Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/03/08

Bastionen og Løven

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
  • Foto: Ikke oplyst
  12  
Københavnerne har altid gået tur på volden, men hvor skulle de gå hen når de blev sultne og tørstige? Beliggenheden er en af de helt store attraktioner for Bastionen og Løven, der en gang var et torneroseagtigt tilgroet hus på volden i forbindelse med en mølle.

Ude og inde
Fra gårdspladsen, der er omkranset af træer, er der syv-otte borde og udsigt til det snoede tårn på Frelserkirken. Er sommeren ikke hvad den burde være, eller er den slet ikke, er der plankegulve, høje paneler og røde vægge indenfor.

Maden
Maden er traditionel, men bestemt ikke kedelig kedelig. Frokosten er Bastionens og Løvens stærkeste side med danske klassikere som sild og fiskefrikadeller, og selvfølgelig også en løvemad, som en stykke med tatar også hedder. Også nogle af hovedretterne forholder sig til den danske madtradition, men glem alt om sovs og kartofler og skovhuggerportioner.

Omgivelserne er smukke og maden indbydende. Et kig ud af vinduet er så grønt, at det 10 minutter fra Rådhuspladsen, virker som at sidde på en cafe i Dyrehaven.

Brugerbeskrivelse - oprettet af Mol Admin Bruger

I anledning af Kulturbyåret 1996 mente man at nu var tiden endelig inde til at åbne dørene til Lille Mølle og vise dette stykke kulturhistorie frem. Hjemmet stod stadig, og frakken og hatten hang på knagen ganske som før. Det blev en succes, og mange var interesserede i at se et særligt hjem i ganske særlige omgivelser. I den anledning åbnede vi en lille sommercafé foråret 1997, og navngav den Bastionen+Løven, vi serverede en god kop kaffe og hjemmebagt kage eller en god frokost, under de store træer i haven, - eller indendøre i de smukke gamle saloner. Inden vi fik set os om, ville alle cafe´gæsterne gerne have hvid dug og kandelaber på bordet - og insisterede på at få varm aftensmad i de romantiske omgivelser, - og sådan blev det. I dag bliver der lavet dansk inspireret gourmet mad, både til frokost og til aften. Gamle traditioner er taget op og sat sammen på nye og spændende måder. Vores ambition er et enkelt og ærligt køkken, der følger sæsonen, og hvor de gode råvarer kommer til deres ret, - uden omsvøb.



Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kvalitet og fantastisk stemning!

Efter at have læst lidt blandede oplevelser om Bastionen og Løven herinde tog jeg springet og prøvede restauranten af igennem en af de her tilbudsservices.

Anmeldelserne herinde roser stedet for det romantiske beliggenhed og stemning, og det kan jeg kun erklære mig helt enig! Super hyggelig stemning, som jeg ikke har fundet lignende i København.

Et af kritikpunkterne herinde har været servicen, og det var her jeg var lidt nervøs for hvordan man oplevelse skulle blive herinde, da servicen jo er det, som binder hele aftenen sammen, og gør det så dejligt at spise ude. Her oplevede jeg ingen ekstraordinær service, men der manglede bestemt heller ikke noget. Ganske vist var tjeneren en ret unge pige, men ser servicen var helt tilfredsstillende.

Et andet af kritikpunkterne fra de andre anmeldelser herinde er brunchen, og det kan jeg desværre ikke udtale mig om, da jeg var der til en 3-retters aftenmenu.

Og så til det sidste punkt; maden. Her vi en 3-retters bestående af torskefilet, andebryst og hvid chokolade fondant med havtorn...mmm. Det er altid et spørgsmål, hvor detaljeret man skal beskrive madoplevelsen, men hvis jeg skal gøre det kort, så var det bestemt værdigt til at kalde sig gourmet. Årstidens råvarer tilberedt tæt på perfektion med fin kreativitet.

For at samle op, vil jeg give Bastion og Løven 5/6 AOK stjerner for en virkelig unik romantisk stemning, lækker mad og en fin service.

 

Fra ukendt til favorit!

I onsdags var jeg ude at spise på Bastion og Løven, og det er bestemt ikke sidste gang. Egentlig kendte vi slet ikke restauranten, men efter en lang gåtur på Christianshavn faldt vi over dette hyggeligt sted på volden, og besluttede os før at prøve det. Og hvilken positiv overraskelse.

Stemningen var rigtig hyggelig og maden var virkelig lækker.

Jeg glæder mig til næste gang jeg bliver overrasket på denne måde :-)

 

Velsmagende og hyggelig aften på Bastionen + Løven

Vil bare lige dele med jer derude, at jeg havde en vidunderlig mad-oplevelse i Bastionen og Løven forleden aften. Udover at der er hyggeligt og beliggenheden perfekt oppe på volden, (romantisk! - om aftenen med bål og lanterner for,) - så blev der indenfor serveret apetizer på huset; en symfoni af lækkerier som kokken havde fundet på, og som virkelig fik appetitten vækket: En syltet æggeblomme, ja det tror man ikke men det smagte skønt, på pumpernikkel rugbrød bagt på mørkt ale øl, - frisésalat, syltede løg, ribs, hasselnødder og en dressing af dildolie! Mums! Derefter fik vi Norsk elg, med bagte jordskokker med Inge-Marie æbler, selleri, timian og en skysovs af rødvin og blåskimmelost. Dertil en Ripasso rødvin så det hele bare smeltede på tungen, UHM! Til dessert en Creme brulé, som ikke kan tilberedes bedre i Paris. Kan varmt anbefales!

 

Middag

Var sammen med min mand på Bastionen+Løven og spise en dejlig middag.

Virkelig et hyggeligt sted og meget romantisk.

Vi fik 3 retter konfiteret gråand, elginderlår og chokoladekage som alle smagte skønt.

Jeg kan godt anbefale Bastionen+Løven og vender helt sikkert tilbage.

 

Byens værste brunch

Overskriften siger vel egentlig det hele.. Jeg har aldrig oplevet et værre sted end Bastionen & Løven. Betjeningen er ligegyldig og nærmest ikke-eksisterende, buffeten består af lutter halv-fabrikata, - jeg kunne faktisk ikke få øje på en eneste hjemmelavet ting. Det eneste positive der er at sige om det sted er beliggenheden. Kan bestemt ikke anbefales.

 

Skuffende oplevelse

Vi ankom 6 personer og efter lang tid fik vi lov at bestille 5 frokosttallerkner, en rødspætte og en flaske hvidvin.

Hvidvinen blev skænket uden at nogen fik smagt på den først, og isvandet kunne vi selv hente i baren.

Vi ventede i 50 minutter på vores mad - som ankom trist og uoplagt. Vi måtte bede om brød flere gange - her kan tjeneren spare mange skridt ved at udregne hvor mange stk. brød 6 mennesker skal have til deres frokost.

Rødspætten var rå - så den kom tilbage til køkkenet - og den nu meget sultne gæst ventede i en halv time inden den kom retur - stadig rå!!! Han spiste tilbehøret og opgav projektet.

Vi fik tilbudt kaffe som kompensation.

Indehaverne har slet ikke øje for hvad der foregår ved gæsternes borde eller i køkkenet - der var 4 personer til at servere omkring 10 gæster, og på intet tidspunkt fik vi følelsen af at være gæster.

Smuk dejlig oase - men vi kommer ikke igen.

 

Øv

Fødselsdagsselskab med hele familien endte som en noget tam oplevelse trods søde servitricers førsøg på at råde bod på skaden.
Hverdagsbrunchen var som udgangspunkt nogenlunde, men blev skæmmet alvorligt af supertørt brød. Anmodning om at få udskiftet brødet blev imødekommet med endnu en kurv med nøjagtig lige så tørt brød. Ved forsøg på at forklare kokken at dette ikke var acceptabelt, blev vi mødt med en sur bemærkning om, at sådan var brødet altid og det var opvarmet Il Fornaio brød.
Tredie kurv med brød var en smule bedre men fortsat tørt og kedeligt.
Alt i alt en rigtig øv-oplevelse og stedet bliver ikke mål for vores familieudflugter igen.

 

Skuffende og dårlig oplevelse

Kan bestemt ikke anbefales. Køkkenet var ikke åbent på det lovede tidspunkt, madudbudet var småt og betjeningen var elendig - bla fik en af gæsterne slet ikke sin mad og jeg selv fik en mørk frokostøl selvom jeg havde bestemt en hvedeøl. Da regningen skulle betales, sendte vores tjener en ung kollega for at undgå konfrontationen. Et skuffende punktum pa et meget skuffende besøg.

 

Skuffende...

Vi hadde bestilt bord til barnedåp og fått dette bekreftet av restauranten Løven + bastionen. invitasjoner ble sendt ut med restaurantens navn på, men to dager senere fikk vi en mail: "Vi må desværre sige nej til jeres selskab, da vi har haft en forespørgsel på dagen som netop sagde ja tak og da de havde en forhåndsreservation, er det dem vi må sige ja tak til.
Jeg beklager meget at vi fik svaret for hurtigt."
Ufin måte å behandle kunder på og jeg kan ikke forstå at de tillater seg å først bekrefte for så å¨melde ut at vi ikke får plass allikevell. Jeg tviler på at vi vil vurdere denne restauranten ved en annen anledning...

 

Skuffende... og absolut ingen luksus!

På deres hjemmeside kalder Bastionen + Løven, deres brunch for "luksus" og "byens bedste" - dette kan jeg på ingen måde tilslutte mig, og heldigvis, ellers ville niveauet være meget lavt i byen!
Vi indtog "luksus" brunch lørdag på Bastionen + Løven. Dér var ikke særlig mange gæster, og det var nok en skam, for udskiftningen i buffeten skete ikke særlig hyppigt, og kun når skåle/fade var helt tomme (= lunken oplevelse).
Pandekagerne var seje. Frikadellerne smagte som var de færdigkøbte (dybfrost). Frugtskålen var ikke eksisterende, der var bare et par skiver smagløs melon. Kagen var en tung tør masse. Bollerne/rundstykker mindede meget om supermarkedets dybfrost, og var decideret tørre (vi spiste dem ikke ved konstatering af hvor tørre de var). Dog var rugbrød og det koldthævede brød ok, og muligvis hjemmelavet. Æbleflæsk så vi ikke noget til. Men en skål røræg var der da, og et kæmpe fad leverpostej - uden nogen som helst spændende tilbehør. Alt i alt en meget skuffende uopfindsom brunch. Vil man fokusere på tradionielle retter, kan man i det mindste sørge for friske gode råvarer og hjemmelavede retter.
Pris: DKK 165 for brunch inkl. kaffe - > slet ikke pengene værd.
På plussiden kan det dog sides, stedet har sin charme hvad angår lokalitet, dvs. rammer og beliggenhed. Betjeningen var imødekommende.
Jeg kommer bestemt ikke igen, før stedet opdaterer sin brunch!

 

Fantastisk jule buffet..

Min veninde og jeg var på Bastionen & Løven for kort tid siden og jeg kan varmt anbefale deres jule buffet.. Selv da min mave var fuld, havde jeg lyst til at spise mere..
Stedet er hyggeligt og ligger centralt.

 

Aldrig mere.

Vi var de eneste frokostgæster da vi kom 14.15 og alligevel måtte vi vente 45 min. inden servering af et par stykker smørrebrød og en bruchetta salat. Den bestilte marinerede sild var blevet til et lille stykke kryddersild og et varmt smilende æg, flæskestegen var blevet til ribbensteg m. småben og en stor skovl varm rødkål. Bruchettaen var blød og helt uden hvidløgsmag. Serveringen høflig nok - fik skænket mere rødvin grundet den lange ventetid. Men alt i alt en meget dårlig oplevelse. Ærgerligt!!

 

Solrig efterårsdag med dejlig brunch

Hyggeligt sted! Meget charmerende! Kan bestemt anbefale Løven og Bastionen...ihvertfald deres brunch - især deres pandekager og friskpressede juice af rødbede og æble. Mmmm....

 

frisk presset juice og smoothies - og nu brunch på hverdage.

claramus: Vi har tidligere besøgt stedet om aftenen til middag, hvor vi synes atmosfæren er vidunderlig, men igår blev det så til en hurtigt frokost. Som noget nyt var der 4 forskellige friskpressede juicer på menukortet og det var både ananas, rødbede, æble, gulerod osv. Det var en stor succes for både os voksne og vores 2 børn som fik en appelsin/banan smoothie og gojibær, men vi prøvede en juicerne. Lækkert og sundt for 39,-. Jamen helt nye toner - kombineret med traditionerne. Ville bare lige fortælle jer andre at det er en fed café som vi kun kan anbefale.

 

Nå, men vi blev da mætte...

Ingen tvivl om, at den historiske møllebygning, de stemningsfulde lokaler og den fine beliggenhed under de store, gamle træer på Christianshavns Vold giver Bastionen+Løven (som alle i øvrigt omtaler som det langt mere mundrette "Løven-og-Bastionen") et godt udgangspunkt.
Vi har netop spist stedets brunch til 175 kr. pr. næse. Udmærket, men så heller ikke mere. Kvaliteten er ok, men så heller ikke mere. Det hele svarer til, hvad man med rimelighed kan forvente af tag-selv-morgenmadsbordet på en kursusejendom. Der var gul ost og brie - ikke et par spændende ukendte oste. Der var appelsin- og æblejuice - ikke et par interessante nye frugter på kanderne. Det hele - bortset fra humus'en, hvor jeg uden at rødme skriver, at hjemmets er bedre - var noget, men selv kunne lave derhjemme.
Det er jo ikke derfor, man vælger at gå ud og spise, vel?

 

Skøn aften på B&L

Min mand og jeg spiste på B&L for et par måneder siden. Helt vidunderlig tre-retters menu. Alt var lavet til perfektion og vi fik også rigtig god service. Vi følte virkelig at vi sad på en gourmet restaurant og følte os meget forkælede - vi kan kun anbefale stedet meget.

 

Æstetisk nydelse i top klasse. af Berte Fischer-Hansen

Overraskende frydefuld smagsoplevelse, som kun på de bedste bistroer i byernes by Paris. Maden var absolut i top i de smukke stemningsfulde lokaler på Bastionen pg Løven hvor også tilbehøret, lige fra den perfekte hvidvin til det hejmmebagte brød og den stærke helt rigtige kaffe er med til at skabe den æstetiske nydelse besøget på denne, i særklasse smukke restaurant er. Har man ikke allerede været der så er det et absolut must i det Københavnske forår.

 

Kære madelskere. Ville bare

Kære madelskere. Ville bare dele med jer, at Vallentines menuen på Bastionen og Løven var 1. klasses tip top hele vejen igennem. Kokken havde valgt et Afrodishia tema, kærlighedens Gudinde, inspirerede altså til at finde råvarer der fik blodet til at rulle hurtigere i årenene, og fremkalde glæde og lyst. Lige fra en hjerterød aperitif, som var en blanding af ingefær og rosé, til fois gras vendt i cholkoladepulver, til opfriskende gin/lime is sorbet, til udsøgt stuvet fennikel til dessert der smeltede på tungen. Romatiske omgivelser og god betjening, absolut anbefalelesværdigt. VH MD

 

Lækker mad i hyggelige omgivelser!

Vi brugte Valentinesformiddag med brunch på Bastionen + Løven, og det var en rigtig fin oplevelse. Rigtig god betjening, skøn udsigt fra det gamle hyggelige hus, og virkelig lækker mad fra den store brunchbuffet med et stort udvalg - pandekager, frugt, lækkert hjemmebagt brød og wienerbrød, æg/bacon og alt hvad dit brunchhjerte begærer. Bestemt anbefalelsværdigt - og så ligger det skønt til en gåtur ved voldene efter det store madindtag:)

 

Et dejligt sted

Vi er lige kommet hjem fra brunch! Her fastelavns søndag var der fint pyntet op med malede fastelavnstønder og serpentiner, samt levende lys både ude og inde. Vi har en lille dreng på lige knapt 2 år, der kan have meget krudt, og synes det er sjovt at løbe rundt og kigge på ting - mange steder bliver man mødt af et lidt overbærende blik fra personalet, men på B&L var tjenerne venlige og smilende - det var rigtig dejligt at blive mødt med sådan en åbenhed!
På selve brunch buffeten er der et bredt udvalg af diverse morgen/frokost varer - der kontinuerligt bliver fyldt op.
Det jeg kan ønske mig til B&L er bedre børnestole (triptrap eller handisit er gode forslag) og så lidt tegne ting der kan blive tilbudt utålmodige små sjæle. Og så måske lidt mindre sild og mere frugt i buffeten, men det er jo en smags sag;-)
Personligt glæder jeg mig til at komme igen, og nyde foråret på Christianhavns volde;-)

 

En meget skuffende oplevelse

Vi havde bestilt bord, men på trods af, at vi kom lidt senere, var der ikke et bord ledigt, og vi måtte vente 10 minutter inden de fik ryddet et bord. Vi bestilte alle frokosttallerkenen, som var snasket (og fyldt med kokkens fedtfingre), uindbydende, smagløs, og bestemt ikke 165 kr. værd. Så, hvis det er deres stærkeste kort, så er det virkelig en dårlig hånd, de har. Vi bad om lidt frugt og fik noget, der så ud som om, det var skåret ud dagen før. Vi måtte konstant spørge om mere brød (på et godt spisested er tjeneren opmærksom på, hvad der mangler på bordene). Tjeneren var forvirret, glemte ting, og fremstod usoigneret. Vi blev opkrævet for 3 små kander kaffe, selvom tjeneren kun satte én stor på bordet. Alt i alt en MEGET dårlig oplevelse, jeg vil slet, slet ikke anbefale, at man spiser der. En kop kaffe kunne måske gå an der (derfor den ene stjerne...), men egentlig ville jeg hellere finde et andet sted at indtage den næste gang. Under al kritik.

 

Nye tider på Løven og Bastionen

Når jeg læser de nedenstående kommentarer, bliver jeg i tvivl om det overhovedet er det samme sted vi har været. Konklusionen må være at ordene er taget til efterretning, og at L&B har gjort hvad de kunne for at få stedet rigtigt op og køre. Jeg har nu været forbi tre gange dette efterår, og alle tre gange har jeg haft en god oplevelse. Maden er lækker, betjeningen er venlig og opmærksom og stemningen i det gamle hus her i de mørke efterårsdage er verdens hyggeligste.
Jeg kan ikke andet end varmt at anbefale stedet, og til dem af jer der har haft en dårlig oplevelse tidligere, tror jeg at I vil blive overraskede hvis I kommer der idag. For det er i sandhed nye tider på Løven og Bastionen.

 

Hold jer fra søndags-brunchen - den er både dyr og elendig

Har i dag haft den kedelige fornøjelse af at spise brunch på L&B. Det gør jeg aldrig igen!

Udvalget på buffeen var utrolig snævert - og det der var, var ikke ligefrem af bedste kvalitet.

Det meste af tiden skulle man vente i lang tid for overhovedet at få fyldt tallerkenen op. Man var simpelthen bagud i køkkenet.

Samtidig har man organiseret det på en måde, så man snildt kom til at stå i kø i en halv time.

165 kr for den brunch er optrækkeri af værste karakter.

L&B blev engang kåret til at have byens bedste brunch. I dag kan de kun konkurere om at have byens værste.

 

Hold jer væk fra Brunchen

Den absolut mest dødssyge brunch jeg nogensinde har fået!

Opvarmede boller, lunken Netto-juice, tørre croissanter og halvkold urtete er hvad, der står på et bord, hvor man bare skal forsyne sig. Kaffen står i en metalbeholder og minder om den man får hos DSB. Med andre ord en kæmpe skuffelse og på ingen måde pengene værd.

 

Spændende mad og god betjening

Havde en fin aften på B og L forleden.

Maden var lækker og vi blev mætte. Betjeningen hurtig og venlig.

Det eneste minus er, at lokalet virkede lidt kedeligt. Et stort maleri hang på den ene, hvide væg. En kedelig lampe.
Når det nu er et historisk sted, kunne man så ikke gøre interiøret mere tidstypisk? I hvert fald lidt mere spændende?
Det trækker en stjerne fra.

 

Brunch

Kedeligere brunch skal man lede længe efter. Da vi ankom var der intet personale at spore. Efter noget tid kiggede en person i kokketøj på os og spurgte surt, har I bestilt bord. Det havde vi, bord 14 sagde han så meget oplysende.. ved ikke om det var meningen vi selv skulle finde ud af hvor det var, men vi blev da endelig vist ned i hjørnet. Der kom stadig ingen tjener, så vi vidste ikke helt om vi bare skulle gå i gang med brunchen eller hvordan det fungerede, og da vi aldrig havde været der før føltes det lidt akavet. Vi gik dog igang og det var et temmeligt kedeligt udbud som mødte en. Pølser og rørøg var ok, men blødkogte æg var kolde, og til ens store rædsel var det frosne købeboller a la dem man selv køber hvis man ikke gider hente morgenbrød som blev udbudt. Der var ingen kaffe, vi var oppe og tjekke 4 gange og først efter vi havde spist to tallerkener kunne vi få en kop kaffe. Prisen var tilmed sat op til 175 kr. absolut ikke pengene værd. Kan bestemt ikke anbefales.

 

Jeg var på Bastionen og

Jeg var på Bastionen og Løven sidste fredag og har varet der 5 gange over sommeren, og den tjener, som er omtalt i adskillige omtaler, er der heldigvis ikke merer, så¨nu er alt i top. for deres menukort er min københavner favorit!!
så gør jer selv den tjeneste at tage et smut forbi!!

 

Dårlig joke (30/8/2008)

Jeg skulle nok have læst anmeldelserne først :-). Men konklusionen er klar: 1 stjerne for beliggenhed, mad og betjening er fuldstændig ligegyldig. Det var alle gode gange 3 - du kender jo resten af sætningen, ikk'! Fantastisk beliggenhed og vejret var denne lørdag helt super, fik et bord udenfor (og det vare ikke med tjenerens hjælp!) og bestilte brunch. Gå bare ind og ta' for Jer var beskeden. Totalt trængsel om et meget lille bord og hvor var det lige vores brunch var henne - stort set intet på bordet, croissanter der skulle have luft med en pumpe for at være nogenlunde appetitlige - og kaffen. Fy for s..... (tjeneren oplyste da også at "specialkaffe" skulle købes særskilt, nu ved jeg hvorfor). Så nej det kan ikke anbefales, men beliggenheden den er i orden.

 

Forfærdelig brunch d.31/8-08

Hold da op en kedelig oplevelse vi havde til brunch en ellers dejlig og solskinsfyldt søndag. Vi ankom og tjenerne ignorerede os. Vi fandt selv et bord, efter ihærdig indsats at have fået en tjener i tale for at spørge om vi kunne sidde udenfor og hun surt kiggede på mig og spurgte, om det da så ud til at der var et ledigt bord udenfor?
Buffetten var ribbet for mad og blev ikke fyldt op. Man skulle vente på kaffe, så på æg, så på bacon og så på brød. Og ja pludselig var der ikke mere smør, mere rugbrød og ja salater kom der aldrig flere af, end den sølle én, der stod der, da vi kom. Vi hørte flere beklage sig og tjenerne bragte klagerne videre til en ubehagelig lyshåret gut, der stod mægtig bag baren. Da jeg ville betale og sagde jeg syntes, det havde været en noget kedelig oplevelse at indtage deres brunch eller mangel på samme, sagde han bare, at det havde han ikke hørt noget om. Han havde ikke hørt nogen beklage sig. Og hvad der egentlig manglede udover smør og rugbrød. Tja det hele, nej sagde han, det gjorde der ikke. Ja hvad skal man så sige, diskutere med en dør eller....
Ubehagelig oplevelse, jeg vil ikke anbefale stedet, som ellers har en dejlig placering, til nogen som helst. Og jeg kommer aldrig igen.
Det mindste man kunne gøre ville være at beklage deres indsats, men det eneste den store dårligt formulerede mand kunne sige var, at det gode vejr vidst var kommet bag på dem. Hm ja.... mumlede jeg så, så manglede der vel også noget i jeres brunch....

 

Fy for pokker for en opførsel!

Jeg var til selskab på Bastionen & Løven sidste weekend.
Maden og vinen var faktisk rigtig god, MEN (!!!) desværre bliver stedet tilsyneladende drevet af en yderst ubehagelig, stor, lyshåret fyr, som ikke har lært hvordan man opfører sig hvis man gerne vil have glade og tilfredse gæster!
Han var fra ende til anden meget arrogant og ubehagelig, og missede ikke en lejlighed for at vise at vi faktisk mest var til besvær!
Som prikken over i'et kom han pludselig kl 23.45 og sagde at "nu skulle vi være ude om 10 minutter", hvilket ikke havde været på tale før.
Allernådigst fik værtinden lov at betale sig fra lidt extra tid, hvis hele selskabet til gengæld flyttede ud af restaurant-rummene og ud i baren.
Her kunne værtinden så få lov at pakke sine gaver ud i den belysning som "boss'en" bestemte!!!
Efter en halv time i baren, stillede han sig provokerende lænet ud over baren og stirrede surt på selskabet...og så var der ikke så meget andet at gøre end at pakke sammen og betale regningen, som formentlig ikke var specielt billig!
Gæster havde også hørt ham tale meget grimt til resten af personalet.
Fy for pokker for en opførsel! Helt utilstedelig!
På trods af den gode mad, de hyggelige rum og de søde unge piger, som også serverede, vil jeg ikke anbefale stedet til nogen andre!
Magen til dårlig udstråling skal man lede længe efter.
Det må være et rent helvede at arbejde for/med den mand!

 

" På en bund af lort"

Havde bestemt mig for at prøve stedet sammen med min kæreste, og aftenen forløb på følgende måde:
Kl 18.51: Min kæreste bliver hovent bedt om at flytte sin taske til et sted, hvor den ikke stod i vejen.
Kl 18.52: Får at vide at der går 30 min før vi kan få lov at bestille mad.
Kl 19: Får et lunkent glas hvidvin
Kl. 19.20: Får sidemandens brød og smør da det åbentbart kun er hverandet bord der får brød.
Kl 19:40: Hovedretten kommer (lyssej) Fisken smager dårligere end Faktas dårligste og har slet ikke sprødt skind. Kartoflerne er total udkogte. Fisken skulle ligge på en bund af æblekompot med chili og lime, men som min kæreste udtalte: ´den ligger jo på en bund af lort´. Æblekompotten var tværtimod æblegrød, og det smagte forfærdeligt.
Kl. 19.50: Optøjer ved bordet ved siden af da parret her er lidt sure fordi over ikke at havde fået deres hovedret( tjeneren har glemt dem og de havde ventet 1 time og et kvarter) Den unge tjener sviner parret lidt til, og bagefter kommer den anden tjener og sviner dem lidt mere til.
Kl.19.55: Efter at havde spist to bidder af hovedretten og konstateret at det er det dårligste måltid både min kæreste og jeg har smagt bestemmer vi os for at afbestille desserten.
Kl. 20.30: Først nu, efter selv at havde kaldt på tjeneren, bliver vores tallerkner fjernet. Vi afbestiller desserten og beder om en regning. 670 kr for det dårligste restaurant-besøg nogensinde. Bliv væk med mindre du er masochist og kan lide dårlig behandling fra tjernere eller ikke har spist i et år og McDonalds er lukket.

En stjerne for beliggenhed.

 

Zzzzz betjening

Jeg spiste på B&L i går i anledningen af min kærestes mors fødselsdag - som den gode svigersøn sagde jeg ikke et ord, men jeg kogte indvendig.

Vi blev mere eller mindre ignoreret hele aftenen og skulle vinke og kalde for at få vand, vin, ryddet af og... mad! Maden var bestemt i orden, men det ødelægger aftenen, når man ikke føler sig velkommen, og når den lyshåret tjener tydeligvis hellere vil hjem i seng end at betjene gæster. Ikke at hendes hårfarve havde noget med det at gøre, men så ved B&L, hvem jeg taler om. Efter forretten spurgte hun, om vi ville have kaffe eller dessert! En lille svipser, som dog viser, at hun slet ikke fulgte med...

Jeg bryder mig ikke om, når folk sviner et sted på AOK, men det var IKKE i orden i går. Det endte med at blive 500-600 kr. pr. person, og så skal man gå derfra med en god fornemmelse.

Venedig syndrom? Jeg kalder det "Kaffe salonen" syndromet....

 

70 års fødselsdag.

I søndags holdt jeg min 70 års fødselsdag hos bastionen og løven med en fødselsdags brunch for min tyske familie.og
Jeg havde en fantastisk dag, ikke mindst pga tjenernes indsats.
Alle dem der var indvolveret med forberedelserne, tilberedning og servering af mad og drikke på selve dagen og bagefter med den store oprydning.
Det er en fornøjelse at komme et sted hvor personalet er så imødekommende.

 

Brunch for min mor.

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg for bare et halvt år siden ikke kunne bedømme dette sted til 3 stjerner, det var her jeg var her sidst.
NU har jeg tilgengæld kun et smil på læben. Vi holdt fødselsdag for min mor som fyldte 60. Havde inviteret 40 mennesker til brunch men var dog ved at hive i land da jeg læste alle de dårlige kommentarer om stedet. Vi var alle glade og mætte da vi forlod stedet 3 timer efter.- og min ellers så krævende mor havde haft en god fødselsdag. God og rar betjening og dejlig morgenmad.

Jeg kan kun sige at jeg var positivt overasket og kommer gerne igen.

 

Værste service i København

B & L har en middelmådig brunch og den værste service i København!
En chokerende dårlig oplevele hvor både vores selskab og de omkring-siddende gæster var mundlamme over den provokerende, dårlige service. Organisatorisk er der virkeligt noget at rette op på. Vi kommer ikke igen...

 

Weekendbrrunch - øv

Brunchen er absolut ikke noget at komme efter.
De har alt for travlt, maden er så kedelig, lidt ligesom på de gamle DSB færger, den bliver ikke udskiftet, og udvalget er kedeligt. hvis man vil servere en buffet, så må der være nogen som sørger for at maden er varm, at folk ikke smidder pølserne tilbage igen, efter de har været på tallerkenen o.s.v.
eneste plus ved dette sted er location. Gid de ville udnytte den bedre og så vise mere kærlighed til maden og det de laver.....

 

En herlig frokostoplevelse på Bastionen og Løven

Min søn og jeg havde været til børneopera i Operahuset på Holmen på denne skønne forårsdag, som det er i dag.. Vi skulle have frokost og mødes med en ven. Har altid gerne ville på Bastionen og Løven, og nu kom chanchen.
Det var lige præcis så eventyrligt som jeg havde forestillet mig. Ved en gammel mølle på en bakketop med udsigt over vandet.. og så midt i byen.. Lige fra jeg trådte ind ad havelågen med min 4-årige søn blev vi mødt med glade og varme smil..
Jeg fik dagens fisk, stegt mule med grøntsager og pesto.. Simpelthen så fantastisk. Enkelt, men en helt sprød og frisk fisk, en skøn hjemmerørt pesto som virkelig klædte fisken. De lækreste sprøde grøntsager skåret Julienne, altså nærmest skrællede i lange strimler i en fin og let, og slet ikke for fed sauce. Følte mig sund og veltilpas bagefter.. Min søn var ikke sulten, havde lige spist sandwiches, men da han smagte mit, måtte jeg pænt dele med ham. Den perfekte frokost i de perfekte opgivelser.. Her kommer jeg helt sikkert igen.

 

smukke omgivelser

Jeg var med en bekendt inde og spise på stedet. vi fik en to retters menu. Man kunne vælge mellem to retter i deres 3 retters menu. På kortet lød det hele meget spændende, men portionerne var yderst små. Tjeneren vidste ikke hvad han serverede og det var ikke som det stod på kortet. Betjeningen var ikke i orden, det virkede som om tjeneren ikke var rigtig på. Han stod bare oppe i baren lidt for sig selv. Min dessert blev desuden glemt og jeg måtte rykke for den. Da jeg endelig fik den, havde jeg set frem til chokolade/banan fondant med passion/lime sorbet. Jeg vil kalde det en tør banankage der aldrig har set et glimt af chokololade med PÆREsorbet. Tjeneren gjorde ikke en gang opmærksom på at det ikke var som der stod på kortet. Abslolut ikke tilfredstillende!!! Fantastiske omgivelser dog! Det var en god oplevelse at komme på restauranten- fordi vi ikke betalte for det!

 

Brunch

Vi var for et par uger siden til brunch. Et selskab på 12 personer, bestilt i god tid.
En ret kaotisk oplevelse. Bordet var ikke klar til tiden så vi måtte vente mere end et kvarter over den bestilte tid. Vi blev placeret i et lille rum sammen med buffeten, hvilket naturligt medførte en voldsom trafik med andre gæster. Buffeten var god, men prisen taget i betragtning, ikke imponerende. Det virker som om man er ved at blive kvalt i egen succes, og skal have flest mulige penge ud af det på kort tid.

 

Brunch

Vi var for et par uger siden til brunch. Et selskab på 12 personer, bestilt i god tid.
En ret kaotisk oplevelse. Bordet var ikke klar til tiden så vi måtte vente mere end et kvarter over den bestilte tid. Vi blev placeret i et lille rum sammen med buffeten, hvilket naturligt medførte en voldsom trafik med andre gæster. Buffeten var god, men prisen taget i betragtning, ikke imponerende. Det virker som om man er ved at blive kvalt i egen succes, og skal have flest mulige penge ud af det på kort tid.

 

Brunch

Vi var for et par uger siden til brunch. Et selskab på 12 personer, bestilt i god tid.
En ret kaotisk oplevelse. Bordet var ikke klar til tiden så vi måtte vente mere end et kvarter over den bestilte tid. Vi blev placeret i et lille rum sammen med buffeten, hvilket naturligt medførte en voldsom trafik med andre gæster. Buffeten var god, men prisen taget i betragtning, ikke imponerende. Det virker som om man er ved at blive kvalt i egen succes, og skal have flest mulige penge ud af det på kort tid.

 

Maden er helt i orden.
Søndagens (mandlige) tjener skældte os ud da vi rykkede for regningen og det er til gengæld ikke i orden...

 

Er du vild med dovne unge tjenere der hellere vil tale om hår, tøj, SMS, ”ham de var sammen med i går”, så er det stedet! Det er absolut intet, ej heller deres ”berømte brunch”, ufatteligt folk (og vi) skrev os op til at indtræde ”i de hellige haller”, når det er så dårligt. Kigger man bag huset ligger der affald ud på gaden, håber ikke køkkenet har samme standart som skraldespandene bag huset! Total mangel på ledelse, oser stedet af!

 

Hej Peter W. Thomsen, en skam at det kun er dig der er så heldig at opleve et stjerne lækkert køkken....Var du ude i køkkenet for at se? Havde du bestilt verdensklasse maden forud for den pågældende dag du besøgte stedet? For jeg oplevede ikke helt den samme type verdensmad da jeg var derude. Og så omkring servicen, du får det til at lyde som at personalet løb om kap for at servicere dig.....

Er det dårlig propaganda, eller blot en ufattelig heldig oplevelse??

 

Løven og Bastionen lider at, hvad jeg vil kalde "Venedig-Syndromet". Jo, beliggenheden er dejlig, men maden er absolut intet at skrive hjem om. Folk besøger Venedig for seværdighedernes skyld - ikke for maden, og de fleste besøger kun byen en gang i deres liv. Sådan har jeg det også med Løven og Bastionen. Stedet er fuldstændig overrent, personalet stresset og brunch-buffetten består mestendels af halvfabrikata - dvs. røræg lavet på helæg fra store dunke, frossent varm-selv-i-ovn bagværk, tynd kaffe og lunken the, osv. Jeg var meget skuffet over det gastronomiske niveau, og med så mange gode cafeer i København, der laver udsøgt brunch med hjemmelavet det ene og det andet, forstår jeg ikke, at så mange gider betale 150 kroner for det L&B har at byde på. en skam for med den beliggenhed skulle man mene at muligheden for at få alt til at gå op i en højere enhed, ligger lige til højrebenet.

 

Stedet er ekstremt populært, og det er ganske svært at få bord. Et brunch bord i weekenden skal bestilles mindst en uge i forvejen. Jeg kan godt forstå populariteten ud fra placeringen, men ikke helt ud fra maden. Det er en fin buffet, men så bestemt heller ikke mere. Det trækker også lidt ned, at man enten skal komme kl. 10.00 eller kl. 12.00.

 

Man skal ha' virkelig god tid for at spise brunch her. Logistikken halter og der bliver ikke fyldt op i takt med at de forskellige retter løber tør. Gælder også kaffeautomaten! På trods af at made er god, bliver oplevelsen ikke af de godt når man hele tiden skal stå i kø.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media