Brunch
Frokost
Middag
Morgenmad
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Cafekøkken

Indretning: Faktisk er navnet en smule vildledende, da der mere er tale om en restaurantlignende cafe end en bar. Cafeen var lukket i 1 1/2 år pga. byfornyelsen og åbnede igen i 2001 med et nyt ansigt. De afhøvlede trægulve, cremefarvede vægge, lædermøblerne og det bløde lys signalerer, at man gerne vil følge med resten af udviklingen på det snart gennemrenoverede og ultrapopulære Vesterbro. Her er mellow musik på anlægget og masser af hyggesnak over bordene.
Maden: Udeserveringen på Vesterbro Torv er et kæmpe plus, og på lune sommerdage er det oplagt at drysse forbi og nyde stedets brunch udendørs.
Ellers er der diverse sandwiches og et udvalg i varme retter. Priserne er særdelse rimelige.
Drinks: Af varme drikke er der det udvalg, der skal være. Er du mere til øl, kan du få alt fra Corona til Fine Festival (stærk lysgylden pilsner). Eller du kan snuppe "to kolde fra kassen" som i Wikke & Rasmussens Sonny Soufflé Show, hvorfra navnet Barbar Bar stammer.
Købte en brunch på Barbar Bar via dagensbedste.dk og inviterede min kæreste på brunch en søndag. Selvom personalet havde travlt - de var kun 3 på arbejde - så havde pigen bag baren stadig overskud til at smile og fylde komme ned til bordet og fylde vores kaffe op. Maden var simpel, men lækker og alt i alt en god oplevelse. Jeg vil dog anbefale at bestille bord (det havde vi gjort), da der hurtigt bliver fyldt op.
Beliggenheden er hyggelig, men betjening og mad er ikke i top. Tjeneren startede med at vælte min sodavand - det kan jo ske, men så forventer man da at få en anden. Dette skete ikke. Da maden kom var salaten rådden. For at jeg ikke skulle opdage det var den stukket ind under sandwichen. Da jeg beklagede mig blev det mødt med ligegyldighed.
Vi tilbragte lørdag middag på Barbar Bar hvor vi havde reserveret bord til brunch - Vi fik serveret stedets store brunch med en masse spændende ting på - specielt deres French Toast kan anbefales. Selv om der var super travlt fik vi en god service af de smilende personale. Vi kan varmt anbefale stedet og deres brunch - Vi kommer 100 % igen ;-)
Jeg var på Barbar bar en søndag for ca to uger siden sammen med to vennepar og det kan jeg hilse og sige at jeg aldrig gør igen.
Nogle af os fik mad og drikke efter ca. 20 minutter, de andre tog det 75min for og de sidste måtte vente med at bestille sandwich til efter kl. 12 da køkkenet lige nu kun kunne lave brunch.
Så jeg anbefaler ikke andre at gøre det. Jo hvis du kan lide uforskammede, ligeglade og dovne medarbejdere. En ventetid på op til 75min. En ligegyldig brunch hvor alt var enten koldt, indtørret og brændt. Og der var ikke engang særlig mange mennesker så jeg forstår ikke hvorfor de var så lang tid om alt ting.
Det tog 10-15min at få bestilt, 10-15min at få sine drikkevarer, 20-75min at få sin mad. Det var helt galt og de undskyldte ikke engang eller sagde til nye kunder at ventetiden var over en time før tilsidst. Det var virkelig det værste sted jeg har prøvet!
Besøgte Barbar bar med min kone for at fejre vores bryllupsdag. Vi havde bestilt brunch, og efter at have ventet 55 min, kommer personalet med vores brunch. Brunchen bestod af en lille klat røræg(ISKOLD), 1 stk bacon ligeså (ISKOLD), 2 brunchpølser (ISKOLDE), 2 stykker ristet toastbrød(ISKOLDT), 1 stk. brie, 3 vindruer, 1stk ananas, 1 stk vandmelon, og 1 stk appelsin. Det var sgu ikke værd at vente 55 min på, regnede da i det mindste at maden ville være lun/varm efter så lang tilberedningstid. Nåh, men efter at have gjort personalet opmærksom på at vi ikke havde fået vores bestilte drikkevarer(kaffe/te/juice) begyndte vi at spise. Efter 15 min kom vores drikkevarer, da vi var færdige med at spise. Mage til skodbetjening, og mad skal man lede længe efter. Aldrig mere om jeg så kunne spise gratis der resten af livet!!
Har flere gange besøg Vesterbro's Torv hyggeligste sted - Barbar Bar. Betjeningen er i top og maden på samme niveau. Altid tid til et smil fra personalet selv om der ofte er travlt. Cafeens menukort er alsidige og deres gryderetter er en super oplevelse. Kig forbi og oplev det selv - god fornøjelse.
Jeg har besøgt Barbar Bar mange gange i de 10 år jeg har boet på Vesterbro. Det var så først i mandags, at jeg oplevede deres stand up - night.
Der kommer ofte store navne, det er gratis og der er fuld hus (bestil bord).
Et hyggeligt tiltag, på en normal stille mandag.
Har gentagne gange besøgt Vesterbro Torv's hyggeligste cafe - Barbar Bar. Deres vegetarbrunch er outstanding og bliver serveret med omhu at det altid imødekommende personale. Glæder os til de mange hyggelige timer foran Barbar Bar når sommeren kommer.
Det var mig en glæde at indtage en "Crab-cake" i sommer "2007". Ægte Cajun-style som jeg husker det fra Nawlins. Ellers synes jeg der er lang mellem snapsene rent madmæssigt,
Besøgte selv Barbar Bar i søndags og fik den perfekte brunch og kan ikke genkende de øvrige besøgendes udlægning. Vi besøger ofte Barbar Bar både lørdage og søndage og får en super behandling hver gang - vi glæder os til, at kigge forbi når sommeren kommer og vi kan sidde og nyde den gode mad og udsigten på Vesterbro's Torv.
Vi var fem, der spiste brunch på Barbar i søndags. Maden var virkelig ringe - en del (krabbetingen) var uspiselig. Ja, den smagte, som om den havde set bedre dage (for længe siden).
Da vi gjorde opmærksom på det, blev betjeningen også sur. Så det var en rigtig nedtur
Mit besøg på Barbar var en meget kedelig oplevelse. Betjeningen var ringe og vi ventede meget meget længe på maden. Da maden endelig kom var den utroligt ringe og salaten var ikke dryppet af så brødet blev helt opløst. En karry dressing uden smag var simpelthen for kedelig. Kyllingen var ikke kylling men kalkun og så var den kogt og ikke stegt. Alt i alt var det en meget dårlig oplevelse.
Et hyggeligt sted - Især om sommeren er det værd at vælge istedet for Obelix, men maden er bestemt ikke nogen stor oplevelse.
Barbar Bar er hyggelig og har borde ude på Vesterbro Torv, så man kan nyde sin kolde øl i solen om sommeren. Inde er der desværre ofte lidt røget, så gider man ikke det, skal man ikke smutte herind en fredag aften. Deres frokostmenu er okay, og der er egentlig ret hyggelig indenfor med stearinlys på bordene og som regel rar musik.