Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/03/17

Bistro Central

  • Hjørnet hvor Bistro Central åbner. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Hjørnet hvor Bistro Central åbner.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
Fransk bistrohåndværk i køkkenet og god stemning i restauranten i Indre By.

I mange år lå Café Zeze trofast på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, men så gik det pludseligt hurtigt.

Bar Central afløste, men blot for en kort stund, inden Bo Bech rykkede ind med sin restaurant Lou Lou, der dog heller aldrig bed sig ordentlig fast.

Læs også: Billedserie: Kom med indenfor på Bo Bechs restaurant Lou Lou her

Men ejerkredsen bag giver heldigvis aldrig op, og er nu klar med en ny restaurant til København. Mandag d. 3. april slår Bistro Central så dørene op.

»Vi har brugt to forsøg på at øve os, har taget ved lære og brugt tiden til at tænke os rigtigt godt om. Vi synes, vi har fundet frem til et vinderkoncept, som kan bære mange år fremover,« fortæller Anders Houmann fra ejerkredsen.

Navnet Bistro Central afslører jo en del, og køkkenet bliver da også styret af køkkencheferne Mikkel Zachhau og Søren Fossum. De var elever på Le Sommelier og blev venner, mens de fik det klassiske franske køkken ind på rygradden. Siden har Mikkel slået sine folder på Anarki og Søren på Jagger, men nu forenes de altså igen på Bistro Central.

Læs også: Billedserie: Ny restaurant er ren Anarki

»Menuen på Bistro Central har bundfæste i de franske grundsmage, men samtidig bruger vi også alt det gode fra resten af verden,« fortæller Mikkel Zachhau.

Søren Fossum fortsætter:
»Maden på Bistro Central vil blive serveret med et hjemmeligt udtryk i form af delemad. Det skal være hyggeligt og uformelt med plads til alle. Vi håber på at kunne give vores gæster en oplevelse af, at der er lagt arbejde, tanker og energi i hver enkelt ret. Og så skal gæsterne være klar til mad med masser af smag.«

Læs også: Tidligere michelinkok åbner fast-food paradis

Restaurantchefen hedder Louise Bach Christensen, og hun forklarer, at Bistro Central ikke udelukkende er en klassisk fransk bistro, men også kan servere mere internationale smage.
»På vores bistro søger vi essensen af det gode liv, og vi elsker den stemning, kun en bistro kan levere. Her må der grines højt og skramles med stolene, uden at der er nogen, der rynker på næsen. Meget af vores mad er fransk. Noget er ikke. Men vi garanterer at vores kærlighed til gode råvarer og godt håndværk kan mærkes, ligegyldigt om du er til små snacks, den store menu eller bare et glas vin. Om det er hverdag eller weekend, en time til ro eller en aften til fest.«

Bistro Central kommer til at have åbent for både frokost- og aftengæster fra mandag til lørdag og holder lukket søndag.

Hvad: Bistro Central
Hvor: Ny Østergade 20, Indre By
Hvornår: Åbner mandag d. 4. april 2017

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.