Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Bindia ved Trianglen

  • Foto: PR Foto: Ikke oplystFoto: PR
Trianglen fik i 2003 en indisk restaurant, der er navngivet efter den prik indiske piger sætter mellem øjenbrynene. Priserne er ikke helt billige, men deres butter chicken med rosiner og honning er fantastisk.
På Trianglen åbnede i 2003 en indisk restaurant, der er navngivet efter den prik, nogle indiske piger sætter mellem øjenbrynene, for at vise at de er gift. Priserne er ikke helt billige, men B'indias butter chicken med rosiner, honning er fantastisk.

Maden
Maden på B'india er nordindisk, og er du butter chicken-fan, er et besøg på B'india et must. Restauranten siger, at de laver alt fra pappadums over brød til curries selv, men du brænder dig ikke på pappadums'ne, når de bliver serveret.

B'india har omkring femten forretter at vælge imellem. Det kan f.eks. være friturestegte løg, linsesuppe eller pandekage med koriander, chili og mozzarella. De fleste ligger i prislaget 30-50 kroner. Derefter følger en håndfuld kyllinge- og lamme-, fiske- og vegetarretter og et par sideretter. Alle retterne fås som take away med 10 procents rabat.

I Nordindien spiser man brød til sin mad, som ofte indeholder kød, hvor man i syd mest spiser ris og grøntsager. Ligesom på de fleste andre indiske restauranter er ris eller brød ikke inkluderet i hovedretten, men bestilles ved siden af.

Hos B'india kan du få hvedebrødet nan både med og uden hvidløg, roti, der er lavet på grahamsmel uden gær, og paratha, som også er fremstillet uden gær på grahamsmel og penslet med ghee, der er klaret smør.
Hos B'india er risene stegte, hvilket ikke ligefrem bidrager til at nedsætte kalorieindtaget ved en indisk middag.

Vinkortet er overskueligt og italiensk, hvis du ikke vil drikke øl til indisk mad, hvilket altid er et sikkert valg. Vil du helt undgå alkohol, kan du bestille en lassi, som er en yoghurtdrik, der enten er salt eller sød eller smagt til med mangojuice. Er du frisk på at smage en anderledes drik, kan du bestille en sakangvi, som er saft fra limefrugten blandet med vand og salt og smager højst særpræget.

Indretningen
Af en indiske restaurant at være er B'india næsten minimalitisk i sin indretning. Væggene er dels beklædt med træskærerarbejde, dels malet laksefarvede. Man sidder tæt.

Historien bag maden
Den indiske mad, som vi kender fra europæiske restauranter, er i store træk fra Nordindien, hvor kokke i stormogulernes hære, som bestod af arabere, persere, tyrkere, mongoler og andet godtfolk, blandede deres yndlingsretter fra hjemlandets vemodige køkkener. Historien lyder, at stormongulerne opfandt en ret, som kunne give dem styrke, så de kunne opfylde deres pligt som ægtemand overfor alle deres koner i et ofte omfattende harem. Navnet på denne efter sigende livsforlængende, helbredsgivende og potensforøgende spise blev curry, og for at gøre den så virksom som mulig, brugte man kun kød fra hanner, som netop var blevet kønsmodne, i troen på at man derved kunne optage dyrenes virilitet.

De basale ingredienser i curryen er løg, hvidløg, tomater og ingefær. Stormogulerne, der havde råd til det, brugte desuden kostbare krydderier som gurkemeje, safran, kanel, nelliker og kommen. Krydderierne blev så efterspurgte, at europæere stævnede ud på lange sørejser for at bringe dem hjem. Som vi ved, var det ikke alle, der gik i land på det kontinent, de havde sat kursen efter, hvilket forklarer hvorfor de indfødte i Amerika, kom til at hedde indianere...



Læs Alt Om Restauranter i København.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Nice service but poor food

When entering Bindia you go through an orange plastic cloth you think you are entering a circus but you are entering a very nice place beautifully setup. We did see several guests not using this entrance as they should have but went to the take away.
The restaurant itself is very modern with many pictures of everyday life in India, but not showing the rich part, one can think why they left that out since the surroundings are very modern in the restaurant. The pricing for the food is in the high end when you look at what they are serving you. The food seemed like you had leftovers and not in the good way, the chicken seemed stale in taste and the lamb was over cooked. When going to an Indian restraint you expect spicy food but it was not. It is truly a disgrace to Indian food, the intention is to make money and not make good food.
The service was very nice the girls present the dishes well and always there to service you, in the room there was a large silo so if you want get eye contact with the staff this silo can be in the way.

The food was 1 out of 6 and the service was 4 out of 6 we still give 1 stars because the food was not good enough. Normally one takes a doggy bag but not from here. The only good thing we have to say about the place is the Service and surroundings which was nice. Bindia really needs to work on its preparation of its food as it’s not what one can expect from an Indian restaurant that wants to be in a class which it truly isn’t.

 

Vedr. indlæg fra Gitte Nielsen

Jeg sad lige og kiggede de forskellige indlæg igennem, og faldt blandt mange positive kommentarer over dit indlæg, der jo desværre er af en noget anden karakter. Tillad mig herunder at give dig et svar:

Kære Gitte,

Tak for din feedback.

Jeg er rigtig ked af, at høre om din dårlige oplevelse i vores restaurant. Jeg har ellers talt med flere andre gæster, der også var til stede i restauranten denne aften, som i hvert fald ikke kunne nikke genkendende til din oplevelse. Det ændrer jo desværre ikke på, at I havde en dårlig oplevelse, hvilket jeg beklager meget.

For lige kort at gennemgå de punkter du er skuffet over:
- Prisen for menuen er fuldstændig identisk med vores normale priser.
- Tilbehør er ad libitum, og bliver lavet ligeså hurtigt, som køkkenet kan følge med.
- De mere erfarne tjenere tager over for dem, der kun er tilkaldt som ekstra hjælp i dagens anledning.
- Ejeren arbejder ikke selv i restauranten, og var således heller ikke til stede denne dag.
- De 4 øl, som du siger, ikke tilhørte jeres selskab, betalte I jo heller ikke for. Der er ikke nogen, der er blevet tilbageholdt, men som udgangspunkt går man jo som gæst ikke, inden regningen er betalt. Det er en travl aften, og der kan selvfølgelig ske fejl, men vi gør vores bedste for at minimere disse fejl.

Vi har siden dit indlæg derfor lagt hjernerne i blød, for at finde ud af, hvad vi fremover kan gøre bedre, for at sikre at ALLE vores gæster kommer videre med fulde maver og en god oplevelse i bagagen.

Vi har derfor gjort følgende tiltag, for at sikre ovenstående ifbm. arrangementer i Parken:
- Der vil fremover findes 2 menuer at vælge imellem, til hhv. 200 og 250 kr. pr. kuvert (baseret på vores alm. priser). Det vil selvfølgelig stadig være muligt at vælge mellem lam, kylling eller vegetarisk.
- Fremover tager vi alle bestillinger til disse dage udelukkende via vores hjemmeside og dermed mail (hvilket desværre ikke skete i jeres tilfælde, da I reserverede i sidste øjeblik). På denne måde kan vi vende tilbage til alle kunder, med lidt praktisk info om menu mm., således at ingen - som jer - ankommer uden at være indstillede på dette.
- Der vil fremover blive indkaldt (endnu) mere personale til disse aftener, så ingen kommer til at føle sig oversete af betjeningen.

Jeg vil endnu en gang beklage jeres dårlige oplevelse - jeg håber du kan se, at vi tager din feedback meget alvorligt.

Med venlig hilsen
Jacob Langhorn
Bindia Administration

 

Et orgie i kvalitetsmad og god service

Min familie og jeg har over de sidste 2 måneder spist et par gange på Bindia. Vi er hver gang blevet forbløffet over den høje madkvalitet, hvor der udvises stor respekt for råvarerne og kæles for enhver detaljer. De to indiske brødre, der i dag driver en kæde af restauranter og take-aways, har formået at løfte den indiske madoplevelse op på et niveau, som ikke tidligere er set i Danmark. Vi fik bl.a. en af de store butterchicken-menuer og det smagte himmelsk fra først til sidst. Det er desuden et nice touch, at de forskellige basiskrydderier i det indiske køkken forklares i den mappe, man får ved ankomsten. Vores mange spørgsmål til retterne blev besvaret med et smil og med et usædvanligt højt serviceniveau. På intet tidspunkt var der noget at udsætte på de søde pigers service. Det er korrekt, at man kommer længere på engelsk med enkelte af tjenerne, men måske var det også på tide, at den store verden kom til Danmark og ingen dør af, at skulle slå over i engelsk for en kort bemærkning.
Selve indretningen af Bindia Trianglen er helt nymoderniseret og må have kostet et større millionbeløb. Der er brugt lang tid på detaljerne og på at se helheden, og man føler mere, at man sidder på en loungeclub i Soho end på en restaurant på Østerbro. Hér forstærkes det internationale miljø af de internationalt orienterede tjenere.
Det helt overordnede indtryk for os var, at Bindia Trianglen har lagt sig på et langt højere kvalitetsniveau end den typiske standard-indiske restaurant i Danmark/København. Vi har spist indisk/pakistansk i København gennem de sidste 20 år og har fulgt udviklingen tæt. Der er i dag rigtig mange steder, hvor man kan få smidt en curry eller en tandoori i nakken for ingen penge. Men der er kun et sted i København, hvor englene synger, når du spiser din butterchicken, og det er Amer Sulemans diskrete restaurant på hjørnet af Blegdamsvej. Bemærk iøvrigt, at Bindia-konceptet udemærker sig ved at have et meget billigt take-away-kort. Jeg smider uden at blinke fulde 6 stjerner efter Bindia. Men det er så kun fordi, man ikke kan vælge 7 ;-).

 

Hov - glemte lige min rating :)

 

Rigtig rigtig god oplevelse - kan klart anbefales !!

Jeg har spist i restauranten også før de fik en makeover og var tilfreds dengang, men jeg må ny alligevel sige at de har oppet sig. Super fed ny stil og rigtig dejligt mad. Smilende og venlige tjenere. Kan klart anbefales.

 

Horribelt, uhøfligt og dyrt

Jeg og 12 af mine kolleger spiste på Bindia på Triaglen. Grundet et arrangement i Parken havde restauranten indskrænket deres menukort til en pre-set menu til 250 kroner p.p. Det er efter min mening dyrt, når der desværre ikke var tale om gourmet. Menuen inkluderede nogle tørre pappadums uden nogen særlig smag med diverse dippings som ingen af os kunne smage forskel på, en lunken vandtynd linsesuppe med nøjagtig samme smag som dippen samt en karryret. Vi fik retterne forskudt, så der gik længe før alle havde fået noget at spise. Desuden var der to små glas med ris (på størrelse med et kaffekrus) til 13 mennesker samt 3 naanbrød. Da risen kun rakte til halvdelen af selskabet og naanbrødene kun rakte til et lille hjørne til alle, bad vi pænt om lidt mere, hvorefter ejeren surt svarede, at vi jo havde fået. Vi spurgte efterfølgende en anden tjener, som hjalp os. Ejeren behandlede ikke sine ansatte særlig pænt og råbte ofte ad dem, hvilket resulterede i et stresset, underkuet personale som tabte den ene ting efter den anden. Det var under hele forløbet meget svært at komme i kontakt med personalet for at bestille drikkevarer, og når en af stedets unge tjenere kom os til undsætnig, blev denne viftet væk af ejeren, som havde mere travlt med at få stuvet flere mennesker ind på stedet. Under betalingen fik vi lov til at betale seperat, men da enkelte ville betale med kontanter blev han sur, og sagde at han ikke samlede penge ind, og at vi måtte finde en blandt os til at gøre det. Så ryger ideen med at betale seperat noget. Da vi havde betalt manglede der 200 kroner, og da vi efterså regningen, bemærkede vi, at han havde sat 4 øl for meget på. Ejere blev igen rasende og bad os om at hente de folk fra selskabet der allerede var taget hjem. Det ville vi selvfølgelig ikke, da vi ikke ønsker at betale for noget vi ikke havde modtaget. Horribelt sådan at blive tilbageholdt.

 

Den bedste indisk restaurant i hele København

Østen mad bringes til vesten… rigt mulighed for at sammensætte maden i henhold til smagsløgene.
Rigt på råvarer og krydderier tilpasset til den enkeltes behov.
Det rette sted for familiehygge eller en tur i byen for de nyforelskede.

 

Den bedste indisk restaurant i hele København

Østen mad bringes til vesten… rigt mulighed for at sammensætte maden i henhold til smagsløgene.
Rigt på råvarer og krydderier tilpasset til den enkeltes behov.
Det rette sted for familiehygge eller en tur i byen for de nyforelskede.

 

Bindia is - great food...great atmosphe...great service.

DSinDK
Dinner at Bindia was a memorable experience. The food is super-tasty...the atmosphere is chic-Scandic...and, the servers & staff are true professionals. Had a great time and would probably rate Bindia as the best Indian dining experience in Copenhagen.

 

Meget flot

Bindia har været under ombygning og endelig har de åben igen. Jeg har ikke set sådan en flot indisk restaurant i byen, lidt for skandinavisk men meget hyggelig
Jeg kan godt lide deres koncept at maden er ikke så fed. Menu kort er meget enkel og velbeskrivende.
Jeg elsker deres mad og ønsker held og lykke til dem.

 

Ang. arrangementer i Parken

Kære gæster
Når der er arrangementer I Parken, er vores restaurant altid fuldt booket. Og med det forstås, at hver eneste plads I restauranten er reserveret, på ethvert tidspunkt op til starten af det pågældende arrangement. Derfor sender vi i god tid en mail til de gæster, der har reserveret, hvor vi oplyser om den begrænsede tid ved bordet – halvanden time – og som vedhæftet fil, findes aftenens menu. Reservationen er først godkendt, når gæsterne har bekræftet denne mail. Destomere ringer vi altid nogle dage I forvejen, for at få bekræftet, at reservationerne stadig er gældende, samt at dobbelchecke antallet af gæster. På aftener som denne, er efterspørgselen på siddepladser ekstremt høj, og derfor har vi af erfaring valgt at indordne disse aftener under et specielt system. Dels betyder det som førnævnt, at den tid man har bordet ikke er ubegrænset, og dels betyder det, at vi begrænser menukortet til nogle udvalgte retter, som vi sammensætter med tilbehør, som en slags menu. På denne aften, var prisen på en sådan menu 180 kr. Det er 60 kr., eller 50%, mere end hvad en hovedret koster normalt, ja. Men det I glemmer er, hvad der så følger med denne hovedret i aftenens menu. Det er ris: 20 kr., naan brød: 20 kr. og raita yoghurtdressing: 30 kr. Og disse priser er for én portion/ét brød, hvorimod menuen denne aften indebar gratis påfyldning af alle tre slags tilbehør. Så prisen har IKKE været forhøjet – tværtimod! For de, der skulle være I tvivl, er det kutyme på indiske spisesteder, at hovedretter og tilbehør er opdelt.
Intentionen med alt forarbejde: mail og opringning, er netop at forebygge kaos på selve aftenen, således at det ikke kommer til at føles, som om man må sluge maden, for at nå ud igen til tiden. Derfor opmaner vi til, gennem mail og opringning, at gæsterne skal være på restauranten til aftalte tid, samt at afgive deres bestillinger nogenlunde hurtigt. Man kan endda afgive bestilling pr. mail i forvejen, for at gøre det endnu lettere. I de fleste tilfælde fungerer vores system, men det kan desværre ikke helt undgås, at nogle gæster vil få en forringet oplevelse, som følge af det tidspres vi er under disse aftener. Men sådan er det jo på alle spisesteder i nærheden af Parken, på disse aftener, for som du selv nævner, er de jo også fuldt bookede.
At Jeres mad ikke var ordentlig varmt, beklager jeg dybt – det må simpelthen ikke ske, ikke engang på de travle aftener! At tjeneren var kommet til at smide en halv pakke cigaretter ud er selvfølgelig beklageligt, men som regel, når en gæst efterlader en pakke cigaretter på bordet, er det fordi det er skrald, i modsætning til, hvis det havde været en pengepung eller et sæt nøgler. Ydermere mener jeg ikke, at hverken prisen, eller den tid, I havde ved bordet, kan beklages. Det var I jo blevet oplyst om, og havde takket ja til, så det kan vel ikke rigtig komme bag på jer? At få en sådan aften til at fungere er nødt til at være et samspil mellem restauranten og gæsterne, så derfor forsøger vi at forberede vores gæster på de forhold, der er i restauranten den pågældende aften, således at oplevelsen modsvarer gæstens forventninger. Jeg beklager, at det ikke lykkedes i Jeres tilfælde!

Med venlig hilsen,
Amer Suleman, ejer af Bindia.

 

Dårlig moral & Dårlig service

I andledningen af Depchemode koncerten havde Bindia valgt at skære menuen ned til et begrænset altal retter hvilket er forståligt nok når der på sådan en dag kommer en del flere mennesker end normalt.

I samme andledning valgte Bindia ligeledes at hæve priserne med 50% så den billigste ret som normalt kostede 120 nu kostede 180 - Det er fandme dårlig stil.

Hvis de så havde forhøjet service niveauet tilsvarende så havde det været ok, men nej pga. de mange extra gæster så havde de ansatte så extremt travlt at servicen røg totalt i bund.

Bindia er helt sikkert ikke et sted jeg sætter mine ben igen.

 

Gennemført ubehagelig oplevelse

Vi, et selskab på 9, havde i god tid reserveret bord den 30/6 hos Bindia, så vi i ro og mag kunne spise middag inden aftenens DM koncert i Parken. 4 dage inden ringede restauranten mig op og bad mig (meget bestemt) om at bekræfte, hvor mange vi blev. Da jeg nævnte, at vi muligvis blev 10, fik jeg at vide, at dette skulle jeg så sandelig bestemme mig for NU, og at vi i øvrigt kom til at betale for de gæster, der ikke kom. Da der ikke var tid til at reservere bord et andet sted i nærheden til 10 på så kort tid (alt optaget pga koncerten), beholdt jeg reservationen.

Allerede inden alle var kommet, blev vi to gange spurgt, om vi ville bestille. Man var ikke i tvivl om, at de allerede på dette tidspunkt havde travlt med at få næste hold gæster ind. Pga travlhed havde restauranten valgt at indskrænke sit menukort til få udvalgte retter fra deres almindelige menukort. Til lejligheden havde de valgt at sætte priserne for en hovedret op med 60 kr. eller 50% (!) Vi bestilte, og maden ankom lun til bordet. Det var kun 4 ud af 9, der fik mad, hvilket skyldtes, at tjeneren havde hørt forkert. Vi havde knapt nok spist færdig, da vi af chefen blev præsenteret for regningen, som vi helst skulle betale samlet. Da vi gerne ville have en kop kaffe, nærmest råbte chefen "Hvor mange?". Vi bestilte ved håndsoprækning og nåede heldigvis at spørge, hvad slags kaffe, de havde. De kunne kun byde på indisk kaffe, for andet havde de ikke tid til!

Vi nåede kun akkurat at rejse os fra bordet, hvorefter det blev ryddet. En pakke cigaretter på bordet forsvandt derved. Da der blev spurgt efter cigaretterne, fik vi bare svaret "nej nu er bordet ryddet, så de er smidt ud!" Godt det ikke var en pengepung, der var blevet glemt på bordet.

Ved betalingen ville chefen ikke tage imod separat betaling (dette kunne vi naturligvis have insisteret på, men vi havde en koncert, vi skulle nå, og jeg gad derfor ikke diskutere med den stressede chef), så vi havde selv at regne ud og sørge for, han fik alle penge på en gang.

Alt i alt - fra ubehagelig opringning over stærkt forhøjede priser i dagens anledning, ubehagelig betjening og lune, for små portioner til følelsen af at blive sparket ud, inden maden var halvvejs nede - en rigtig dårlig oplevelse.

Jeg og mine 8 medspisende kan absolut ikke anbefale stedet.

 

Det er godt, men dyr take-away

Spiser meget take-away og Bindia er god, men den er for dyr. Det er jo lige så dyrt som sushi! Kunne I finde nogle mere studentervenlige priser.

 

Uprofessionel betjening

Selv om vi kom som de aller første gæster en søndag kl. 17.30 og bestilte samme 3-retters menu til os alle 3, gik der alt for lang tid mellem retterne, og tjenerne spurgte aldrig til, om vi manglede noget. Dermed blev vi tvunget til at tage en pause i hovedretten for at fange tjenernes opmærksomhed og bede om og vente på mere ris og brød. De to tjenere, som ikke snakkede dansk, men hellere ikke var indiske, var uprofessionelle i deres prioritering af opgaver og gæster.
Maden var helt ok, ikke imponerende. Hovedretten bestod af to skåler kyllingret og en skål lammeret, begge i samme slags sovs, som var helt standard. Vi prøvede 3 ud af 4 mulige desserter og ingen af dem var noget særligt - og det kan undre, at det tog 20 minutter at forberede den: To af dem var en skål med tre kugler ens sorbetis (der smeltede meget hurtigt), den tredje var en indisk gulrodskage, der ikke smagte så meget andet end sødt.
Vi fik en helt ok søndagsmiddag, men prøver nok et andet sted næste gang.

 

Fin indisk restaurant

Jeg har spist på B'India et par gange. Jeg vælger som regel denne restaurant hvis det skal være ude og det skal være indisk. Generelt synes jeg at de holder et fint niveau hvor der er masser af variation og smag i retterne. Betjeningen er middel - venlig men af og til lidt svær at få opmærksomheden hos. Prisniveauet er lidt højere end andre indiske restauranter.

 

Polsk cafeteriamad

Aftalte med min kone at spise indisk og valget faldt (uheldigvis) på B'India. Synes ærlig talt ikke det var ret godt. Retterne kom på bordet nærmest før de var bestilt og smagte kedeligt. Ikke decideret dårligt, bare kedeligt. Butter chicken: En kønsløs u-indisk omgang, der mest smagte af sukker og tomat. Tjenerne kunne ikke tale et ord dansk. Det er hvad det er, men forstærkede blot indtrykket af polsk cafeteria.

 

WOW!

Tullede lidt rundt med min familie og kom ind på Bindia... Billigt, super god (om end lidt påtrængende tjener) service. Vi delte en del forskellige retter, jeg fik lam i koriandercurry, som nok er den bedste jeg har smagt siden et indisk bryllup i 2005! Der skal jeg tilbage til!

 

Fantastisk mad

Jeg var ud at spise hos Bindia sammen med min familie for en uge siden. Vi var et stort selskab på 12, da vi fejrede min datters fødselsdag. Det var en fredag og Bindia var propfuld, men alligevel blev vi overrasket af deres meget venlige og smilende betjening. Vi bestilte 5-retters menu, hvor vi startede med en dejlig linsesuppe med kylling i, efterfulgt af 6 forskellige forreter, bl. a. shekh kebab og tunfisk, som smagte rigtigt godt. Det var tjeneren, der hjalp os med at vælge de forskellige forreter og hovedretter således, at vi fik smagt på meget forskelligt. Hovedretterne smagte lige så godt som forretterne, vi fik bl. a. lamb i spinat sauce og butter chicken, som bestemt fortjener dens rygte. Al maden smagte simpelthen vidunderligt. Vi fik også anbefalet vin og øl, som passede fint til maden. Personalet guidede os gennem hele menuen og vi fik forklaret de enkelte retter. Det var en ægte madoplevelse. Et besøg hos Bindia er bestemt anbefalelsesværdigt.

 

Lækre indisk delikatesser

Midt på ugen var jeg med min kone og vores 2 små børn på Bindia ved Trianglen, hvor vi eksperimenterede os frem i det indiske køkken. Alt fra foretterne til deserten var en ren nydelse. Endog var der børneretter som ikke var alt for stærke og en ren succes for vores ælste søn. Betjeningen var hurtig og venlig, og stemningen i restauranten var behagelig og uhøjtidelig. Det er bestemt et sted vi vil anbefale andre, og vi kommer tilbage igen.

 

Tjahh... så var der kamp i Parken igen i aftes (FCK-Lens), og vi havde bestilt bord til klokken 18:00, som burde være tidsnok til lidt indisk mad. Første indtryk var en ikke videre indbydende restaurant... det så faktisk halvsnusket ud, men vi får sat os alligevel (vi ville jo gerne ha' indisk mad). Overraskende er det så, at der er (nævnt andre steder i anmeldelserne) lavet fodboldmenu(???), hvilket betyder at de kun har fem retter/menuer at vælge mellem.. skuffende...!!! Er ikke helt i orden, at de ikke oplyser det ved bordbestilling eller måske ved opslag til indgangen, så man kunne have fundet et andet sted, hvis man ikke var indstillet på det. Vi fandt faktisk først ud af det da vi sad ned.
Betjeningen var udemærket og bestod af ca. en overtjener og kok (som var indere) og ca. 8 østeuropæiske piger som ikke kunne tale dansk; ret så travle men nu flinke nok selvom der ikke var meget smil og overskud hos dem.
Selve maden bestemt rigtig rigtig god, men tak skæbne for en pris 175,- pr. menu og 55,- for en halv liter Hoegarden. 460,- for under en times restaurantbesøg er simpelthen for dyrt ift. hvad vi følte vi blev beriget med!!! Da vi havde spist forsvandt tallerknerne med et knips, og DanKortet blev flået ud af hånden på mig inden vi havde modtaget selve regningen; og så stød der søreme allerede to nye gæster og nærmest ventede på at vi smuttede. Vi følte os faktisk lidt som deltagere ved en messevogn som blot skulle have lidt mulje og så videre i teksten. Lidt for meget fokus på at få endnu flere folk ind (og ud igen) end flink og behagelig betjening.
Hvis prisen havde været det halve, var vi oppe på en 5-6 stjerner, da pris havde hængt mere sammen med helheden; men 2 stjerner for maden, og 1 enkelt for at der trods alt var betjening og riemlig hurtig. Resten var bare IKKE godt nok!!!

 

som det første skal understreges at min søster fik et voldsomt tilfælde af roskildesyge efter at have spist på bindia. vi tænker det må skyldes en meget elendig forret der blev sendt ud igen. dette betød at vi måtte vente i urimelig land tid på vores hovedretter.

maden var generalt meget kedelig og ekstremt dyr sammenlignet med andre indiske restauranter i byen

rygeforbudet håndhæves ikke, til stor gene for min anden gravide søster

 

vi ankommer og glæder os til at spise ude nu da rygeforbudet er trådt i kraft, men her starter første skuffelse af mange. Af ukendte grunde må der ryges på restauranten til stor gene for min gravide søster. De første forretter kommer efter kort ventetid, men ser ikke særligt appetitlige ud, efter én bid finder vi dog også ud af at der må være noget galt, maden har en tanke og bliver sendt ud igen. der gives en anden forret. Så starter en urimelig vente tid (straf for at brokke os??) Efter et meget kedeligt og dyrt måltid ender det med at min anden søster må LØBE hjem hvor hun får et voldsomt tilfælde af roskildesyge. en dårlig slutning på en skidt aften!!!!

 

Lækker og veltillavet mad serveret i minimalistiske oplevelser. Man bør dog undersøge om en besøg kolliderer med et arrangement eller en fodboldkamp i Parken. Hvis dette er tilfældet så vælge en anden dag, for restauranten er slet ikke gearet til så mange mennesker på en gang. Der var stor forvirring om hvem der havde bestil hvad og rækkefølgende af serveringerne matchede ikke bestillinerne. Jeg kan dog godt forestille mig at komme igen en anden gang, hvor der ikke er så travlt.

 

Fantastisk mad, fik en 3 retters menu til 220 kr, og der var frit valg på menu kortet. Fik bla butter chicken som var fantastisk. Super god service, der blev fortalt om det mad der blev serveret. Kan kun anbefale stedet.
Anita Frederiksen

 

Prisen er for høj. Det er for meget i forhold til hvad det egentlig er. Omgivelserne var egentlig ikke særlig lækre. Snacks var kedelig. - - - MEN: Deres Tandori Butter Chicken kan anbefales på det kraftigste. Det var lækkert. VIRKELIG lækkert.

 

Jeg har boet i Indien i omkring et års tid, og elsker indisk mad. På den baggrund skuffede mit besøg hos Bindia mig. Maden er i og for sig ok, men den ligger pænt fjernt fra det "ægte" (hvad det så end er i så stort et land) indiske køkken. Retterne er lidt for poleret, lidt for pæne. Bindia er stedet, hvis det skal være en lille smule eksotisk, men ikke for meget, og det skal være pænt. Eksempelvis en date eller lignende. Det er ikke her du bliver overfaldet med store eksotiske smagsindtryk. Men et pænt og lidt dyrt (for indisk mad) sted.

 

Skuffende besøg - vi kom og kunne konstatere, at menuen var suspenderet på grund af kamp i Parken samme aften og en heftigt fyldt restaurant. Ærlig talt, så hellere fylde lidt færre borde op og lade folk vælge selv hvad de vil have at spise. Der var i stedet mulighed for at vælge to (uspændende) retter, og det var ringe. Og den ene af valgmulighederne, stedets åbenbart meget populære butter chicken, var alt for salt.

 

Om sommeren er det lækkert med deres udendørs servering. Udover deres udemærket mad, bør man prøve deres forskellige drikke, som kaffe og drinks.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media