Det franske køkken kan vel næppe siges at være en nyhed på disse kanter - det gennemsyrer stort set alt, hvad der foregår i restaurantkøkkenerne fra lidt under middelniveau og opefter. Ikke desto mindre kan det være svært at finde et sted, som serverer en uspoleret udgave af det, man kunne kalde det franske bistro-køkken - ja, det kan såmænd efterhånden være svært nok at finde det i selve moderlandet.

Det, vi taler om her, er ikke det ambitiøse, teknisk forfinede, store franske køkken, men derimod de mere hverdagsagtige retter, som man finder - og måske især fandt - på de små snedige bistro'er og brasserier rundt omkring i Frankrig. Vi taler om ukomplicerede serveringer som f.eks. salat med gratineret gevre (gedeost) eller confiterede kråser, en skive pâte, en god côte de boeuf eller et confiteret andelår med fritter eller salat.

Det er retter, som naturligvis kræver rigtigt gode råvarer og skarp tilberedning, hvis de skal brænde igennem. Men når disse kriterier er opfyldt, leverer det franske bistro-køkken noget af den mest renlivede feel good-mad, man kan forestille sig. Da jeg derfor altid er på jagt efter en god bistro, var det en god nyhed i mine ører, da jeg hørte at Serge Sevestre - som med en fortid på blandt andet L'Education Nationale og Le Sommelier om nogen må karakteriseres som bistro-veteran nr. 1 i København - er vendt tilbage som styrmand på Basilic, som han oprindelig åbnede i 1996.

Den lille restaurant i den høje, hyggelige stue på Gasværksvej ligner sig selv med rustikke fritlagte bjælker i loftet og forhold, som på én gang er nydelige og beskedne. Kortet afslører priser, som ligger øverst i middellejet - hovedretterne koster mellem 180 og 225 kr. samt to forskellige trerettersmenuer til henholdsvis 340 og 360 kr. - hovedsagligt franske klassikere eller i det mindste franske retter med et klassisk præg. Hvad der gjorde mig rigtig glad var at studere vinkortet: Det er set meget større, men man finder sjældent bedre udvalg og mere fornuftige priser i dette segment.JEG LAGDE UD med en rigtig fransk bistroklassiker, salat med chevre chaud - varm gedeost - som viste sig at være serveret efter alle kunstens regler. En bunke god sprød salat af forskellige sorter med frisée som det nødvendigt bitre indslag var en vendt i en velsmagende dressing, og ovenpå lå tre større brødcroutoner belagt med hver en skive Crottin de Chavignol. Ostemadderne havde fået en hurtig tur under grillen, så de var lækkert varme og smukt gratinerede. Det smagte rigtig dejligt - når en klassiker som denne fungerer så godt, er det at man må konkludere, at det langt fra behøver at være nødvendigt at opfinde en ny ret hver gang.

Glæden blev ikke mindre af det meget korrekte modspil chevren fik i form af en halv flaske smukt sprød sancerre fra Henri Bourgeois, en af de absolut bedste på dette felt.

Også menuens forret var god og skarp. Der var tale om en god og landlig, ret grov paté med fyld af bl.a. andelever - altså den almindelige, ikke foie gras. Det var både smag og karakter i denne pâte, som i høj grad må siges at være gjort efter bogen. På uprætentiøs vis var der garneret med god sprød salat, cornichoner og en let sødlig løgmarmelade, som gik godt i spand med leveren - sødme og indmad klæder nu en gang hinanden. HVOR FORRETTERNE HAVDE været gode, skarpe, enkle og uprætentiøse og således ret præcist havde indfriet vores forventninger til Serge's køkken, gik hovedretterne en lille tand ned: Jeg bestilte en tournedos, stegt blodig med trøffel (225 kr.) og fik en bøf af mørbrad med en god sprød stegeskorpe, som var rød indvendig, men måske ikke så rød, som jeg havde drømt om. Bøffen var garneret med en rigelig tæt sortbrun sauce, der lå og dækkede hele tallerkenens bund som et spejl, ganske som i de gode gamle dage. Garnituren bestod af en blanding af grøntsager bl.a. mange tout-ærter og tynde skiver radiser osv. Ved siden af var der en skål med fløde gratinerede kartofler. Der var unægtelig noget 70er-80er-agtigt over serveringen, men igen - der er ikke nogen, som har sagt, at innovationer skal findes her på adressen.

Menuens hoveret var en fint rød kalvemedaljon, som var farseret med fjerkræmousseline serveret med nogenlunde den samme grøntsagsblanding, som jeg havde fået, og en sauce tilsmagt med marsala. Det smagte sådan set okay, men retten med dens farsering var måske en anelse prætentiøs, man savnede lidt af den rustikke bistro-tone.

Igen var den ledsagende vin særdeles fin. 2003 Crozes-Hermitage Clos de Grives fra den biodynamiske producent Domaine Combier (360 kr.) i det nordlige Rhône var sort, saftig og pebret med markant fadpræg, næsten californisk i frugten i denne hede årgang. HVAD DERSSERT ANGÅR, bød menuen på en gang pandekager med appelsin-karamel-sauce og vanilleis. En klassiker, der smagte godt, blot man passede på ikke at få for meget af appelsinkompotten med på skeen, for den var voldsomt koncentreret og stærk.

Jeg fik en gang chokolade-fondant, som kom ind i noget, der lignede endnu en opsætning fra de tidlige 80ere. Chokoladen var ganske velsmagende, tæt og flot cremet i konsistensen, og så var den garneret med en kugle passionsfrugtsorbet og undværlig pynt i form af en lille klase ribs og et tallerkenmaleri af chokoladesauce. Et glas meget fin 10-års tawny port fra Quinta de la Rosa (60 kr.) rundede det fine vinprogram af.

Et langt stykke hen ad vejen var vores forventninger om et uprætentiøst fransk måltid i bistroklassen indfriet. Ikke mindst de skarpe forretter levede fint op til målsætningen, hvor hovedretterne måske kunne have profiteret af at være blive skåret lidt til. Faktisk måtte Sevestre efter min mening gerne gå endnu længere ud af bistro-tangenten med confit de canard, steak frites og den slags.

Vi befinder os et sted mellem tre og fire stjerner, men skynder os at runde på, eftersom ikke mindst den gode, fornuftigt prissatte vin er med til at tale for dette sympatiske sted.