Brunch
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Burger
Fisk og Skaldyr
Moderne europæisk
Sandwich
Vegetar

Det grønne folkekøkken i kødbyen
BioMio er ikke en biograf, men et økologisk, sundt, funky folkekøkken i den tidligere Bosch-bygning på Halmtorvet med plads til 250 spisende.
Pas på plastickortet
Når du kommer ind, får du udleveret et plastickort i kreditstørrelse, hvorpå alle dine bestillinger bliver tastet ind. Pas godt på det, for hvis du mister det, inden du skal betale, når du forlader restauranten igen, koster det 500 kroner. Sammen med din kvittering, kan du få en beregning at næringsværdien og fedtindholdet i din mad, hvis du beder du om det, før du betaler.
Gastronomi og sundhed i ét
Kokken Peter George, som oprindeligt er fra Australien, har lavet menukortet i samarbejde med kokken og ernæringsvejlederen Christine Bille. Ud for hver ret kan du læse hvad næringstofferne og vitaminerne er gavnlige for. Retterne er også mærket med små ikoner, som du kan se forklaringen på bagest i menukortet, så du for eksempel kan se, hvilke retter, der er 100 procent vegetariske. Stilen er kosmopolitisk, her er både pasta á la Italia og ingefær-soyamarineret oksefilet og nudler.
Om salaten Rødbedeflab, der indeholder quinoa, kan du i menukortet læse at: "Quinoa minder i sin proteinsammensætning om kød. Derfor mætter den godt og længe. Fibre fra både quinoa og rødbeder er godt for din fordøjelse". En sulten restaurantredaktør fra AOK havde dog ikke helt nok i i rødbedeflab-salat. Vær opmærksom på, at brød på BioMio sælges særskilt under navnet Krummer, hvor du får, hvad der svarer til to skiver med en hasselnødde-dip til 25 kroner.
Vin eller vand
"Vi er ikke hellige. Du vælger selv, om du vil drikker grøn te eller vin, siger Karsten Hoydal, som tidligere har været marketingsansvarlig hos Arla Foods. Vinen leverer Esprit du Vin, som i mange år har beskæftiget sig med bio-vin. Vinkortet byder både på bobler, sprøde hvide og en rød spansk. Postevand får du uden beregning i baren.
Selvhenter
Er du meget mageligt anlagt, er Bio Mio måske ikke stedet for dig, for du skal i bedste cafeteria-stil selv hente vinen eller øko-sodavanden i baren og stille dig i kø ved en af de tre til seks kokke, som laver maden over wok i det åbne køkken. Når maden er færdig, bærer du den selv ned til et af de høje langborde.
Ambitionerne for restauranten er store, men det kniber lidt med logistikken, og i praksis betyder kantine-stilen, at du skal være parat til at efterlade frakke og eventuel taske ved et langbord, for at stå i kø for først at hente mad og derefter hente drikkevarer.
MIndre kød, mere grønt
Kødelskere går ikke forgæves på BioMio, men kødretterne indeholder 70 procent grøntsager og 30 procent kød.
- Vi tilskynder vores gæster til at spise mindre kød og i stedet spise kød af en bedre kvalitet, helst fra dyr, som er opvokset i Danmark, ligesom vi ikke vil servere fisk, der er i fare for overfiskning som tun og torsk, siger kokken Peter George.
Forbudt at kalde sig økologisk uden certifikat
Det er forbudt at kalde sig økologisk, med mindre man har certifikat på, at alt hvad man bruger - fra toiletpapir til stjerneanis - er økologisk, men BioMio havde allerede ved åbningen Fødevarestyrelsens øko-certifikat og har derfor ret til at sætte det røde øko-mærke i vinduet ved siden af smiley-rapporten.
BioMio åbnede i februar 2009. Det første spisested, der fik certifikat på, at det var økololgisk, var Biom i Nyboder.
BioMio er Danmarks største økologiske spisehus. Og vi har også lavet plads til omtanke. Vores mål er, at servere økologisk, sund og smagfuld mad til fair priser i en rar, hiv-stikket-ud-lignende atmosfære. Oveni forsøger vi at holde en sund og omsorgsfuld tråd i alt fra mad til tøj, interiør, logistik, energi og affald. Ikke for at være hellige men snarere fordi vi er bevidste, det giver god mening og føles og smager godt. BioMio er bygget op omkring en holistisk tankegang. Der er ikke gået ølejr i den, men vi tænker økologi og bæredygtighed ind i alle led, når det er muligt. Og vi har en ganske gammeldags opfattelse af at mad smager godt, når både råvaren og kokken er frisk.
BioMio er ofte vært for forskellige arrangementer. Store som små. Nogle dage finder en mødregruppe vej herind. Vi har forretningsmøder herinde på daglig basis. Andelsforeninger afholder generalforsamlinger her. Vi har sågar været vært for bryllupper og barnedåb. Julefrokoster, påskefrokoster, re-unions, Fit Night, tøse-hygge og herre-loger er også at finde på vores CV. Og vi elsker det! Skal du ha’ arrangeret noget? Bare spørg os. For os er det fantastisk at kunne rumme så mange forskellige grupper, arrangementer og mennesker. Det skaber en hel unik dynamik og en bred vifte af gæster. Sådan skal det være – bæredygtig mangfoldighed!
Indrømmet. Vi er nørdede. Og vi kan lide det. Vi kan lide tingene er gennemførte, og der er en rød tråd. Vi bliver dog aldrig fanatiske eller hellige, og vi mener, at der skal være plads til både det sunde, det syndige og det skønne. Bare det er med en god smag i munden
Efter at have læst det utal af negativ kommentarer her inde, var det lidt med forbehold jeg tog på BioMio - med de forbehold blev gjort til skamme!
menukortet er en fornøjelse for en der ikke spiser kød, så havde meget svært ved at bestemme mig - hvilket også er en af grundene til jeg kommer igen :-)
der var pænt travlt og tæt pakket - men alligevel var det ikke fordi vi ventede længe - ellers var det det gode selskab...
super god mad - friskt og ikke en finger at sætte på hverken servering eller andet.
da jeg var forbi for at betale, nævnte jeg den gode oplevelse og pigen bag kassen blev super glad og som BioMio selv har skrevet - så kan de gøre noget ved det, hvis man siger noget mens man er der og ikke bagefter - måske ville der komme en positiv oplevelse ud af det?
glæder mig til at tjekke deres brunch ud!
som nævnt er BioMio bestemt et besøg værd!
Biomio - er alt hvad der er beskrevet herinde.
Folk får jo ikke noget ud af, at skrive løgne og postulater.
I burde tage kritikken ( selvom den er hård ) og tage det
som et WAKEUP CALL og bruge det konstruktivt.
___________________________
Anmeldese:
Vi blev ANBEFALET, at tage ind på Biomio til frokost efter en tur i DGI byen.
Vi kommer ind - blive betjent af en arrogant og ligeglad pige/dame ( der var 9 gæster tilstede udover os ).
Vi får sat os og får tildelt det kort man skal bruge til at bestille med hos kokkene.
Jeg tænker i første omgang, at det er et super fedt koncept mht. Økologi i forhold til kvaliteten af råvarerne. ( det skal i have ros for ).
MEN, vi bestille burgeren (med kød)...
( super flink kok som tog imod bestillingen med et smil ).
Vi får serveret:
En tør/hård bolle, en TYK aioli som ligner kartoffelmos som var smagsløs og med klumper. En tynd omgang "ketchup", FULDSTÆNDIG udkogte rodfrugter som nærmest var på vej til at blive opløst grundet de var kogt ihjel. Kødet var ikke krydret på nogen måde og alt i alt var det hele TOTALT smagsløst.
Vi var desuden oppe i baren og skulle bestille en sodavand og spørg PÆNT om de har en Cola Zero/noget lign. ( da vi håbede i kunne dække det behov ). Men, nej - vi får en smøret smil og en arrogant attitude da "I JO KUN HAR ØKOLOGISKE SODAVAND". Jeg var ved, at EKSPLODERE AF VREDE OVER TJENERENS ATTITUDE. Jeg måtte beherske mig og skynde mig at bestille noget inden det gik galt - MAGEN TIL FRÆKHED! Uanset og hun er manager eller en simpel tjener - så ville jeg STÆRKT overveje om hun er i det rigtige job.
Konklusion:
130,- for en burger af den kaliber - der er lige til skraldespanden er simpelthen for ringe.
Jeg HÅBER virkelig, at i strammer op for fremtidige gæsters skyld og får kontrolleret/smagt på maden i serverer den.
Jeg kommer aldrig igen og vil ikke anbefale det til nogen - da der stort set ingen gæster var, da vi blev betjent på denne måde.
OG sjovt i nævner stamgæster - der kom nemlig en asiatisk mand ind efter os som blev behandlet på en helt anden måde. Kan i overleve med stamgæster ?
Biomio - er alt hvad der er beskrevet herinde.
Folk får jo ikke noget ud af, at skrive løgne og postulater.
I burde tage kritikken ( selvom den er hård ) og tage det
som et WAKEUP CALL og bruge det konstruktivt.
___________________________
Anmeldese:
Vi blev ANBEFALET, at tage ind på Biomio til frokost efter en tur i DGI byen.
Vi kommer ind - blive betjent af en arrogant og ligeglad pige/dame ( der var 9 gæster tilstede udover os ).
Vi får sat os og får tildelt det kort man skal bruge til at bestille med hos kokkene.
Jeg tænker i første omgang, at det er et super fedt koncept mht. Økologi i forhold til kvaliteten af råvarerne. ( det skal i have ros for ).
MEN, vi bestille burgeren (med kød)...
( super flink kok som tog imod bestillingen med et smil ).
Vi får serveret:
En tør/hård bolle, en TYK aioli som ligner kartoffelmos som var smagsløs og med klumper. En tynd omgang "ketchup", FULDSTÆNDIG udkogte rodfrugter som nærmest var på vej til at blive opløst grundet de var kogt ihjel. Kødet var ikke krydret på nogen måde og alt i alt var det hele TOTALT smagsløst.
Vi var desuden oppe i baren og skulle bestille en sodavand og spørg PÆNT om de har en Cola Zero/noget lign. ( da vi håbede i kunne dække det behov ). Men, nej - vi får en smøret smil og en arrogant attitude da "I JO KUN HAR ØKOLOGISKE SODAVAND". Jeg var ved, at EKSPLODERE AF VREDE OVER TJENERENS ATTITUDE. Jeg måtte beherske mig og skynde mig at bestille noget inden det gik galt - MAGEN TIL FRÆKHED! Uanset og hun er manager eller en simpel tjener - så ville jeg STÆRKT overveje om hun er i det rigtige job.
Konklusion:
130,- for en burger af den kaliber - der er lige til skraldespanden er simpelthen for ringe.
Jeg HÅBER virkelig, at i strammer op for fremtidige gæsters skyld og får kontrolleret/smagt på maden i serverer den.
Jeg kommer aldrig igen og vil ikke anbefale det til nogen - da der stort set ingen gæster var, da vi blev betjent på denne måde.
OG sjovt i nævner stamgæster - der kom nemlig en asiatisk mand ind efter os som blev behandlet på en helt anden måde. Kan i overleve med stamgæster ?
For det første vil jeg sige, vi som tidligere sagt, altid er modtagelige overfor konstruktiv kritik. Vores mål er selvfølgelig at have glade gæster, der har lyst til at komme igen. Men når denne kritik ikke bliver givet til os på en sober måde og i situationen, men derimod resulterer i tilsvining på nettet, bliver vi nødt til at tage til genmæle. Hvis man har tiden til at sætte sig hjem og smide sin negativitet på nettet, vil jeg vurdere, at man også kan finde tiden til at give os et ærligt svar, når vi kommer rundt og spørger til jer og maden. Indrømmet, i travle situationer, når vi desværre ikke rundt og tale med alle. Men har man en klage/påtale/spørgsmål er kokkene altid til at gå op og tale med, eller man kan gribe fat i en af de søde værter/værtinder, der hellere end gerne vil hjælpe med at give en god oplevelse.
Først bliver jeg nødt til at reagere på en kommentar omkring vores hygiejne. Vores ansatte spiser ikke af maden og sætter skeen tilbage, hvor den kom fra - hverken i frontkøkkenet hvor det kan ses, eller i bagkøkkenet hvor det ikke kan ses. Kokkene smager på maden, smider efterfølgende skeen til opvask og tager herefter en ny ske i brug. Jeg betragter denne kommentar som værende helt hen i skoven og skrevet i affekt.
Med hensyn til ventetid, kan det forekomme ja. Det ligger vi ikke skjul på. Det står sågar på vores væg og i vores menukort.
Nogle gange kommer der spontant grupper ind på alt i mellem 10 og 50 mennesker og bestiller disse gæster mad før dig, kan der opstå ventetid. Når disse grupper kommer ind uden at have reserveret bord, er det ikke muligt for os at planlægge efter og sætte flere kokke på vagtplanen. Desuden kan man som gæst måske opleve kun 1 kok ude i vores frontkøkken, da de andre står i bagkøkkenet og forbereder. Men alle hjælper selvfølgelig hinanden med at gøre ventetiden så kort som overhovedet muligt. Og vi er så bestemt forhippet på, vores mad skal være frisklavet. Derfor kan der opstå ventetid.
Med hensyn til manglede råvarer er det til tider en udfordring, når vores leverandører ikke kan skaffe en specifik råvare. Vi må i disse situationer tænke kreativt og finde på erstatningsvarer. F.eks. rodfrugter i stedet for kartofler. Eller myntebrus til mojito, når vi ikke kan få frisk mynte. Sådan er det bare, når alting skal være 100% økologisk. Vi gør altid gæster opmærksomme på, når vi ikke kan lave tingene som vanligt.
I forhold til bestilling af mad og drikke kan det ske, at noget bliver overhørt/misforstået. Heldigvis sker dette sjældent og vi retter altid op på fejlen ved at lave det om, hvis gæsten ønsker det. Når en ret skal laves om, kommer den naturligvis først i rækken, så man ikke skal vente 2 gange.
I den nedenstående situation med burgeren vil jeg påpege, at vi prøvede at rette kommunikationsfejlen, men blev mødt med en ubehagelig attitude og en efterfølgende forventning om at få et gratis måltid. Vi står gerne på pinde for gæsterne, det kræver blot at gæsten er åben overfor at modtage servicen.
Heldigvis har vi mange glade gæster. Og virkelig mange stamgæster. Dette må skyldes, at vi, trods de vrede kommentarer herinde, kan lave god, sund og økologisk mad og give en god service. Og vi sætter stor pris på, når vores glade gæster også giver os en kommentar med på vejen.
Bio Mios filosofi er ikke at være en smart, hip, koncept restaurant. Vores mål som spisehus er at kreere gode økologiske oplevelser i en hyggelig atmosfære. Og stor tak til alle jer der tilkendegiver, at vi lykkes med dette.
På vegne af Bio Mio og personalet,
Dittemaria Søndergaard. Ass. manager - Bio Mio.
besøgte biomio den 21 okt 2011 kl 12. det er klart det dårligeste sted jeg nogensinde har besøgt!! fik 2 kolde burgere efter 1 times ventetid!!! 3 kokke der stod i et åbent køkken og spiste og uden hygiejne...AADDDDDDDDDDDD. ( man slikker da ikke på skeen og stikker den tilbage i maden når det kan ses)
Vil aldrig anbefale dette sted for nogle mennesker i københavn, det kan godt være det ser moderne og trendy ud, men de har bare lige glemt at det 100% er service og kvalitet det handler om når man driver restaurent.
Bio Mio virker så forhippet på at være "koncept" og "smart" og politisk korrekt at de glemmer hvad det egentlig handler om: at servere god mad for deres kunder.
Da jeg besøgte dem (for første og sidste gang) var grøntsagerne slatne, salaten brun i kanten og de varme retter var både lunkne og fuldstændig smagsløse. Jamen er der slet ikke et fornuftigt tænkende menneske i den biks der selv kan indse, at det er helt ude i skoven?!?
Hvor var det ringe! Jeg tror, at man fik bedre mad på Polensfærgen i de sene 70'ere.
Jeg sætter aldrig mine ben på Bio Mio mere og jeg vil aldrig nogensinde anbefale det til nogen, jeg kender. Aldrig.
Jeg er en af de tilsyneladene få heldige personer, der ikke umiddelbart kan tilslutte mig koret af negativ kritik.
Jeg har været meget tilfreds med den brunch, der blev serveret for mig en weekend for ca 1 år siden. Friskt, grønt og velsmagende.
Skal til brunch igen d. 6. nov., så håber at det stadigvæk holder.
Hej Mille Johansen / medarbejder paa Bio Mio (jeg læste din kommentar nedenunder og vil gerne kommentere på den)
Jeg har lige været ind og spise på Bio Mio for få timer siden (så vi lyver ikke om at have besøgt stedet..). Jeg underede mig over at vi næsten var de eneste da jeg sidst spiste hos jer for 2 år siden var der fyldt. Og det er endda søndag..
Jeg bestilte en vegetarburger og fik straks at vide at der ikke var flere kartofler til kartoflebådene (lidt underligt at løbe tør for sådan en essensiel varer i DK..), men jeg spurgte hvad jeg ellers så kunne få i stedet og pigen bag køkkenbordet sagde uhjælpsomt "jeg kan jo gi dig nogle grænsagsstenger eller noget...". Det måtte jeg jo så tage. Jeg kunne se at hun ikke rigtig hørte at jeg sagde vegetar så jeg sagde det igen. Jeg troede virkelig hun havde forstået hvad jeg bestilte der..
Efter de 20 minuters venten (stadig ingen i restauranten) blev jeg så serveret en kødburger.. Jeg gik op og snakkede med den samme pige og hende kolde svar til det var: "det hørte jeg altså slet ikke". Jeg har svært ved at se hvordan jeg havde kunne være mere tydelig og jeg var ikke imponeret over hendes reaktion - hun sagde næsten at jeg løg til hende eller jeg havde været meget utydelig. Hun sagde irriteret at hun kunne lave en anden burger til mig men jeg spiser kød og jeg ville rigtig gerne spise samtidig med min søster (jeg ser hende sjællendt, da jeg bor i London og det her var vores tur ude og spise).
Jeg spurgte om en rabat og efter lidt tid fik hun manageren over og sagde jeg kunne sætte mig ned - de skulle nok finde ud af noget.
Så da vi skulle betale regnede jeg med noget service, men der blev ikke nævnt noget som helst. Da jeg fortalte om hændelsen, sagde manageren meget ubehøvlet "jamen hun ville jo lave en ny burger til dig og det ville du ikke".. Hun gav mig nødtvunget 10% af og en virkelig dårlig stemning at ende turen på. jeg tror ikke dette er måden de vil køre stedet med så tydelig dårlig anmeldelser og med ingen kunder i butikken.
Farvel Bio Mio, undskyld jeg klikkede uheldigvis på en stjerne ovenover, det mener jeg ikke!
Har spist på Bio Mio en del gange efterhånden og jeg synes at jeg fik en god måltid mad hver gang jeg var det. Kan godt lide at stedet er anderledes hvad angå indretning og service. Det fleste gange har jeg fået pasta med kæmperejer eller oksekød og jeg var godt tilfreds hver gang.
Sidste gang jeg var inde og spise på Bio Mio var det meget skuffende oplevelse. Maden var slet ikke så god som de forrige gange jeg var der, den var kedelig anrettet og smagte ikke rigtig af noget. Den ret jeg fik, pasta med kylling, var ikke de 185 kr værd denne gang. Det er mig en gåde hvorfor der er så stor forskel på kvaliteten fra gang til gang, måske det er noget at gør med at det er forskellige kokke der laver maden. Skuffende var det ihvertfald. Derfor nedjustere jeg fra 4 stjerner til 3 stjerner.
Vil blot tilslutte mig koret af utilfredse kunder hos BioMio. Har spist der 1 gang og det var 1 gang for meget. Mange retter var udsolgt, selvom det var tidligt på aftenen. De retter, der var tilbage, hvoraf vi bestilte to, var i bedste fald smagsløse.
Rødvinen blev serveret lunken og smagte af Ribena. Hvis man vil finde bio-vine, så skal man gøre et helhjertet forsøg. Et meget skuffende besøg.
Priserne er alt for høje ift. kvalitet, og man skal huske på, at dette på ingen måde er en restaurant. Stedet minder om en offentlig kantine. Der er ingen service, og ud fra de præmisser sniger vi os ikke over en stjerne.
Ps. I øvrigt sjovt at se, at der efter en række dårlige anmeldelser af stedet, er kommet en del 6-stjernede anmeldelser. Det er komplet uforståeligt, men fænomenet er genkendeligt fra andre sølle spisesteder, der ikke bliver vurderet højt. Ofte har anmelderne kun 1 anmeldelse bag sig - I wonder why.
Dette er min første anmeldelse, men min oplevelse af Biomio MÅ jeg dele med andre.
Min kone, jeg og vores lille søn var for første gang forbi Biomio i går for at spise noget god mad, samtidig med at den lille mand kunne lege i det, af andre, roste legehjørne. Der var ikke mange mennesker, så der var ingen kø eller ventetid, men tilgengæld var maden VIRKELIG kedelig. Pasta med kylling til knægten smagte af INTET, ikke engang salt (85 kr). Jeg fik pastapesto, en ret man som proffessionel kok burde skamme sig over ikke at kunne ramme HVER gang, men det lykkedes faktisk her. Der var mere, ikke særlig lækkert smagende, pesto end pasta på tallerknen og retten var faktisk lidt ulækker (125 kr). Min Kone fik Mexikanske kødboller, som hun dog fandt rimelige, bortset fra de få kedelige grøntsager der var i.
Vi kom af med 500 kr. for en maden, 1 juice, 1 cola (30 kr for 25 cl.) og 1 lille øl. I forhold til kvaliteten, og den manglende servicering er dette uforskammet. Jeg skulle nok ha stolet på de andre anmeldelser af stedet og holdt mig væk.
Bio Mios take out har nu flere gange reddet mig på aftener hvor jeg har været for træt til at lave mad, men bestemt ikke har haft lyst til friture.
Jeg har spist på selve restauranten en enkelt gang, og det var bestemt også en fornøjelse.
Fælles for begge oplevelser er at råvarerne har været helt i top, og har været tilberedt nænsomt, så de har bevaret saft og kraft. Alle retter er desuden fulde af smag og god samvittighed.
Hvis jeg så bare kunne få opskriften på deres knold-aïoli, så ville jeg være lykkelig ;)
Jeg har været på Bio Mio for første gang i går aftes og det var en rigtig god oplevelse. Maden smagte virkelig godt, tjenerne var super flinke og stemningen var dejlig afslappet. Det er fedt, at man kan se kokkene arbejde, men vær forberedt på at det gør valget af mad temmelig svært - det hele dufter og ser nemlig godt ud!
For at få det bedste ud af aftenen, så husk at læse menukortet - specielt hvis I er flere, som skal betale hver for sig. Så skal I huske at sige det til kokkene. Men som skrevet, læs menukortet, for det hele står der!
Tak for en skøn aften.
Jeg har nu været på BioMio 4 gange, og hver gang har det været en dejlig oplevelse; lækker mad med masser af grøntsager og smag, smilende personale, som kommer og spørger, om man kan lide maden. Vinterboostsalat med pip er virkelig lækker. Sidst spurgte vi kokken om han ville anbefale de marokkanske kødboller eller karryretten, og da vi hentede karryretten, var der en lille skål med et par kødboller, så vi kunne smage denne ret.
Det er rart, at man kan få et stort glas mineralvand til en god pris. I det hele taget får man valuta for pengene, de mange grøntsager er et tiltrængt og forfriskende indslag i den Københavnske restaurantverden, og konceptet med kortene er smart, så der ikke er problemer med at dele regningen.
Man venter aldrig, når man kommer, og de ansatte er altid smilende og imødekommende. Man føler sig hensat til et andet land grundet den gode service.
Forstår slet ikke at man kan give BioMio mindre end 6 stjerner... vi kommer ofte forbi med børnene for at få et hurtigt måltid og oplever kun god mad og sød og venlig betjening. Kan klart anbefales
Jeg var inde og spise med min familie den anden dag og vi prøvede det nye vinter-menukort. Der var rigtig mange spændende retter, både nye som gamle - og de passer selvfølgelig til vinterens ingredienser. Dejligt at se at Tikka Masala er tilbage:-) Udover det prøvede vi deres hjemmelavede quinoa a la mande med bærcompot til dessert, rigtig lækkert. Jeg synes helt klart Bio Mio er et besøg værd, og jeg elsker deres afslappende system og betjeningen er altid tip top. Måske man skulle holde julefrokosten derinde i år?
ventetid, ingen smag, ingen betjening og for dyrt o forhold til kvaliteten...
Var sammen med 5 venner på Bio Mio i går. Maden er sådan set ok, men deres bureaukratisk system, med bestilling hos kokkene/i baren via et udleveret kort virker slet ikke til kundernes fordel. Det er teknik for teknikken skyld. Endvidere endt vi med alle at spise forskudt, da maden kom spredt ud over hele aftenen. Jeg måtte rykke for min mad to gange og sad og spiste, mens alle andre var færdige. Ikke specielt hyggeligt. Man skal åbenbart lave en fælles bestilling, hvis man vil spise sammen. Det får man bare ikke oplyst, så tjek gerne med personalet med de mange regler der er, når du skal bestille.
Personalet virker ret stresset og havde en tendens til at bitche både af hinanden og kunderne. Ikke videre charmerende.
Vær forberedt på at dit tøj stinker af stege-os efterfølgende. Det virker trendy med det åbne køkken. Bivirkningen er desværre at du lugter bagefter.
Det skal dog siges, at selv om der blev kludret big time med bestillingerne, så beklagede manageren meget og bød alle på gratis dessert.
Vi troede at Økologi, betød at der var orden i sagerne, men det her lugter langt væk af økologi argumentet for pengenes skyld. det hele er et klamt koncept, og maden er ikke særlig god, kokkene og personalet er top stressede, og deres arbejdsmiljø virker ulideligt. Det er totalt usmageligt det her, og efter at have ventet i 75 minutter på min ret, så er det altså totalt skuffende at den hverken er særlig frisk og sprød, men træt og sjoflet. Kunne have lavet det langt bedre hjemme. Kan ikke anbefale det her sjusk overhovedet.
Fra BioMio vil vi gerne pointere, at vi med glæde tager imod konstruktiv kritik. Men når det bliver til en tilsvining af vores koncept og personale fra mennesker, der lyder som om, de aldrig har sat deres ben på BioMio, vil vi gerne opfordre dem til at være det op til vore rigtige gæster at vurdere vores spisehus. Der har her på AOK været flere usaglige (og meget identiske?) udsagn fra nogle herrer, der mener, at vi er en elendig koncept-restaurant, der kun er ude på at udnytte folk. Vi mener ikke, at denne form for tilsvining hører hjemme i dette forum, og vi har også klaget direkte til AOK for at få fjernet deres nedværdigende kommentarer fra siden (uden der dog er gjort noget ved sagen desværre).
BioMio har været inde i en rivende udvikling, siden vi åbnede for 1 ½ år siden. Der er blevet lavet mange fejl for at finde frem til det rigtige koncept, og vi er bestemt stadig ikke fejlfri. Men vi gør vores bedste for at servere god økologisk mad fremstillet fra bunden af friske råvarer, og vi har nogle dygtige kokke, der tilbereder maden med kærlighed og respekt. Vi forsøger at give alle vore gæster den bedste oplevelse, når de kommer i vores spisehus, hvor vi tilbyder sund, klimavenlig og økologisk mad til overkommelige priser.
De seneste 2 måneder har vi haft spørgeskemaer ude blandt gæsterne for at se, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre. Til vores store glæde er vore gæster ovenud tilfredse med både betjeningen, maden og stemningen, og vi scorer top point i min 95% af alle svarene. Men som sagt: vi tager gerne imod konstruktiv kritik, der kan hjælpe os til at blive endnu bedre.
Smartness eller ej – vi er med på den bølge, der hedder sund, økologisk og klimavenlig mad. Netop derfor serverer vi også de fantastiske rodfritter, selvom nogen synes det er for 90’er agtigt,- og det bliver vi ved med☺
Bio Mio er et forretningskoncept, hvor alting udefra ser rigtigt ud. Maden er økologisk, der er en afslappet stemning, kokkende laver maden imens du ser på osv. Jeg var ekstrem skuffet over det meget dårligt og sløsede tilberedte måltid jeg fik, og hvad betyder det at maden er økologisk, når råvarerne er behandlet som affald på tallerknerne. Jeg kan IKKE anbefale Bio-Mio, da stedet vil skuffe enhver, som interesserer sig for et godt måltid mad. Den ene stjerne gives til den sodavand som jeg drak. Den var god, og jeg åbnede selv kapslen med min kniv, fordi man i baren glemte at tage proppen af.
Var her 2 aftener i træk. Maden var udmærket, dog ikke deserten. begge aftenener var der utrolig lang ventitid på knap 1 time, og begge gangene virkede vores bibber ikke. (efter min mening deres undskyldning på ventetiden) Her kommer vi ikke ind igen,
Hovedretten burde ikke koste mere end 85kr plus 10kr for økologien... Den koster derimod 165kr og for det får man ca. 90g kød, 7 stykker "rodfrugtfritter" som alle sammen var gulerødder, 4 salatblade og næsten lige så meget estragon mayo som der er kød.
Det kan godt være at de prøver at få folk til at spise mindre og bedre kød, men så smid da nogle flere grøntsager på tallerkenen - Og prøv så at finde på noget andet en bagte rodfrugter (læs wok-stegte i alt for meget olie ved for lav temperatur) som så slutningen af sin storhedstid i 90'erne.
Vil absolut ikke anbefale stedet til nogen...
Vi havde bestilt bord dagen i forvejen til en ganske almindelig torsdag, kom i kø hos en kok, der fik en 16-personers bestilling langet ind af en af de mellemmænd (tjenere), som menukortet ellers fortæller er "skåret væk" (for at vi som gæster, som der står, "kan gå direkte til kilden"). Vi ventede 5 kvarter, fik to retter ud af fire fejlserveret og forlod stedet halvsultne efter en dårlig afslutning på en aften, som begyndte fuld af forventninger til et møde med det nye kvarter ved den hvide kødby. Maden var i øvrigt jævn og ensartet, - og så fik vi osen fra den med hjem i tøjet. Et spisested præget af manglende overblik, fejlprioriteringer og dårlig kogekunst. Hos Bio Mio kommer vi ikke igen.
Bio Mio er et super hyggeligt sted. God, sund og økologisk mad til billige penge - hvad mere kan man ønske sig?:) Super betjening både i baren og hos kokkene og dejligt med et anderledes koncept. Glæder mig til det nye menukort kommer i september, så skal jeg helt klart på Bio Mio igen!.
Fik den bedste rød karry nogensinde, på biomio. Prøv den!
Biomio lever på alle måde op til de ellers store forventninger jeg havde inden besøget. Deres nye menukort er spændende og andeledes. Jeg fik en humus med grøndsagssticks og den bedst tilberedte fisk jeg har smagt, til hovedret.
Personalet var smillende og behjælpelige, og der var en helt speciel hyggelig atmosfære i restauranten, hvilket resulteret i vi blev siddende og prøvede de mange nye (også økologiske) cocktails...mmm..
Alt i alt en rigtig dejlig aften. Kan både anbafales hvis man man er ude efter noget sundt hurtigt mad, men bestemt også til en hyggeaften.
Biomio er helt sikkert et sted jeg vil komme i fremtiden.
Alt er noget rod i denne koncept-restaurant, der klinger godt i management og smarte filosofier, men som leverer mad aldeles uden kærlighed og respekt. Sådan her laver en forretningsmand mad, når alt handler om at forføre kunderne ind i sin butik. Det er useriøst dumsmart kapitalisme det her, og det belønnes med 1 stjerne. Prøv at besøge kokkeskolen fremfor handelsskolen næste gang der skal laves restauration.
Super lækker mad! Jeg spiste retten med nudler og smagssammensætningen var helt fantastisk. Stemningen er super god, og jeg elsker konceptet. Menukortet er rigtig fedt, kan godt lide detaljerne og informationerne man får om retterne. Jeg gik derfra med en dejlig følelse af at have spist sundt, nærende og fantastisk lækker mad.
KAN VARMT ANBEFALES!
Efter et par halvlunkne oplevelser på BioMio inden nytår, må jeg sige at de har taget revanche! Maden var flot og farverig og samtidig utrolig velsmagende! Helt sikkert et sted vi igen besøger indenfor den nærmeste fremtid!
Meget hyggeligt og stemningsfyldt! En skøn fornyende oplevelse!
Kold kedelig pasta i et hav af vand, olie og ingen smag, det var hovedretten hvis man var vegetar i går... Brownie til dessert var dog ok.
Ventetid på forkert og kold mad er 1.5 time.
BioMio er et skønt koncept med en god tanke bag, og de første par gange var jeg også yderst tilfreds med både menuen, maden og betjeningen.
De seneste to gange er jeg dog gået lidt skuffet derfra. Jeg synes, menukortet bliver fornyet alt for sjældent, hvilket er ærgerligt, eftersom BioMios koncept netop giver mulighed for at lave mad efter årstiderne.
Mit indtryk er, at maden er blevet lidt sølle og ordinær at se på, portionerne er blevet mindre, og alting mangler smag. Og priserne er trods alt så høje, at man forventer at få et godt, solidt måltid, man ikke umiddelbart selv ville kunne gøre mere interesant.
Min dom er, at hvis menuen ikke vedbliver at være spændende, eksperimenterende og fornyende, vil mine besøg på BioMio blive fortsat sjældnere, hvilket er en skam, da jeg egentlig gerne vil støtte den økologiske idé og det sunde koncept, BioMio ellers står for.
Endnu en koncept restaurant uden nogen form for respekt for mad, råvarer eller gæster. Alting på Bio Mio centrerer sig om at få lokket penge ud af publikum, som så til gengæld selv serverer deres mad, nuvel fair nok, og også sjovt, bare ikke når det tydeligt er for at spare på gulvpersonalet. Maden er og bliver elendig. Må man diskret foreslå at ansatte uddannede kokke? Nå nej, de skal jo have overenskomsten på 265 i timen. Duer simpelthen ikke det her.
Første gang jeg besøgte BioMio var fordi min veninden foreslog mig det og sagde at jeg kunne få serveret nogle af de lækre økologiske fødevarer som jeg som regel bestiller online: http://www.netspiren.dk/pl/Sund-mad-418.aspx - indrømmet, jeg er en helsefreak og derfor havde jeg store krav til BioMio. Meeen jeg synes ikke helt deres kvalitet levede op til mine forventninger. Det var udmærket, men jeg ville hellere betale 10% mere for at få 10% bedre kvalitet. De får 4 *
vi var et selskab på fem personer, og der var ikke en eneste der var tilfreds med oplevelsen. maden var alt for kold, lavet med dårlige varer, smagte kedeligt og efterladte kun en skuffet og tom fölelse i maven og hjertet. forfärdeligt dårlig personale. spis aldrig her!!!
Bestilte en forårssalat, hvor der på menukort stod at den indeholdt bønner. Da jeg fik min salat, er der ingen bønner i ,så jeg henvender mig til kokken. Kokken tager en kikærte op af min salat og fortæller mig at det er en bønne...hvorefter jeg gør ham opmærksom på at det er en kikært. Hvorvidt kokken ikke ved hvad en bønne er ,eller om han blot troede at hans kunder er dumme, ved jeg ikke - men temmeligt pinligt uanset hvad der er tilfældet! Salaten var på ingen måde imponerende - smagte som om den bestod af frosne grøntsager....
3 stjerner for udsøgt mad, meget venlig og smilende betjening og en dejlig oplevelse. Det eneste der trak ned var den manglende varme og alt det træk der kommer af at dørene gaber 1 cm, selvom de er lukkede ud til.
Hvis man skal besøge BioMio SKAL man have rigeligt med tøj på. For det er pivkoldt!
Det var 4. gang jeg besøgte Bio Mio. Desværre må jeg konstatere at det kun er gået én vej for restauranten - og det er ned ad bakke.
Manden, eller retterne. er super og da de først startede varme, veltilberedte og god smag. Vi var der senest en onsdag aften sidst i januar. De 2 "kokke" havde mere travlt med af fjolle rundt end at varme mad - det resulterede da også i, at vi ventede en time på maden. Det er til tider også ok hvis der er travlt i restauranten, men her taler vi om retter der varmes op - ingredienserne er forlavet og det "samles" og opvarmes. Fuldstændigt uacceptable at skulle vente i en time. Til serveringens fordel skal det dog siges at de bød på drikkevarer, lidt dukka og brød og undskyldte den lange ventetid. Synd de skal trækkes med 2 fjolser i køkkenet. Der var i øvrigt svine koldt, men det arbejder man på.
Skuffet må jeg konstatere at det var alle gode gange 4 jeg har været der. ikke igen.
Prøvede BioMio for et par måneder siden og blev slemt skuffet over maden - stedet er hyggeligt - men maden holder ganske enkelt ikke. Tiden var kommet for at give BioMio en sidste chance og vi fik Chicken Masala og "Vintergryde" - begge dele med "tørt" kyllingekød og fuldstændig uden smag - meget skuffende at det kan gøres så dårligt og neutralt. De to stjerner tildeles for 1. ideen bag BioMio og 2. venligt og imødekommende betjening i hyggelig omgivelser. Et råd herfra , besøg BioMio til en drink - men drop maden - du vil blive slemt skuffet.
Besøgte Biomio med en veninde og det var en spændende fornøjelse. Indretningen, stilen, menukortet, udvalget alt var perfekt og overaskende. Vi bestilte begge en chicken Masala - og blev meget skuffede. Det smagte af ingenting, der var ingen krydderier, salt og peber manglede også. Det er ærgeligt at give folk forventninger omkring en kendt ret med meget smag for så at servere en rigtig kedelig ret. Det skal lige siges at alle råvarer var superlækre og friske, men det er bare ikke nok. Jeg giver tre stjerner for ambitionerne, det smilende personale, stemningen og det bedste brød jeg har fået meget længe. Jeg prøver igen en anden gang!
Ventetiden har været et problem, enig. Men de har for nylig fået en lille bipper, man får med ned på bordet, som så ringer, når maden er parat.
Mht. maden har jeg de fleste gange været fuldt ud tilfreds, så at give det udmærkede spisested 2 stjerner er bestemt i underkanten.
Jeg synes at BioMio er et godt sted at spise. Indretningen er hyggelig, det lidt anderledes koncept fungerer ganske udemærket, betjeningen er høflig og maden er god. Mit eneste kritik punkt er, at brødet er lidt for dyrt og der burde være en smule mere af det.
Jeg synes, at konceptet og ikke mindst maden er fortræffelig! Jeg glæder mig allerede til at komme igen, og igen, og igen, og igen...
Et glas vin = 55 kr = en tand for dyrt
jeg syntes at der burde være mindst 250 kalorier
Glædede mig til en aften med økologisk mad (som jeg er vant til at få tilberedt med respekt for økologien!)
Jeg kan kun sige én ting om maden: SKUFFENDE!!
Betjening, humør og service i top (èn stjerne for det) - men maden...tsk..tsk. : EN OMMER!! - En Sirloine Steak skal være MØR.
Stedet må leve højt på deres økologi certifikat - men de mangler fokus på madlavning.
OG HOLD DIG FRA APPLE Crumble desserten - det er en gang sjask bestående af bagte æbler med Müsli!!!????!!! - Hvornar er "crumble" blevet til morgenmad?
Gå et andet sted hen - hvis du vil have veltilberedt mad. Er du øko-fanatiker uden smag for en god middag...så værsgo!
Og til BIO-MIO - Gør det bedre!!
Jeg har været der to gange. Begge gange har jeg forladt stedet lettere skuffet. Begge gange pga. maden. Indretningen er lækker, og jeg syntes også konceptet er spændende. Personalet har begge gange været venlige og prof. Desværre har maden været lidt for "ordinær". I går fik jeg deres spicy beef. Den var virkelig kedelig, med for mange nudler, for lidt grøntsager og kød. Bare sådan en jævn kedelig smag, og ingen soya eller chili til at udbedre det. Ret skidt, specielt hvis man sammenlign. med de omkringliggende thai-steder.
Jeg er enig i at indretningen er godt tænkt og her stopper min ros også. Forestil jer en atmosfære, der kunne være hvis folk blev mætte og blev serviceret.. men det er nok for meget at forlange med det "gavmilde" prisniveau og eftersom at maden er 100% øko. Nej, fandme nej. Disse ovennævnte ting bør være i orden i et spisehus og eftersom at maden ikke smager sønderlig anderledes end på de caféer, hvor de bilder sig ind at kunne lave en wok-ret, bør man i det mindste blive få mere en sølle 200 kalorier i en ret til 130,- Det er jo vanvittigt når et daglig indtag er ca. 2000 kalorier - I rest my case..
Hej, en kort kommentar herfra.
Om smagen. - Smagen er der ikke noget galt med som sådan,- den mangler bare !.
Gør Jer selv den tjeneste at skrue op for smagen, gøre maden enkelt og ligetil.
I har alt hvad der skal til: Et super fedt indrettet lokale (flotteste indretning i DK !), bedste beliggenhed, et godt koncept, de bedste råvarer.
For pokker,- kom nu,- hvor svært kan det være !.
Kh. en madglad mand.