Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/08/17

Barr

  • Foto: LINE KLEIN Foto: LINE KLEIN
Nomas tredje restaurant hedder Barr, ligger i Nomas tidligere lokaler på Strandgade og har den jyske mesterkok Thorsten Schmidt bag roret.

Det traditionelle danske køkken plejer at være gris, tungt og med masser af øl og snaps på bordet.

Så hvad gør Noma, når de beslutter sig for at tage livtag med de gamle klassikere? De henter da den jyske mesterkok Thorsten Schmidt ind som førstekaptajn.

Han er er en stor tekniker og normalt mere avantgarde end mormor, og han brugte et år i træningslejr til at opbygge et køkken, som baserer sig på traditionen uden at være nostalgisk. Eller med andre ord ekstremt velsmagende comfort food, uden at det bliver retro eller kitsch.

Nøglen ligger generelt i ændrede teknikker og små twists – og selvfølgelig, som altid på denne adresse, de bedste tænkelige råvarer.

Se også: Nu får København en tartelet-festival

Vinkortet er skiftet med ud et stort ølkort, som bl.a. tæller 20 forskellige øl fra fad, heriblandt adskillige hjemmebryg.

Opbygningen af kortet ligner til forveksling den, man finder på lille-­Noma, naboen 108, en stribe småretter i prislejet fra 55-230 kr. og så et par væsentligt større deleretter til 500-600 kr. Barr er ikke nogen billig restaurant.

Foto: LINE KLEIN

»Barr« betyder byg på oldnordisk og hentyder til restaurantens tema, som er »øl-bæltet«, der strækker sig hen over Nord- og Mellemeuropa, hvor ølkulturen er stærkere end vinkulturen: Fra England i vest over Benelux og Tyskland til Baltikum i øst. Et geografisk bælte, som ikke bare har øl og brændevin tilfælles, men i høj grad også madtraditioner som f.eks. gris og kål.

Se også: Noma henter dansk top-kok på Michelin-restaurant

Køkkenet er bygget på regionens traditionelle kost, der vil således være både frikadeller og schnitzel på menuen, som prismæssigt ligger på niveau med Nomas anden lillesøster restaurant 108.

Til at brygge husets egne øl til de 20 haner har Noma ansat Andreas Pedersen, der kommer fra Amager Bryghus. Øl- og akvavit sommelieren Johan Blasbjerg fra Mikkeller Øl & Brød, kommer til at sørge for at gæstens glas altid er fuldt.

Foto: LINE KLEIN

Snøhetta Arkitekter står bag interiøret til restauranten.
Når man træder ind i restauranten, mødes man af det varme egetræsgulv, der står i kontrast til de oprindelige stenmures rå fremtoning. Spisestuestolene er Finn Juhls 108 stol, i en version i egetræ betrukket med læder.

En massiv bar af træ markerer på karakteristisk vis rummet. Loftet er skiftevis sammensat af de originale loftsbjælker og nye, skulpturelle træplanker. Den nordiske inspiration afspejler sig således i alle rummets materialer, der indbyder til dansk hygge og nordisk nærvær.

Hvad: Barr
Hvor: Strandgade 93, Kbh. K, tlf. 32 96 32 93.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester