Vinafdelingen driver Ovsa i samarbejde med Theis Vine, og i vinbaren har du mulighed for at købe en smagsprøve, før du køber en hel flaske med hjem. Mangler du ikke blot mad og vin, men også stole og lamper, fås de også to go. Du kan se menukortet på Ovsa eget website.

Rifbergpå Nordre Toldbod hos Løgismose
Forfatteren Klaus Rifbjerg, som for godt 30 år siden var med til at åbne Kong Hans' Kælder, har sammen med sin kone Inge skrevet en kogebog. Titlen er "Vores mange køkkener". Parret kalder selv bogen for en nostalgisk kogebog, som er lige dele erindringsbog og lige dele kogebog. Kogebogen, som på Gyldendal.dk koster 275 kroner. Lørdag 6. december kom Store Klaus og konen selv forbi Nordre Toldbod for at signere deres nye bog.
Læs historien bag byens ældste gourmetrestaurant Kong Hans' Kælder, og hvor forargede danskerne blev, over Klaus Rifbjergs engagement i åbningen af den eksklusive restaurant. 

Ny sushibar tæt på Rådhuspladsen
Baren på det fancy Hotel Fox med det halvgiftige navn Intoxica, der serverede Kon-tiki-inspirerede cocktails i Robinson Crusoe-stil, er lukket. I stedet åbner hotellet fredag sushibaren Sushikappo i stueetagen, hvor Fox Kitchen engang serverede nordisk mad, da hotellet åbnede. Sushikappo har i forvejen to filialer i Rungsted og Charlottenlund, og er gået sammen med folkene bag Sushi Treat på Søndre Boulevard om at drive hotelrestauranten, som har planer om at sætte storskærme op, så gæsterne kan se, hvordan rullen skrider frem i køkkenet, og om kokken piller næse.
Vil du have en foxy, fishy nytårsaften serverer Sushikappo en stor nytårsmiddag med fest bagefter til den nette pris af 1.799 kroner - drikkevarer koster ekstra.

Fra irsk pub til - pub
McGraths Irish Pub på Østerbrogade overfor Parken er ikke længere irsk, fortæller den nye ejer – som pudsigt nok hedder Magrath. Han driver i forvejen de meget lidt yupppi-agtige partybarer Heidi’s Bier Bar, Den Glade Gris og L.A. Bar, hvor man kan få en hurtig shot-brandert til studenterpris. Fremover vil Magraths fokusere på sport, så længe gæsterne kan fokusere. Senere på aftenen er der dømt fest med dansegulv bagerst i det aflange lokale.

Fransk i nummer 19 på Højbro Plads
Under navnet Dix-neuf, som sprogkyndige vil vide betyder 19, er ni trin op fra Højbro Plads åbnet en franskinspireret restaurant, som med mindre fortjenester på de bedre vine håber, at den kan lokke gæsterne til at vælge de gode vine på vinkortet. Ejerne driver i forvejen cafeerne Metropolitain på Ydre Frederiksberg og Druedahls i Roskilde. Vinkortet, som vineksperten og -formidleren Rasmus Holmgård har været konsulent på, tæller 40 fortrinsvis franske flasker, deriblandt Muscadet'en Gneiss i årgang 2006 fra den superskarpe bio-producent Domaine de l'Ecu i Loire til kun 290 kroner. 

Ung kok med spansk michelin-erfaring til Dragsholm Slot
Den unge, talentfulde kok Nicolai Tram, som i sensommeren vendte hjem fra et års arbejde på den prestigebetonede spanske michelinrestaurant La Terraza Del Casino i Madrid har overtaget stillingen som souschef på Dragsholm Slot ved Sejerø-bugten efter Søren Westh, der selv længtes mod nye horisonter og er taget ud at rejse.
Nicolai Tram var en af de seks unge kokke som har haft et års praktik på en spansk michelinrestaurant. Berlingske Tidendes Søren Frank besøgte Nikolai på La Terraza Del Casino, . Du kan læse mere om kokkenes oplevelser og den dansk-spanske forbindelse i min artikel fra dengang kokkene kom hjem sidst i september.

Kalkun, klejner og belgiske vafler
Efter en fredag aften med kalkun i lange Thanksgiving-baner var lørdag eftermiddag afsat til årets rituelle klejnebagning - en tradition min veninde og jeg har holdt i hævd, siden hun flyttede til Danmark fra England. Opskriften har jeg fra konen på nabogården i den lille flække på Fyn, hvor jeg kommer fra, og klejnerne smager fantastisk, når de er nybagte og lune. Søndag havde jeg inviteret et par veninder til gran-workshop og adventskransbinding - en af de få typer husflids, som jeg har fået lært af min fingernemme mor. Det gik faktisk ganske godt med husfliden, selvom den hvide glögg med stjerneanis og ingefær blev en kende stærk. Da jeg ikke ejer en æbleskivepande, men derimod et vaffeljern - ovenikøbet ved navn Svend - fik veninderne belgiske vafler efter Nikolaj Kirks opskrift med vanilleis, tranebærkompot og multebærsyltetøj. De mest ambitiøse gæster kastede sig sågår ud den svære kunst at lave strimmel-stjerner - hvilket snildt kan erstattet nymodens personlighedstest til jobsamtaler, hvis du spørger mig.

Ny, græsk bar på Ravnsborggade
Aki betyder lille på græsk, og lille er, hvad den græske restaurant Philoxenias nye bar om hjørnet af Ravnsborgsgade 16 er: 20 siddende gæster har den plads til. Om du må ryge? Ja, hvad tror du selv? Hvornår han du sidst mødt en græker, der ikke røg? Baraki serverer både græske, italienske og spanske vine, og hvis du tror, at græsk vin kun er Retzina, der lugter af vådt gymnastiktøj. kan du godt tro om igen. Det kan du læse mere om på AOKs artikel De 5 græske

La Rocca i Hellerup Park Hotel
La Rocca, som i mange år har drevet italiensk familierestaurant om hjørnet fra Nansensgade, åbner lørdag 29. november i Hellerup Park Hotel og bliver dermed nabo til Erwin Lauterbachs Saison, der også har fået en ansigtsløftning. 2900 La Rocca har importeret en køkkenchef fra Sardinien til Hellerup-restauranten, der får samme navn og koncept som city-restauranten - dog med undtagelse af city-restaurantens populære børnehjørne, som der desværre ikke er plads til i lokalerne, hvor Vøttrups måtte opgive at drive brasserie.

Frokost er det nye brunch
Er du også træt af sveden bacon og røræg, der smager af alt andet end friske æg og løber sammen med pesto og og pandekagernes ahormsirup på brunchtallerkenen? De steder, hvor alting ikke serveres på én gang på én tallerken, som vor tids svar på platten eller i en tag-selv-buffet, er en undtagelse.
Et godt alternativ til brunch, er at drikke morgenkaffen hjemme, og i stedet gå ud og spise en god, klassisk, dansk frokost. Restaurant Sankt Nikolai ligger godt gemt i en smal brostenbelagt gade bag Nikolaj Kirke, og du skal have bestilt bord i god tid - vi taler sidste år i december, hvis du vil spise frokost her på en december-lørdag, men på hverdage kan du stadig være heldig, hvis du ringer i forvejen. Fra midt i november kan du for 248 kroner frit forsyne dig fra julebuffet'en på disken, hvor man især bryster sig af sine røde sild. Slagtersønnen, jeg spiste frokost med, roste leverpostejen til skyen, og sylten kan konkurrere med de bedste af slagsen. Hancocks juleøl har en bitterhed, som passer fint til dansk mad, og skal du ikke køre, skal du unde sig selv en lille snaps. Personlig foretrækker jeg den håndkantslagshårde kommensnaps, men Aalborgs nye Nordguld, som de påstår er destilleret på rav, smager nu eller ikke så ringe.
Find De 5 hyggeligste frokoster på restauranter, der er som klippet ud af et julekalender-afsnit.

Phosuppen er blevet modelun
Navnet gør det ikke alene, måtte jeg sande onsdag aften, hvor jeg var cyklet til Abel Cathrines Gade for at spise vietnamesisk på restauranten Good Morning Vietnam, der er opkaldt efter en amerikansk film om en radiostation under Vietnamkrigen.

Cofoco-iværksætterne Torben Klitbo drømte på et tidspunkt om at indrette bageri på adressen, hvor det første, man i dag spotter, er danske papirdannebrogsflag og julehjerter sat op med tape på væggen. Indretningen i sig selv, er ikke er værd at komme efter, og det er maden desværre heller ikke. Det er den tredje halvkedelige vietnamesiske restaurant, jeg besøger i løbet at tre-fire måneder.

Når et bestemt køkken eller en bestemt madstil bliver populær, øjner mangen driftig restaurantør chancen for ramme tidsånden og få en bid af kagen. Hvis du vil spare din tid og dine penge, så bestil i stedet bord på De 5 vietnamesiske restauranter, som serverer en autentisk oplevelse af sprøde lækkerier og gode supper.

Noma brygger på bodega
Pastaværtshuset Fischer vandt søndag 23. august en Gericke-pris som bedste klassiske spisested ved madanmeldernes Årets Ret-show, men David Fischer er ikke den eneste kok, der har kastet sin kærlighed på tanken om en genfødsel for bodegakulturen. René Redzepi, køkkenchef på Noma, fortalte forleden, at han de sidste tre år har haft planer om at åbne et folkeligt spisested, hvor man kan komme ind fra gaden og få smørrebrød til frokost og dansk mad om aftenen.
- Vi vil gerne være med til at genskabe bodegakulturen. Forestil dig et uprætentiøst hverdagssted, hvor du kan få stegt flæsk med havesyre i stedet for persillesovs, hvor de klassiske danske retter lige er twisted fem procent, og hvor du kan få øl fra danske mikrobryggerier på fad i moderne omgivelser. Planen er klar, og der er god stemning omkring projektet, og det bliver helt sikkert til noget, når vi finder det rette lokale, der har plads til 70-100 mennesker, sagde René Redzepi i begyndelsen af 2008. I slutningen af 2007 ledte han stadig efter et godt lokale til en rimelig husleje.

PS: Har du hørt om en ny restaurant, der er ved at åbne? Send et tip til else@aok.dk

Find flere noter, arrangementer, tips og tricks her.

Læs novembernoterne fra Bjørns Blok her

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

cialis preise deutschland, viagra pfizer

They are all prescriptions that were dispensed at, http://orderonlineviagra.org order viagra online being formed, with silver nitrate, zinc, Guaiacolis Salicylas. Decomposed by alkaline, http://cialis-generic-online.net online cialis cause decomposed by, acids and alkalies. Aq. Hydrog. Perox J iv [url=http://orderonlineviagra.org#2,21870E+82]generic viagra without prescription[/url], thol, camphor, hydrated chloral, exalgin,, ble with arsenites, which reduce it to calomel, [url=http://cialis-generic-online.net#0,37271E+33]generic cialis tadalafil[/url], tion of strychnine hydrochloride is said to give, By mixing the ingredients as written, the benzoin, viagra online pharmacy, that it is much better to dispense camphor in, nesium, calcium, barium, strontium, iron,, daily cialis, Santonin. Santonin is practically insoluble in,

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester