Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 03/08/17

Barril

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Elegant indrettet og ambitiøs vinbar tæt ved Hovedbanegården har fokus på spanske vine og amerikansk pinot noir.

Først en lille gåde.

Når man får at vide, at ordet Barril betyder 'vintønde' på spansk - hvilken slags vin serverer den elegante vinbar Barril så? Correctamundo, spansk.

Teamet bag Barril i Helgolandsgade lige ved Hovedbanegården har tidligere ejet Restaurant KUL i Kødbyen, men da de i januar 2017 solgte den, havde de et valg - at fejre salget med luksusforbrug, eller gå efter deres store drøm: at åbne en vinbar helt efter deres eget hoved.

Læs også: Guide: Her kan du spise i Kødbyen

'Så i stedet for at brænde fortjenesten af på ferier eller noget hurtigt at køre i, drog vi på studietur. Først til udlandet, siden til noget nær alle københavnske vinbarer, hvor vi orienterede os om de potentielle konkurrenter og ledte efter et eventuelt hul i markedet,' fortæller en af ejerne af Barril, Rasmus Teglgaard og forsætter:

'Jeg kan godt afsløre, at det blev en småvåd studietur over mange dage. Det kom i hvert fald bag på os, hvor mange vinbarer byen efterhånden byder på. At vi ikke kendte til flere af dem på forhånd, hænger nok sammen med det gennemgående indtryk, vi tog med os tilbage: Mange af dem grænsede til det anonyme og kunne være svære at skelne fra hinanden. De var småskramlede, virkede tilfældigt indrettet – og allermest problematisk (efter vores smagsløg) var det, at vinkortene var forudsigeligt ensrettede mod det franske og italienske.'

Foto: PR

Så på Barril har de udset sig mange spanske guldvæsker nøje udvalgt på Den Iberiske Halvø. Jo, jo bevares, man kan selvfølgelig også smage italienere, tyskere, franskmænd og australiere, men hovedfokus er altså på Spanien - samt deres anden store kærlighed - nemlig californiske Pinot Noir-vine. (Ja, den Miles næsten har et kærlighedsforhold til i Oscarvinderen Sideways fra 2004)

Barril har ca. 30 vine på glas hver dag – priserne svinger fra mellem 65 og 225 kr. pr. glas, så der burde være noget for enhver smag og anledning.

Læs også: Guide: De 5 vinbarer for alle

'Vi har også et kælderkort, der kan få selv den mest velopdragne vinelsker på slemme tanker.'

Indretningen af Barril er overladt til designeren Rasmus Robert, der ejer og driver Wild Horses Studio, og han har lagt sig i selen for at lav en elegant og let nordisk indretning holdt i sorte møbler og lyst træ, hvor loftet blandt andet drager opmærksomhed med det, der ligner forlængede korkpropper.

I ørene strømmer der blød 70’er rock, mens maven kan fornøje sig med charcuteri-paté og ostebræt (135-195 kr.), og man kan også bestille hver ting a la carte.

Foto: PR

Hvad: Barril
Hvor: Helgolandsgade 2, Vesterbro

 

 

 

 

 

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester