Gæster med en forkærlighed for den særlige vesterbroske interiørstil a la mormor vil straks føle sig hjemme på Løve’s Bogcafé.
Med den dæmpede belysning, de mosgrønne plyssofaer og de tilpas patinerede chesterfield-lænestole er caféen et hyggeligt og varmt refugium fra nabolagets hårde gader.
Her er alle væggene pakket ind i bogreoler fra gulv til loft, og man kan kaste sig over et valgfrit værk og en kop kaffe, mens man småsnacker på husets udvalg af tapas og bagværk. Der afholdes hver måned events, som skal sætte fokus på det vesterbroske kulturliv og den danske lyrik med digtoplæsning, egnsfortællinger, sangskriveraftener og intimkoncerter. Eller bliv medlem af Løve’s Bogklub, som mødes hver tredje onsdag i måneden.
Hvad:
Løve’s Bogcafé i Toves Galleri
Hvor: Matthæusgade 46, Kbh. V.
Hvornår: Man.-fre. kl. 10-19, lør. kl. 10-16. 1. søn. i hver måned kl. 10-16.