Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/09/17

Bar Uno

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Nordhavns bedste sted at fange en pizza eller cocktail.

Når man sådan sidder på Bar Uno og skuer ud over vandet mod syd med en cocktail i hånden og en pizza på tallerknen, så er livet egentlig ganske udemærket. En del gæster snupper da også lige et billede eller selfie for at vise verden, at jo, det går skam godt her i Københavns Nordhavn.

Læs også: Guide: De 5 nye vinbarer

Bar Uno er en af de første restauranter/barer i den nye bydel 2150 Nordhavn, og de har fået en af de absolut bedste pladser, næsten under siloerne og med fri adgang til Gøtebord Plads samt ikke mindst en 180 graders betagende udsigt ud over Sandkajs glimtende hav og FN bygningen på den anden side.

Foto: Rasmus Kramer Schou

'Egentlig var vi mest tiltænkt som cocktailbar,' fortæller Peter Altenburg, der med sine 20 års bartender erfaring er en af branchens mest anerkendte profiler. Han åbnede og ejer stadigvæk cocktailbaren Gilt på Nørrebro i 2003 i en by, der dårligt nok vidste, hvad en cocktail var, og bærer derfor sin del af æren for, at København har udviklet sig til den metropol for cocktails med international anerkendelse, vi er blevet.

Læs også: Nørrebro har fået ny seriøs whiskeybar

'Men eftersom Nordhavn stadigvæk er ved at finde sin identitet, og indbyggerne også lige skal lande, så er vi nok 50/50 restaurant og bar nu,' forklarer han i det store urbane rum med højt til loftet, grå betonvægge og synlige udsugningsrør blandt de lyse nordiske træmøbler med plads til 28 indenfor og 80 udenfor. Foruden dem som vælger at tage mad og cocktail som take-away, og sætte sig lige ned på molen med benene svingende ud over vandet.

Gulvet herinde sender dog tankerne en del sydpå med sit sort/hvide mønster og den store pizzaovn er ceruleanblå fordi:

'Vi er meget inspirerede af Italien og især napolitansk pizza, så pizzaovnen skulle lægge sig op af Napolis farver,' fortæller han.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Kender man Peter Altenburg og de andre ejere ret, så gør de ikke noget halvt. De stod f.eks. også bag cocktailbaren Holmens Kanal. På Bar Uno betyder det, at ejerkredsen har været på seriøs uddannelses-tur for at finde løsningen på den gode pizza.

Læs også: Boblefans: Vesterbro får ny champagnebar

'Man skal have basis i orden. Det ved enhver pizzaiolo. Vi fik hjælp fra Michele Lucarelli til at udvikle vores dej-opskrift. Michele var med ved BÆST’s begyndelse i Guldbergsgade og på The Fat Duck. I opstarten omkring Bar Uno var pizzaiolo-holdet samlet 4 gange om ugen i 6 uger, for at finde den optimale sammensætning af mel/salt/vand/gær og hævetid i både et tempereret og koldt miljø. Vægten på dej-bollerne bliver minutiøst vejet for at give den perfekte størrelse bolle til vore pizza, hvor bunden er af største vigtighed. De fleste seriøse pizzaiolo sværger til den Napolitanske stil; en lidt bredere, men let og luftig kant, bagt i kortere tid ved høj temperatur. Vi var dog nødt til at tænke lidt videre, da den napolitanske pizza godt kan virke underbagt i midten og absolut ikke egner sig til en deleoplevelse på havnekanten. Så vores bund er landet et sted mellem Napoli og Rom.'

Læs også: Østerbro har fået ny naturvins-perle

Samme nidkærhed finder man hele vejen igennem.  Bar Uno får deres osteleverancer fra det lille familiemejeri, La Treccia i Rødovre, lavet på mælk fra danske jerseykøer. Melet er økologisk semi-fuldkornsmel som hæver 24 timer, økologiske tomater fra Gustarosso som bliver knust ved håndkraft for at modvirke tidlig oxidering og for at bevare så meget af tomaternes oprindelige smag som muligt. Der bliver hverken kogt eller blendet.

Blandt andre nævneværdige produkter på menuen er tørret nakkefilet, spegeskinke og snitte fra det spændende Nordhavn Specialiteter.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Bar Uno har ti pizzaer på kortet til 85-135 kr. og alt kan bestilles som take-away, ligesom alle cocktails også kan. De koster 90-110 kr. stykket eller man købe de såkaldte 'bottles cocktails' for 300 kr. som er nok til fire mennesker - og det skinner tydeligt igennem, at bagmændene er cocktailkendere til benet.

Her er også et lille italiensk vinkort samt lidt specialudvalgt øl til at skylle efter med.

Hvad: Bar Uno
Hvor: Gøteborg Plads 5, Nordhavn

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.