Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/08/17

Arrebo

  • Foto: Gita Femhøj Foto: Gita Femhøj
  • Foto: Gita Femhøj Foto: Gita Femhøj
  • Foto: Gita Femhøj Foto: Gita Femhøj
  • Foto: Gita Femhøj Foto: Gita Femhøj
  • Foto: Gita Femhøj Foto: Gita Femhøj

Mellem Den Sorte og Røde Plads på Nørrebro finder du caféen Arrebo. En charmerende hjørnecafé, der umiddelbart ikke gør meget væsen af sig, men når man nærmer sig, kan man ikke undgå at fornemme den charmerende stemning, som de tre ejere Mikkel, Lars og Cecilie netop har lagt stor vægt på, da de sammen fik idéen til caféen.

»Det skal være hyggeligt og nærværende, når man mødes på Arrebo. Man må meget gerne snakke og grine med hinanden og ikke mindst med os bag baren« siger Lars, der bestyrer Arrebo.

Af samme grund er der indført en 'no laptops or tablets'-regel, så folk netop bruger caféen til at snakke og komme hinanden ved.

Arrebo er bestemt også en café, der indbyder til hygge. Indretningen er enkel og stemningsfyldt med mange fine detaljer og en gennemtænkt sammenhæng af møbler og interiør. Især den smukke bardisk, som er sammensat af farverige fliser fra Mellemøsten, giver stedet en helt unik stil.

Fynsk charme

Når man spørger lidt nærmere ind til konceptet bag Arrebo skabes der en rigtig fin tråd mellem folkene bag, og alt hvad der sælges i caféen. Mikkel, Lars og Cecilie er nemlig alle fra Ærø, hvilket også afspejler sig i produkterne som f.eks. øllene Ærø Gylden og Ærø Valnød. Kaffen hos Arrebo er også lokalt produceret. Dog ikke fra Ærø men kaffen Holy Bean produceret i Aarup på Fyn.

Historien bag navnet Arrebo stammer også fra hjemstavnen, hvor de alle kender hinanden fra. Lars og Cecilie er gift, mens Mikkel er en gammel barndomsven til Lars.

En god start

Idéen til at starte caféen opstod, fordi de alle tre bor i nærområdet og syntes, at der manglede et sted som dette, hvilket har vist sig at være godt set, for siden Arrebo åbnede op i april i år, er det ifølge Mikkel væltet ind med kunder.

»Vi tager det meget stille og roligt. Vi har ikke reklameret med caféen, da vi bare gerne vil have, at folk opdager os hen af vejen, og det har vist sig at være den helt rigtige måde her på Nørrebro. Folk har virkelig taget godt imod os, og efterhånden har vi fået en del stamkunder.« siger Lars.

Den gode kaffe

På menuen finder man et fint udvalg af hovedsagelig økologiske morgenmadsprodukter og særlige Arrebo-specialiteter som karamelliseret grape og surdejsboller med nøddecreme. Men her serveres også forskellige toasts, snacktallerken, mandelcroissanter og morningbuns fra bageriet BRØD. Men vigtigst af alt brygger Arrebo en virkelig god kaffe, som kan nydes på stedet eller tages med på vejen.

Priserne ligger i den behagelige ende. Her kan man få en morgenmadstallerken med æg til 95 kr., parisertoast til 65 kr. og kaffen koster mellem 30 og 38 kr.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.