Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/09/12

Bearnaisefri zone

  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
Stegt sild og bornholmerbank på Kadeaus frække nye lillebror Pony.

...

Mellemprislejet er boomet voldsomt i København, siden den tilsyneladende uendelige økonomiske krise satte ind efteråret 2007. Umiddelbart er det overvejende det franske bistrokøkken og bøfhusene, som har profiteret på dette, mens de nye nordisk vinde hovedsagelig har holdt sig til de øvre luftlag på byens gourmetrestauranter.

Læs også: Knivskarp umami på kroen

Bøf og bearnaise skal man bestemt ikke kimse af, men det bliver unægtelig for fattigt, når det er det eneste, som sker på restaurantscenen. Derfor hilser vi det velkommen, at holdet fra Kadeau har valgt at præsentere deres moderne bornholmergastronomi i en publikumsvenlig bistro-version. Og fint i øvrigt, at Pedersker også kan være afsender af positive budskaber frem for de deprimerende historier om udkantsincest, som præger mediebilledet pt. fra den sydbornholmske flække.

Pony er navnet på Kadeaus nye lillebror, et spin på naboskabet til Vesterbros ældste bygning, det forhenværende gæstgiveri Sorte Hest. Den lille ny blev til, fordi omgivelserne på adressen, ikke mindst køkkenet som er indrettet bag baren i den forhenværende brune bodega, var for trange til at drive gourmetrestaurant.

Læs også: Kadeau på Vesterbro: Bornholmer når toppen af dansk gastronomi

Kadeau København åbner således i Wildersgade til oktober, mens Pony fortsætter på Vesterbrogade med et enkelt, let bemandet køkken. Lad os bare afsløre med det samme, at de beskedne, men også hyggelige lokaler fungerer fint som bornholmerbistro.

Priserne ligger på omkring 150 kr. for hovedretter, som dog nærmest kun er halv størrelse, så man må påregne at bestille mere end én ret. Det fulde udtræk – på Kadeau kaldet bornholmerbank, her et ponyspark – består af fire retter til 400 kr. I testningens hellige navn valgte vi at ride på to heste – jeg lagde bagdel til et ponyspark, mens min ledsager gik a la carte.

Inden vi kom så langt, startede vi med en gang snacks, rustikt anrettet på træstub til to personer. Udvalget var domineret af røgvarer fra Hallegård, som i min verden laver ikke bare klippeøens, men hele kongerigets bedste pølser: lækker spegeskinke, ølpølser og gravad oksekød. Desuden et par skeer med rillettes af varmrøget laks samt syltede drueagurker og estragoncreme til at dyppe i. I glasset dejlig champagne fra Tarlant (100 kr.).

Efter denne gode og landlige start i bedste bistro-stil, bevægede vores forretter sig en tand op i klassementet. Jeg var faktisk så pjattet med min servering af kogt sprængt kalvetunge med blomkål, at jeg er sikker på, at jeg kommer til at reproducere den derhjemme: De tynde, røde skiver tunge var placeret på en puré af brunet blomkål rørt med bornholmersennep fra Lehnsgården og toppet med en knasende sprød crumble af, så vidt jeg husker, både syltet løg, purløg og nødder.

Ovenpå tungen var der pyntet med dekorative tynde shaves af rå blomkål. De nødede smage gik smukt i spænd med min meget narturlige bourgogne blanc fra Derain (100 kr.). Fra vinkortet, som er af mellemstørrelse og fokuseret på øko-,bio- og naturvin, kørte min ledsager en dyrere og tungere, men mindre vild og funky meursault fra Bernard-Bonin (140 kr.). Vinen gik flot i spænd med et par hårdstegte jomfruhummere, der var garneret med grønkål, agurk og en relativ mild østers-persille emulsion og drysset med lidt urtestøv. Fine sager.

Min næste ombæring bød på et gensyn med en ret, som jeg har fået til frokost på Kadeau Bornholm tidligere på sommeren: En regulær omgang bornholmerbank i form af en stegt, syltet sild garneret med en dejlig kartoffelpuré. På én gang rustik og husmandagtig i smagen, men også raffineret og moderne i form af det urbane tilbehør af blød asiegelé, mayo på hårdkogte æggeblommer, eddikepulver, brødkrummer og løgkarse.

Tjeneren foreslog øl til denne ret, men da jeg som tyskerne mener, at bier nach wein macht ein swein, søgte jeg i stedet efter chenin blanc fra Loire, som har den rigtige sursøde balance og endte med et glas velfungerende anjou fra Chateau Passavent.

På den anden side af bordet var der også fuld fart på eddike-noterne her i form æble syltet som asier, der indgik som topping på en risottoagtig grød af bornholmerspelt sammen med friske sprøde hasselnødder og knasende sprødstegte kalvebrisler og støv af tørrede kantareller. En generisk, velsmagende rød naturbourgogne fra Sarnin-Berrux måtte desværre strække våben her grundet de lovligt eddikesmagende æbler – min anjou passede faktisk bedre.

Derefter havde jeg stegt flæsk på menuen, en lovlig hårdt saltet tyk skive svinebryst var garneret med fin spæd rød- og toscanakål (aka: palmekål, sortkål, cavalo nero – kært barn har mange navne) og selleri i form af en fin puré og en uimodstålig smørkogt og derefter hårdristet klods og endelig en spændende sauce/vinaigrette af tang, valle og fond på hale. En virkelig lækker og smukt komponeret ret, hvis kokken dog bare kunne have styret sig lidt med saltningen af flæsket.

Efter en hurtig gang ost fra Arlas Unikaserie – Gnalling, Rød løber, Høgelund og den nye baseret på råmælk, som jeg har glemt navnet på – var vi klar til dessert: Jeg fik Ponys pære, som helt bevidst var meget hårdt stegt eller faktisk brændt, hvilket gav en interessant dyb, nødet smag, garnet med en cremet ubagt marengs (guf), en kugle sorbet på lakridsssmagende sødskærm (spansk kørvel) og en müsli af nødder.

En glimrende dessert, som blev matchet på den anden side af bordet af en forfriskende servering bygget op omkring jernurt/citron verbena i form af pulver, granite og olie samt hvid chokolade i bagt figur og som mousse. To desserter som bestemt kunne have været serveret på enhver fuldpris gourmetrestaurant.

Punktum for en fin aften med et køkken, som ligger et niveau over det, man er vant til i bistro/mellemklasssen i København: Generelt befandt maden sig omkring de fem stjerner, men vi trækker dog en halv fra for overdossering af eddike til bornholmergrøden og oversaltning af flæsket. Facit er dermed 4½, som vi runder op på grund af det gode pris-kvalitets forhold, dejlig vin og kompetent betjening.

Det spiste vi:

Snacks ( 2 personer) 85 kr.
Brændt jomfruhummer med grønkål 121 kr.
Sprængt kalvetunge med grønkål 93 kr.
Grød med brisler og æbler 149 kr.
Stegt syltet sild med kartoffelpuré og asier 147 kr.
Stegt svinebryst med selleri og vinaigrette på valle, tang og haler 161 kr.
Oste fra Danmark 92 kr.
Brændt pære med marengs og müsli 87 kr.
Hvid chokolade med jernurt og hvid chokolade 95 kr.

Hvad: Pony
Hvor: Vesterbrogade 135, tlf. 33 22 10 00
Hvor meget
: Priser fra: Hovedret 147 kr. , 4-rettersmenu 400 kr.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester