Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/02/17

Bistro Les Halles

  • Ærkefransk Allo Allo-stemning lige ved Torvehallerne hos bistroen Les Halles. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Ærkefransk Allo Allo-stemning lige ved Torvehallerne hos bistroen Les Halles.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Confit de Canard med linser og bacon. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Confit de Canard med linser og bacon.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Ærkeklassisk fransk bistro lige ved Torvehallerne.

Rød og hvidternet dug på bordet, detaljerede smedejernsgitter i vinduet og dagens menu skrevet på en gammel tavle.

Alt er fuldkommen, som det skal være på Bistro Les Halles. Her er faktisk ærkefransk Allo Alle-stemning, men det bliver aldrig påtaget, for ejeren, Jakob Schottländer, er som castet til denne rolle.

Han har selv tidligere boet flere år i Normandiet, hvor han faktisk også havde en kokkeskole, og hans gamle drøm har altid været at åbne en ægte bistro.

'Jeg har altid vidst, jeg skulle åbne den, jeg har bare ikke altid vidst hvornår. Men nu blev det altså nu,' fortæller han, inden han iført vest og viskestykke over skulderen bærer et par tomme tallerkner ud i køkkenet. Jakob Schottländers bistro er faktisk hans anden restaurant, han ejer nemlig også naboen, Haché Gourmet Burgers.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Bistro Les Halles ligger i Rømersgade, et stenkast fra Torvehallerne, og er fuldkommen oplagt, hvis man har lyst til en velsmagende tur ned af memory lane i det franske køkken. Menukortet er lutter gamle kendinge, og det er de selvfølgelig, fordi netop den slags mad er noget, der kan få selv det koldeste madhjerte til at smelte.

Gratineret løgsuppe lavet fra bunden, tartar, gedeost og muslinger præger forretterne, mens hovedretterne blandt andre gode sager byder på steak frites, confit de canard, coq au vin og lammeskank.

Det er simpel mad, men kokkehåndværk, når det er bedst, og man kan få to retter til 225 kr. eller forhøje til tre for 265 kr. Til frokost kan man snuppe to hurtige retter til 150 kr.

Som ejer af en gourmet burgerrestaurant, har Jacob selvfølgelig også igennem mange år gjort sit pommes-frites hjemmearbejde, og ved præcis hvilken sort der skal koges og friteres flere gange, får den bliver optimalt knasende og blød - så man går ikke galt i byen, hvis man bestiller de populære lange kartofler herinde.

Confit de Canard med linser og bacon. Foto: Rasmus Kramer Schou

Her drikkes Orangina eller Teissere saftevand - eller Kronenbourg-øl og cider og på avechylden er der selvfølgelig også fyldt med pastis, Dubonnet, Noilly Prat, Calvados og andre klassiske franske væsker.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester