Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/03/14

Bageriet BRØD

Hos bageriet Brød på Enghave Plads er det fysisk umuligt at forlade butikken uden at have købt mindst en eller anden form for kage. Den økologiske bager er så indbydende, at det gør ondt. Deres rustikke brød og tunge boller bliver bagt i butikken. Helt særligt er deres kanelsnegl, som folk ofte vender tilbage til. Den er høj som en kaffekop og bagt af en silkeblød gærdej. Den er uden glasur og andre dikkedarer. Den mest perfekte måde at indtage kanel på. Man skal bestemt heller ikke kimse af deres hindbærsnitte, og deres citronmåne er så massiv og samtidig let, at man kunne spise en hel.

Alle brød og kager er økologiske, og på hver enkelt type af bagværk er et lille skilt, hvor man kan se hvilke råvarer, der er brugt. Her ser man ikke skyggen af ubehagelige tilsætningsstoffer, og brødet smager derefter. Man kan også nyde friskbrygget kaffe i bageriet, og man kan få fingrene i lækre ting til at komme på brødet. Blandt andet er deres chokoladesmørrepålæg med blodappelsin virkelig god. Ejerne af bageriet ejer også den hyggelige altmuligt- butik Kihoskh på Sønderboulevard.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester