Asador er spansk - og altså også argentinsk - for en grillrestaurant. Og sådan én er der altså kommet i Overgaden Neden Vandet på Christianshavn i kælderen nummer 17 - her, hvor før Grisobasovitch-restauranten, som Søren Gericke en overgang var inde over, havde til huse - en form for en filial til Fuego i Holbergsgade, som har samme ejere. Så vidt jeg kunne smage den aften, vi var forbi, er der godt nok ikke tale om rigtig åben ild fra trækul, men hvad det end er for en grill, så bliver den brugt flittigt her i kælderen, hvor de fleste af retterne har været en tur inde over barbecuen.

Det første, vi gjorde efter ankomst, var at bede om at få skiftet bord, for det, vi havde fået tildelt, var placeret lige op af baren, hvor fra der kom for høj musik, irriterende lys og trafik fra tjenerne. Der var ganske fyldt denne aften, men vi fik tildelt et nyt bord, som dog ikke var meget bedre, for selv om der var så mørk ved bordet, at man knapt kunne se maden, stod det lige ud til den ikke videre hyggelige meget hvide og oplyste kældergang, hvorfra det trak koldt. Det var også svært at undgå at bemærke, at akustikken er temmelig dårlig - på en travl aften som denne kunne man knapt høre, hvad man selv sagde.

Og mens vi er ved småbrokkerierne, så var jeg heller ikke ligefrem begejstret over det glas boblevin fra Trapiche, som jeg startede med: Det sagde mig i hvert fald noget om, at det måske ikke er i de mousserende vine, at Argentinas fremtid ligger. Ej heller i den hvide vin at dømme efter et glas ret flad sauvignon blanc fra Catena, som jeg fik til min forret.

Asador bør dog roses for, at man har taget argentinsk vin alvorligt og gjort sig den ulejlighed at sammensætte et kort fra forskellige importører (det manglede også bare). Alligevel må jeg sige, at husets vinpolitik irriterer mig: Nok først og fremmest fordi man har været lidt for flittig med lommeregneren: Fin del Mundo malbec reserva kan købes detail hos importøren til 60 kr. og koster i restauranten 350 kr., mens malbec fra Weinert, som jeg drak et glas af, koster over 535 kr. mod omkring 100 kr. detail, som svarer til 75 kr. en gros, hvilket giver en multiplikationsfaktor på 7! Det er muligt, at det er helt normalt, men det gør det ikke mindre sygt, og under alle omstændigheder var Weinertvinen, som kostede 115 kr. for et fingerbøl af et glas, ikke pengene værd. Det samme kan man sige om vinmenuen bestående af tre glas alt for nærigt skænket vin af meget jævn kvalitet for 245 kr. To gæster ville således for samme beløb normalt kunne købe én hel flaske vin på en restaurant på et væsentligt højere niveau, og i øvrigt få mere at drikke, for de tre glas på menuen udgjorde langt under en halv flaske. Efter min mening er dette en skidt politik, for vinmenuen bør være en service for gæsten snarere end en cash cow for restauratøren. I øvrigt var dessertvinen, en kedelig gewurztraminer, også alt for svag til at løfte desserten.

Hvis jeg en anden gang skal ud at drikke argentinsk vin, vil jeg til hver en tid vælge den glimrende vinbar Malbeck i Istedgade, som har et anderledes stramt greb om sagerne.

Når alt dette er sagt, var maden på Asador faktisk ret god. Vi overvejede selvfølgelig den latinamerikanske klassiker empanadas, som er små piroger, altså sprøde dejpakker med forskelligt fyld, men det blev det altså ikke denne aften. De forretter, vi valgte i stedet viste sig dog at være glimrende: En gedigen og velsmagende jordskoksuppe var glat og cremet med god bund i smagen. Jeg gætter på, at der hverken har været sparet på fløde, smør eller fond. Fyldet var stegte svampe.

Carpaccio af torsk viste sig at være en ganske let og elegant forret, hvor de tynde skiver af rå torsk var dryppet med en mild vinaigrette med olivenolie og kapers. Ovenpå en lille god crocetta - en friteret kugle paneret bacala (klipfisk) - som er en typisk spansk ting. Endelig fik vi en lille portion konfiterede - jeg ved ikke hvordan, men de var møre og velsmagende - miniblæksputter med en tyk og rig sauce af blendet, formentlig velbagt, rød peberfrugt smagt til med lidt chili.

Hvad angår hovedretterne forekommer priserne, der starter ved 129 kr. for spareribs, meget fornuftige, men tilbehøret skal købes separat og koster f.eks. 35 kr. for huset rigtigt gode pommes frites, som består af tykke, dobbeltbagte, håndskårne stave. De grillede grøntsager til 45 kr. var også glimrende og omfattede squash, aubergine, selleri, fennikel, græskar og radicchio. Det samme kan siges om den udmærkede ensalada argentina (49 kr.), som udover diverse røde og grønne blade bestod af marinerede strimler gulerod, løg og bagte cherry tomater.

Vores valg fra hovedmenuen koncentrerede sig om kortets grillsektion, som i sagens natur er bygget op omkring det kød, som er Argentinas store stolthed. Vi valgte dels en entrecôte i lille version på 250 gram (den store vejer 400 gram!), som viste at være et flot middeltykt, mørt stykke kød stegt rare, som ønsket.

Entrecôten, som indgik i mit blandende grilludvalg, kaldet parillada argentina - jeg troede faktisk, at den klassiske blandede argentinske grilludvalg hed asado - var dog knapt så overbevisende, lettere og ureel og tyndtskåret. Til gengæld var resten af det traditionelle udvalg fint. Det bestod af et højt og velstegt stykke oksemørbrad, sprøde kalvebrisler, en herlig hjemmelavet chorizo (ikke af den røde paprikakrydrede slags) og lidt ribs fra Grambogaard, som tydeligvis var forkogte, idet de var småtørre og smagte lettere opvarmet. Hertil fulgte en lille skål glimrende chimichurri, som mere eller mindre er Argentinas svar på salsa verde, lavet som den er af bl.a. olivenolie, hakket persille og hvidløg.

Vores desserter bestod af henholdsvis en gang creme caramele ledsaget af en stribe af den latinamerikanske specialitet dulce de leche, som er karamelliseret mælk - her var sidstnævnte sjovest. Den anden dessert var huset umærkede hjemmelavede is.

Madmæssigt set var aftenen således en succes, vi befinder os et sted mellem tre og fire stjerner, men vælger denne gang at lade den irriterende vin og de ikke helt tilfredsstillende omgivelser trække nedad til tre. Lidt ærgerligt, for maden alene kunne på en god dag godt have trukket fire.

Fakta: Det spiste vi

Torskecarpaccio 78 kroner

Jordskokkesuppe 55 kroner

Konfitterede blæksprutter med rød peberfrugtsauce 88 kroner

Grillet Entrecôte 250 gram 179 kroner

Parrillada Argentina 228 kroner

Grillede grøntsager 45 kroner

Patats fritas 35 kroner

Ensalada Argentina 49 kroner

Creme caramel med dulce de leche 55 kroner

Hjemmelavet is 59 kroner

sof@berlingske.dk