Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/01/18

Beau Marché Café à Vins

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Hemmelig fransk café-hule i Indre By der oser af charme og autentisk mad.

Den lille franske møbelperle Beau Marché, har også en en lille café i gården, godt tilbagetrukket fra Ny Østergade - i sin egen lille hemmelige franske hule.

Her kan man nyde kaffe i lækre omgivelser og mæske sig i delikate, franske retter som Croque Monsieur. Beau Marché betyder et ”smukt marked”, og navnet er velvalgt eftersom den lille franske oase skinner igennem med et virvar af stearinlys blandt de guldindrammede gamle billeder på væggene.

Foto: Rasmus Kramer Schou

På det lange specialskårede træbord med plads til 16 personer står der både champagnekølere, levende blomster og andre effektfulde indretningssager, der får Beau Marché til at minde om en mellemting mellem et traditionelt fransk loppemarked og en café.

Hele den ene endevæg er fyldt med vinflasker, absinth og champagneflasker for at underbygge stemningen.

Morgenmaden kommer omkring klassikerene som blødkogt æg, omeletter, tartines, croissanter og ristet brød med forskelligt fyld.

Når klokken slår frokost og middag, udvides menukortet til både Croque Monsieur, Croque Madame, Salade Chèvre Chaud og Salade de thon.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.